Klip klip klip

Vi skændes som rigtige røvhuller

IMG_8064Herhjemme går bølgerne højt. Vi har dage hvor vi røv-skændes og ikke er særligt søde ved hinanden. Sune er stresset over sin kommende svendeprøve, og jeg er træt som ind i helvede! En hverdag med en trodsig to-årig og et søvnløst spædbarn giver ikke meget tid og overskud til hinanden.

Vi har dage, hvor vi kan skændes om ALT! Især om pligter, ansvar, hvor meget det er OK at glo i sin telefon og selvfølgelig om hvem, der er MEST træt, og så kan vi også finde på at skændes om fuldstændigt ligegyldige ting:

I weekenden kunne vi simpelthen blive dødsens uvenner over, om der skulle luftes ud i sommerhuset eller ej…? Vi kunne ikke stoppe igen, tonen blev mere og mere grov og det endte med, at vi splittede tropperne. Stemningen kunne ikke blive god, så lille og jeg tog toget til København og Sune og Svale blev i sommerhuset og tog til fastelavnsfest. Vi havde brug for en seriøs time-out. Vi skulle begge to koble af hver for sig, for vi var kørt fast i en ond rille og vi opførte os ikke som saglige forældre, men som uartige børn.

Når jeg kigger mig omkring, føles det sgu som om , vi er det eneste par, der ter os som røvhuller og til tider har svært ved at manøvrere rundt i livet som småbørnsforældre. Statistikken siger at rigtig mange kaster håndklædet i ringen og går fra hinanden i de første år af barnets liv… Så…Der må altså være masser af andre røvhuller derude; det er nok bare de færreste, der råber højt om det.

Vi har det jo alle med at præsentere det pæne og rene. På instagram bliver man bombarderet af nydelige nullermands-frie hjem, mussel-malede tallerkner med sund og smuk mad, friske blomster, som den betænksomme mand har haft med hjem og rene velklædte børn uden bussemænd og fråde om munden. Jeg har svært ved at forestille mig at der i de pæne hjem, hvor der bor moderigtige børn også bor voksne, som episodisk får lyst til at rive hovederne af hinanden! Men selv den smukkeste overflade har revner under lakken; det så jeg med mine egne øjne forleden:

Jeg var som sædvanligt på vej hjem fra Netto med to tons mad og uglet hår. Foran mig gik et flot par med en barnevogn. Jeg vil skyde på, at de var på min alder, altså i start/midt trediverne. Jeg lagde ekstra mærke til dem, for hun så dødlækker ud i leo-frakke, friske sneakers og virkeligt pænt hår. De trillede langsomt af sted med deres Silver Cross barnevogn (en Rolls Royce i barnevogns-universet), og jeg beundrede dem i smug.

Men så stoppede de op, og jeg kunne høre, at de skændtes. De prøvede at dæmpe sig på den der måde, man gør, når man er i offentligt rum, men hun var for hidsig til, at det lykkedes. Hun var træt af pis og lignede en der havde mest lyst til at stikke ham en ordentlig en på skrinet. Det var ganske tydeligt. Hun var brugt op og orkede ikke mere, og han forstod ikke en brik af det. Da jeg nåede hen til min hoveddør og stod og fumlede med nøglerne, marcherede hun forbi i hastigt tempo. Manden havde hun forladt længere nede ad gaden, barnevognen buldrede over brostenene, og tårerne løb ned ad hendes kinder. Hun kiggede skamfuldt ned, da jeg sendte hende et medfølende blik, og jeg havde lyst til at stoppe hende og betro hende, at jeg selv har lavet samme nummer, og at vi også skændes hjemme hos os, selvom man ikke skulle tro det..

Jeg husker tydeligt, da jeg selv lavede stik-af-tricket, da Svale var lille. Folk gloede, men jeg var fuldstændigt ligeglad. Jeg fik nok, råbte noget grimt, og så skulle jeg pludselig den modsatte vej. Væk fra lorte-mand og lorte-barn i retning af en kold øl eller ti, fem kopper stærk kaffe, en der kunne give mig et stort varmt knus og sige, at jeg var helt OK, mod et luksus-hotel hvor jeg kunne sove, EN HEL NAT. En nat som ville gøre underværker. En nat som ville trylle en led Hexia De Trix til en blid Snehvide.

Jeg kom lynhurtigt hjem. Jeg var jo ejer af et sæt mælkefyldte bryster, et dejligt barn og en mand, der i virkeligheden var rigtigt sød. Jeg var bare så forfærdeligt træt, at selv en fluelort kunne vælte læsset.

Man kan heldigvis klare mere, end man tror. Det kan forholdet også.

Herhjemme er vi blevet gode venner igen. Vi øver os i at være forstående og overbærende i en presset periode. Vi husker os selv og hinanden på hvor heldige vi er. Vi har kærligheden, to skønne børn og lykken i vores hule hånd. Nogle gange er det svært at se for bare lort, men fact er, at vi har et solidt grundlag for at have det godt. Det vigtigste er at holde fast i det og huske på, at vi trods træthed og stress faktisk er på samme hold, et ægte vinderhold!

 

 

 

 

 

   

20 kommentarer

  • Stine

    Åh, I love it!! Så skide ærligt og sjovt på én gang! Herhjemme går bølgerne ikke højt i den klassiske forstand, for hverken min mand eller jeg har et ekstrovert temperament, men hold nu kæft, hvor kan vi være tøsesure(ja, begge to) og hvisle af hinanden…….men der er jo for fanden altid en opvask der skal tages, nogle underhylere der skal lægges sammen, et barn der skal skiftes…….fortsæt selv den uendelige liste af gøremål. Vi er mestre i “hvem har det hårdest- konkurrencen”, og lige præcis når vi bliver allermest perfide og smålige begynder vi at skraldgrine…….så vi overlever forhåbentlig også denne fuldstændig vilde periode som forældre til to små (oftest søde) rollinger.
    Tak for verdens bedste indlæg.
    Kærlig hilsen Stine(som lige nu ligger i sin seng, der lugter virkelig meget af tis, fordi ældstebarnet tissede igennem i nat og ingen har gidet at skifte lagnet…….det var jo tørt igen, da vi gik i seng og han gør det sikkert igen i nat, når han er kommet listende!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Louise

      Ha ha ha Stine. Ser først din kommentar nu, da Sandra må have godkendt den. Jeg sover også pt. i en klat kæmpegylp/mini-bræk, jeg kommer altid først i tanke om det når jeg kan lugte det, og der er jeg altid så træt at jeg ikke orker at gøre noget ved det. Det kan være jeg skulle gå ind og gøre det NU. Og ja, kender så godt “hvem har det hårdest” konkurrencen. Altså, det har vi kvinder selvfølgelig (hæhæ), men måske man skal blive bedre til at anderkende at den anden part føler sig udkørt, også selvom man selv synes man er den der har det hårdest? Lettere sagt end gjort!Dejligt at i griner af det! Det er vigtigt at kunne grine sammen. Sune og jeg trænger vidst til en tur på bar hvor vi drikker et par øl for meget og har det skide skægt, det bliver nok om 1-års tid suuuuuuuk! Stort kram 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Jeg elsker dig loui! Tak fordi du er så gavmild med dig selv! Herhjemme er det mest mig der skændes… vi skændes også og råber af vores børn (ja jeg har også råbt af lille O) og spiser ikke-økologisk mad og glemmer at bade vores børn og børste deres tænder nogen gange og en masse andet som bare slet slet ikke er perfekt 🙂 Men kærlighed er der masser af…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anna

    Søvnmangel gør selv den bedste til et barnligt røvhul. Jeg elsker dine ærlige og virkelig velskrevne indlæg!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Louise

      TAK Anna 🙂 Og ja det er helt rigtigt. Hvem er ikke et barnligt røvhul i ny og næ haha.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Louise

      ja lige præcis. Og kæmpe tak. Søndagskram til dig .)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sus/Sunes mor

    Vi skændes da stadig herhjemme hos os om silly things og det er efter 39 år så der er håb for alle jer unge❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Louise

      Haha, ja det er jo oftest om de mindste ting. Heldigvis. Man kan jo også prise sig lykkelig for at det ikke er kæmpe skænderier om fundamentale ting. Et lille raskt skænderi om hvem der skal tømme opvaskemaskinen eller hvem der sidst har tømt ble-spanden, det er i bund og grund helt OK. Vi savner jer. kys

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kristine

    Jeg tror sgu at ALLE småbørnspar er nogen røvhuller engang imellem…jeg har 2 små m samme aldersforskel som dine og jeg er bare verdens MINDSTE menneske nogen gange….kan næsten ikke genkende mig selv og det er primært når jeg…igen og igen..er presset på søvn. Der hjælper at sige det højt! Og mine med-mødre veninder er ligeså 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Louise

      Åh hvor jeg kender det. Og lige præcis sådan jeg følte mig, den dag på vej hjem i toget. Jeg følte mig som et lille-bitte menneske imens jeg sad og tænkte over hvorfor fanden vi gad skændes om latterlige småting og ødelægge en hyggelig weekend, ikke mindst for Svale. Men nogle gange (ret ofte) er man bare ikke lige så cool, som man godt gad være. Dejligt du har medmødre atdele frustrationerne med, det har jeg også, nu da jeg har åbnet min mund 🙂 Kram L

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne Kristine

    Måske mit yndlingsblogindlæg nogensinde! Hold kæft hvor er det så rigtigt det hele og hold kæft hvor har vi også været der! (Pardon my language!) Mange gange! Rigtig mange gange!
    Igår var det potten diskussionen gik om… potten! Eller startede for det blev selvfølgelig til noget om at lytte og respektere hinanden holdninger. Til sidst måtte vi sms’e mens den ene puttede! Så barnligt!
    I aften er det helt sikkert noget andet! Vi er to små terrier der altid vil bestemme! Vi har været sammen i 9 år og haft et barn i 2. Jeg skal lige love for, vi fandt ud af hvor forskellige vi er, den dag jeg blev gravid! Men vi elsker hinanden og kaster ikke noget håndklæde i nogen ring! Vi bliver nemlig også altid gode venner igen!
    Men det gør mig nu alligevel lidt varm inden i at vi ikke er de eneste 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Louise

      TAK TAK TAK altså. Arh hvor er det altså bare skide godt at vi er flere i samme båd. Jeg var meget i tvivl om jeg skulle udgive indlægget, men hvor er jeg bare skide glad for at jeg gjorde det! Hvor er det sjovt med potten, det kunne vi helt sikkert også skændes over hjemme hos os og yes har også prøvet den med at sms’e, Sune (der er 5 år yngre end mig) synes bare jeg var for barnlig og gad ikke svare hæhæhæ…Dejligt at i holder skruen i vandet trods skænderier, det gør vi også selvom man nogle gange er lige ved at blive idiot. Hurra for ægte kærlighed, den overvinder heldigvis det meste 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Så enig i, hvad du skriver 🙂 Og elsker dit udtryk – to små terrier, der altid vil bestemme, for sådan er min mand og jeg også!;-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Fantastisk indlæg – hvor er du sej, at du tør bryde det her tabu.. For JA, vi skændes altså også herhjemme, men INGEN snakker jo om, at de også gør, så jeg føler mig som regel rigtig forkert. Det var derfor en befrielse af høre fra en anden, der oplever en undren mellem, hvad statistikkerne siger og så folks rosenrøde fortællinger om, hvor godt det går hos dem;-) Vi har det ligesom jer overordnet rigtig godt, men det er jo møghårdt at blive frarøvet søvn eller at skulle nå at blive klar om morgenen eller de 117 andre ting. Det vigtigste er, at vi som regel har håb om, at tingene bliver anderledes – ligesom I jo også ved, at det er bare lige nu, at det er ekstra hårdt for parforholdet.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Louise

      Fra hjertet tak. Hvor er det også sejt at du tør sige at i også skændes. Man vil jo i bund og grund bare virkelig gerne fremstå pæn og rigtig, og det er bare hverken pænt eller rigtigt at gå og hvæse grimme gloser af hinanden. De her kommentarer er også så befriende for mig. Jeg sidder lige nu og smiler rigtig meget, for hold op hvor er det dejligt at vi er flere der har lidt svært ved at leve op til det rosenrøde familie-billede man så ofte bliver præsenteret for. Stort kram L

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Præcis – det er så dejligt, at vi er flere i samme båd:-) Dit indlæg må også være mit yndlingsblogindlæg, som en anden skriver.. Stort knus herfra

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Louise

      <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    True! Det kan være svært at holde sammen på det hele, og i virkeligheden burde man have en konkurrence om hvem der kan være den mest betænksomme og gode kæreste og ikke hvem der kan få tørret flest ting af på den anden… men ikke altid nemt at have overskud, når der ikke bliver sovet ordentligt og al energi går til de små.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Louise

      Ja, så sandt! Jeg har prøvet det og kan godt afsløre at det er lettere sagt en gjort 🙂 Jeg var vidst heller ikke så tålmodig med forsøget, det kunne godt være vi skulle prøve igen. Og ja, søvn kurerer de fleste sure miner. kram L

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Klip klip klip