• 2verdener
  • Lille Snefnug
  • Frk Vilstrup
  • De normale
  • Need and love
  • ···
Sørøverkuffert

Skævt kranie og forkælede bekymringer

image1-12

 

 

Nu er der gået 3 uger siden Bobby tog en flyvetur fra køkkenbordet, efterfulgt af en hård landing der resulterede i et kraniebrud.

Han har det dejligt igen og det har jeg også.

Jeg vil aldrig glemme den grimme oplevelse eller frygten, bekymringerne og selvbebrejdelsen den bragte med sig, men det er ikke noget der nager mig dagligt. Til gengæld glæder det mig utallige gange hver dag, hvor hel, rask og perfekt han er. Hver et lille smil er nu en gave.

Det eneste lille mén efter ulykken er, at hans kranie så småt er ved at blive skævt og nakken flad. Efter slaget har hans hoved været ømt og han har fået en favorit-side. Det er der intet alvorligt i, og det kan højst sandsynligt blive rettet op. Jeg bruger dog en del krudt på at holde styr på det hoved, især om natten, for jeg vil jo gerne have at han bliver fin og symmetrisk.

Det får mig til at tænke på hvor mærkværdigt det er med menneskets bekymringer. De har det med at ændre karakter i takt med at omstændigheder bedres. Man bliver ligesom mere og mere forkælet. Først er der en helt reel fare, senere går man op i det man før så som petitesser:

Lige efter ulykken var jeg reelt bange for at Bobby skulle dø. Da jeg fandt ud af at han ikke var i livsfare frygtede jeg en hjerneblødning og hjerneskade. Da skanningen viste at der ikke var blødning men et kraniebrud, var jeg lettet, men begyndte straks at bekymre mig om deformiteten af hans hoved som jeg ikke vidste om stammede fra skaden på kraniet eller det store hæmatom. Hævelsen fortog sig over en uges tid imens Bobbys humør og vanlige lille jeg vendte tilbage og nu er han så ved at blive lidt flad på siden og i nakken.

Så se, mine bekymringer er altså gået fra hjerneblødning som i værste fald kunne føre til døden, til et, en lille smule  skævt kranie, som blot er kosmetisk. Jeg kan godt føle mig lidt som en forkælet skid for det er jo som sagt den aller mindste konsekvens, af et sådan styrt.

Men en bekymring er nu engang en bekymring så idag skal vi en tur til kiropraktor og se om vi ikke kan få rettet lidt op på skævheden. Jeg er overbevist om at hans lille skalp nok skal blive fin og hvis ikke, må han jo få en fed frisure der dækker 🙂

Gad vide hvad min næste bekymring så skal være? En bussemand? Eller en knækket negl? Eller tænk hvis der var udsolgt for marzipanbrød i Netto?

 

   

1 kommentar

  • Stine

    Min dreng havde en skævhed i både nakke og ryg fra fødslen og vi gik til kiropraktor og kranio sekral terapeut i 2 mdr før han var fin igen. I den tid (og ca et halvt år frem) bekymrede jeg mig gevaldigt over hans flade baghoved… Da han begyndte at vende sig på siden og sove rettede det sig stille og roligt ud – nu er han ét år og det er stadig lidt fladt men han har en ordentlig manke så man ser det ik. Og jeg har ingen planer om at han nogensinde skal være skaldet, så mon ik det går 😉 Heldigvis er han verdens dejligste og gladeste dreng og dét tæller meget mere end noget andet. Jeg er sikker på din Bobby er og bliver så skøn og fin! God dag til jer!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sørøverkuffert