Til 50 års fødselsdag

Stilhed på bloggen og skrigeballon i hytten

FullSizeRender-26

GAAAAAAAB. Klar til en lur her kl. 6.45. Det er da klart når man har skreget natten lang.

Det står sgu lidt sløjt til med det her bloggeri. For mit vedkommende er årsagen søvnmangel. Jeg er ved at gå ud af mit gode skind. De første 5 måneder har jeg kørt på hormoner og det har faktisk ikke været så slemt. Heller ikke selvom Wilder bedst kan lide at sove 20-45 minutter ad gangen.

Nu hvor han er 7 måneder, er vi til gengæld der, hvor søvnmanglen virkelig begynder at sparke røv.

Jeg er en B-version af mig. Det betyder at jeg er uoplagt, glemsom og knotten. Ja, og så har jeg også mistet min humor og en god bid af min selvironi! Jeg kan blive ked af det hvis Sune laver sjov med mit udseende, noget jeg har sagt eller bare stikker lidt til mig. Jeg er sgu ikke en fest at være i nærheden af!

Jeg er også blevet mor-typen hvor mit barns rytme er alfa omega. Jeg har sgu altid haft svært ved at forstå dem som planlagde alt efter deres børns lure, spisemønster og daglige rutiner. Men nu forstår jeg det SÅ godt! God dagsrytme, giver hvor end alt er, en bedre natterytme. Jeg er nu den nederen type som simpelthen er begyndt at sige nej-tak til aftaler der laver rod i Wilders dagligdag, for det kan simpelthen ikke betale sig. Det giver 99 procent sikkert en bøvlet nat hvor han vågner hvert 20. minut og klynker i flere timer i træk. Og det kan jeg simpelthen ikke.

Jeg har altid rynket på næsen af den type røvsyge og skide-sure kvinder, som jeg nu selv har forvandlet mig til. Hvis der var nogen, der for bare tre år siden, havde fortalt mig at jeg selv ville begynde at ligne den type kvinde, havde jeg helt sikkert grinet hånligt. Dengang havde jeg travlt med at se godt ud, gå i byen, drikke kaffe på cafe og ytre mine umodne holdninger om ditten og datten og jeg kunne simpelthen ikke forstå hvorfor kvinder skulle blive sådan nogle modbydelige mokker bare fordi de havde smuttet en baby ud.

Nu ved jeg godt hvorfor!  De stakkels kvinder, de var sgu trætte og de havde udsolgt på overskud. Desuden havde de et kæmpe ansvar, nemlig en lille vigtig familie der skulle have det godt på trods af krisetilstanden. Jeg kan huske at jeg synes samtalen med den trætte mor-type var noget af det kedeligste. Jeg synes det var en del vigtigere at tale om hvor mange shots jeg havde drukket aftenen før i kødbyen, eller min nye  virkelig fede vinterjakke fra acne med lyserødt for.

Nu prøver jeg på egen krop hvordan DET føles! Nu ved jeg at man bliver en slap kopi af sig selv og et meget lille menneske af aldrig at få lov at sove mere end 45 minutter ad gangen. byture og mode ligger meget langt væk. søvn og min lille familie er det eneste der tæller. Som tidligere nævnt, skide tør type!

Men heldigvis bliver man jo sig selv igen. Det så jeg efter Svale begyndte at sove. Der blev jeg ret frisk, lidt flot og skide sjov igen, så mon ikke det hele venter lige om hjørnet? Eller om et års tid? Eller 2? Jeg beder til det bliver i morgen!

2 kommentarer

  • Christina

    Jeg håber det vender snart Louise! Med en lille på 8 mdr og 5,5 mdr gravid forstår jeg udmærket alt du skriver med rutiner og træthed! Jeg håber også selv man vender tilbage til ens gamle jeg 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Louise

      uh Christina, det er sgu da 2 i rap. Hvor er du sej og modig! Ja rutiner er bare blevet det vigtigste og jo mere hver dag ligner hinanden jo bedre. Det er kedeligt men også trygt. Jeg er sikker på at vi vender tilbage. En eller anden dag om 2 år står vi i stilletter og drikker cocktails og er sjove for de sidste mange år hvor vi har dasket rundt og været mor-agtige derhjemme 🙂
      kram L

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Til 50 års fødselsdag