• 2verdener
  • Lille Snefnug
  • Frk Vilstrup
  • De normale
  • Need and love
  • ···
Fart på / Ro på

SMALL TALK: Cafe-ejer Stine

  

  
  
  
  
  
Vi tager på ferie til Costa Rica, og der skal vi selvfølgelig hænge lidt ud med Stine og hendes fantastiske familie, som i også kan følge på hendes blog, Fra mor til Mamacita.

Hvor gammle er dine børn?

10 måneder og 4 år.

Hvad hedder børnene, og hvordan kom i på det?

Vi har to piger. Den store hedder Gloria, og hun er opkaldt efter sin farmor, som desværre tabte kampen til kræft alt alt for tidligt. Vores lille pige hedder Isabell og er opkaldt efter sin oldemor. Vi var sikre på, at vores den første skulle hedde Gloria, hvis det blev en pige. Nummer 2 var straks sværere, og hun fik først et navn 5 uger efter, at hun blev født. Da vi er en ’blandet’ familie, var det vigtigt for os, at vores børn fik et navn, der både kunne udtales på dansk, spansk og engelsk.

Hvordan havde du det med at være gravid? Hvad var bedst og sværest?

Jeg har haft to gode og forholdsvist nemme graviditeter, men jeg må ærligt indrømme, at jeg ikke er specielt vild med at være gravid. Jeg synes, det er lidt kedeligt, og jeg bryder mig ikke om den træthed, der følger med. Især anden graviditet var lang og lidt hård synes jeg, for der kunne man jo ikke sove, når man havde brug for det, da en vis lille dame havde brug for ens opmærksomhed. Så det bedste må være spændingen over, hvem der gemmer sig derinde, og det værste må være at man ikke kan drikke sig fuld med veninderne, ha ha.-).

Hvordan gik fødslen?

Jeg havde to hurtige fødsler med gode presseveer, så ingen klager fra mig. Men for filan hvor gør det ondt at føde, og hvor er jeg glad for, at jeg ikke skal igennem det igen.

Planlægger i at få flere børn?

Nej vi skal IKKE have flere børn. To er mere end rigeligt for os. Altså forstået på den måde, at jeg er glad for, at vi har fået to skønne piger, men livet med en baby er altså ikke altid så nemt, som man husker det. Gid de der babyer bare ville sove lidt mere!

Hvor bor i? Hvordan besluttede i det?

Vi bor pti Costa Rica, og har boet her i 5 mdr. Vi har altid talt om, at vi på et tidspunkt ville bo i udlandet, og nu var tiden kommet. Så lejligheden på Bryggen er skiftet ud med en lejlighed i en lille strandby, der hedder Tamarindo.

Arbejder i der?

Vi har åbnet en københavner-cafe midt i tropeland. Så nu kan man få god kaffe og sund nordisk mad, når man har surfet på stranden.

Hvor længe skal i være der?

Vi har aftalt, at vi giver det 2 år her i Costa Rica, og så kigger vi hinanden i øjnene, og finder ud af, hvad der skal være næste træk. Altså hvis vi bliver kede af at være her, kan vi jo altid sælge cafeen og rejse hjem.

Hvordan gik den lange flyvetur med to børn?

Vi havde enormt meget baggage med, da vi jo skulle være væk længe, så det var lidt af en udfordring. Og så valgte vi en billig rejse, hvor vi havde 2 mellem-landinger, hvilket set i bakspejlet nok ikke var det smarteste, så vi havde faktisk en ret hård flyvetur, men vi overlevede, og alt vores baggage var med.

Hvad kan man ikke leve uden på en lang flyrejse og et liv i solen?

Hmmm, jeg vil altid have underholdning med til børnene på en flyvetur, både den digitale og den mere konkrete som tusser, malebøger, perler, legetøj mm.

Hvad har du givet afkald på, efter du er blevet mor? Har det ændret dig?

Jeg synes, at jeg har givet afkald på meget, både fordi jeg er blevet mor, men også fordi jeg har valgt at rejse fra trygge og velkendte Danmark og om på den anden side af jorden. For mig var det ikke den store omvæltning at blive mor første gang. Vi havde god tid, og jeg lavede mange af de samme ting som tidligere. Med barn nummer 2 synes jeg virkelig, at jeg har givet afkald på meget, da 2 små uskyldige piger pludselig har meget brug for mig. Og at vi så vælger at starte egen business op uden hjælp fra bedsteforældre eller lignende, gør det hellere ikke mindre krævende. Så det har ændret mig en del at blive mor, og jeg kan godt glæde mig til, at mine børn bliver lidt mindre uafhængige af mig, så jeg igen, kan gøre, hvad jeg har lyst til. Jeg prøver dog at nyde tiden, hvor de har så meget brug for mig, for jeg ved også, at den ikke kommer igen på samme måde.

Har du nogle gode gravid/barselsforkælelses tips? Og hvilke /hvor?

Når du er gravid skal du huske at få din mand til at massere dine fødder, gerne hver aften. Jeg har virkelig nydt mine barsler, og brugt rigtig mange penge på kaffe- og frokostaftaler ude i byen. Det må man godt, når man er på barsel og ikke sover fantastisk.

Hvad er en typisk dag for dig?

Jeg er alene med begge børn om morgenen, så først spises de af, og så skal den største i skole. Når den store er i skole kører den lille og jeg ind på vores kaffebar og spiser morgenmad. Så går vi en tur på stranden, hvis det ikke er for varmt. Derefter kører vi hjem og stroller lidt rundt i området. Når den store er hentet går vi ofte et smut i poolen, hvor der er legekammerater. Så kommer det sjove, for jeg er også alene med børnene til aftensmad, og det kan godt være en smule kaotisk, når børnene skal bades, og der skal forberedes aftensmad. Når vi har spist kommer far hjem, og vi får lagt ungerne, og så er vi ret udkørte begge to. Vi ordner computer-sager og ser nogle gange en god film.

Hvad er dine ynglings produkter til børn? Hvad er dine ynglingsmærker til baby/børn?

Jeg elsker mode, og synes de er så dygtige til at lave børnetøj. Mine yndlingsmærker er: Petit Bateau, CommesiCommeca, MarMar, Soft Gallery

Hvad syntes du er et must at købe nyt når man får barn nr.to? Hvad går i arv?

Vi har ikke købt så meget nyt andet end tøj. Jeg fik så meget lyst til at købe lækkert tøj til den lille.

Hvordan får du tid til dig selv? Hvordan slapper du af? Hvad laver du?

Når jeg skal have tid til mig selv, tager jeg til Yoga eller går en lang tur på stranden. Vi får en barnepige næste uge, og så er planen, at hun skal give mig lidt luft i hverdagen, så jeg kan få tid til mig selv og få tid til at dyrke mere yoga og måske endda begynde at løbe igen.

Hvad er en perfekt familiedag for jer?

Søndag er vores familiedag, for der kaffebaren lukket. Der tager vi på stranden alle 4. Far surfer og jeg leger med pigerne i sandet og havet. Og så skal vi helt sikkert ikke lave mad men spise take away.

Får i passet børnene, så i kan have en aften for jer selv, og hvad laver i?

Jeg ammer stadig alt for meget, så i øjeblikket får vi ikke aftener for os selv, men det kommer snart. Da vi kun havde et barn, gik vi ud og spiste bare os to og fik den lille passet.

Hvad gør i for at bevare gnisten?

Husker at være overbærende overfor hinanden og tage aftener, hvor vi slukker computeren, spiller Uno og drikker øl.

Hvad kan du bedst lide ved at være mor?

Det er svært at svare på. Elsker følelsen af, at det er mine 2 piger, og at min mand og jeg har skabt dem sammen.

 

   

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fart på / Ro på