Hvad ønsker en to-årig Hilma sig?

Sommerminder

21441523_10155573274742278_1535475470_o 21458433_10155573266122278_1171952052_o 21439680_10155573266182278_546149472_o 21441229_10155573266242278_30390760_o 21441255_10155573266077278_689739572_o 21441447_10155573266062278_633235869_o 21441455_10155573265692278_154897555_o 21458386_10155573265777278_423831802_o 21458319_10155573266027278_1339254464_o 21443055_10155573273942278_381575225_n 21533815_10155573265707278_1073405373_o 21459910_10155573265762278_1837528037_o 21533543_10155573265677278_1051494579_o 21534337_10155573266172278_951973094_o 21533989_10155573265627278_775474144_o
Så er det efterhånden et stykke tid siden vi er kommet hjem fra sommerferie og jeg skylder jer i den grad en update.

Vi har nappet 2 uger i det spanske. Vi havde som tidligere beskrevet booket et kæmpestort hus imellem Valencia og Alicante på en gammel olivenplantage, med pool, tennisbane og den smukkeste udsigt over bjergene og en lille spansk landsby. Vi var afsted med 3 af mine søstre, deres mænd, børn og min far og hans kone. Det har været en fest! Huset var heldigvis delt op i flere små lejligheder og et hovedhus, så vi hver især kunne vågne i eget tempo, spise morgenmad og så stikke hovederne frem når man var klar til det. Ungerne har haft det så fedt, spist 800 is, leget på kryds og tværs af alder og har skabt nye kærlige bånd til deres fætre og kusiner som vi ikke når at se så meget til i den travle hverdag.

Vi voksne har også hængt ud, lavet massere af mad i det udendørs køkken, grillet sardiner, drukket san miguel, løbet smukke morgenture i bjergene og så har vi bare været sammen. Det er ikke meget vi søskende ses i det daglige, da vi egentlig kommer fra en ret splittet familie. Vi har tre forskellige mødre og har hver især også søskende på vores mødres side.

Under min farfars sidste tid er vi dog blevet meget tættere. Det var trods omstændighederne en varm og kærlig tid, som en stille påmindelse om at vi skal huske at vi har hinanden. Han samlede os rigtigt. Det er vores farfars arv som har finansieret sommerferien og jeg er sikker på han ville synes det var de bedste kroner han nogensinde havde givet ud, hvis han kunne se os. Et par dage inden vi skulle afsted, tikkede en sød mail ind fra min far hvor der stod: ” Vi glæder os til at se jer i spanien. Det er helt sikkert, at farfar ville have givet os dette ophold, hvis vi havde kunnet spørge. Huset er betalt”

Det har simpelthen været så dejligt at være sammen. Være sammen i så mange dage, komme helt tæt på hinanden. Det har også været skønt for min far at sidde der som den gamle høvding og kigge på hele den store familie han har skabt. En aften sad han og blev helt rørt og trillede en lille tåre, en af glæde. Vi har allerede aftalt at vi gør det igen til næste år. Nu er spørgsmålet bare hvor turen så skal gå hen? Grækenland? Italien? eller måske Spanien igen?

 

Det må tiden vise. Nu kalder hverdagen igen og den kan også noget!

 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvad ønsker en to-årig Hilma sig?