Vores søn skifter navn…

image1-16

Dem af jer som har fulgt med her på bloggen, ved at vi har været meget i tvivl om vores søns navn, Bobby.

For er han en Bobby? Jeg synes Bobby er et svedigt navn og Bobby lyder som en der er skide flink. Men som tidligere beskrevet, var det bare som om det ikke føltes HELT rigtigt. (læs indlæg her)

Der har hængt gule post-it´s på væggen med diverse drengenavne og vi har rykket dem frem og tilbage i kategorierne NO GO, MAYBE og HOT.

Til sidst stod gode gamle Bobby, gode gamle Harvey og gode gamle Oswald tilbage i kategori HOT. Vi var altså ikke nået en skid længere!

Men så fik jeg heldigvis besøg af min søde veninde Julie.  imellem kaffe, boller med tandsmør og flødeskumskager foreslog hun navnet Wilder. Julie har selv en søn på 5 måneder og Wilder var en af hendes favoritnavne da han skulle navngives. Julie har hele vores ungdom været Københavns lækreste servitrice på Cafe Wilder på Christianshavn. Vi har drukket mange fadøl der og ordnet verdenssituationen igen og igen og især Julie har virkelig slået sine folder på den cafe.Da hun foreslog sin engelske kæreste navnet Wilder til deres søn, synes han bare det var en tand for mærkeligt, at opkalde sit barn efter en cafe…. Så han blev ikke en Wilder men en lille Hugo.

Heldigt for os! For efter hun var gået kiggede jeg på Bobby og fandt ud af at han var en Wilder. Da Sune kom hjem var han fuldstændig enig. Wilder er sødt, blødt og hamrende flabet. Jeg elsker det!

BANG! Så fandt vi alligevel det helt rigtige navn til vores helt rigtige søn. Vi har endnu ikke fundet ud af om han beholder Bobby som mellemnavn. Jeg er for, Sune er imod. Jeg synes sgu stadig bare han også er lidt af en bobsen bobelopsen, men det kan man jo også kalde ham anyway!

Jeg er bare glad og lettet over at der var et rigtig fint navn derude, som passede lige til ham. Og selvom jeg ikke synes at søskendes navne behøver at passe sammen, så synes jeg at Svale og Wilder lyder RIGTIG godt!

Vild, vildere, Wilder.

WILDER er hans navn 🙂

11 kommentarer

  • www.slinkypiinky.dk / / Maria

    Sikke en skøn blog du har her:)

    Jeg er HELT vild med Bobby, men Wilder er pgså sødt synes betemt at I skal beholde Bobby – mega cute!!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Louise

      jeg er også VILD med begge navne. Jeg arbejder på kæresten, så Bobby kan blive hans mellemnavn, men tvivler på det lykkes 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Lige i øjet! Wilder er et super fint navn.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Er vild med det! Især dit lille ordspil: vild, vildere, Wilder. Der er jo genialt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Louise

      Ha ha Tak. Han har krudt i røven, så det passer 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Johanne

    SÅ fint 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina

    Ej hvor skønt! Stort tillykke. Wilder er et lækkert navn 😘

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    Tillykke med d i har fundet det navn som føles rigtigt i maven.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Louise

      Tak. Ja det skal, og det her føles rigtig godt i hjerne, hjerte og mave 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Slut med den hængekøje