Julefeber

Sentimental type

IMG_0868.JPG
Her til aften har jeg kigget i Svales “Mine første år” bog. Jeg er blevet helt sentimental her i sofaen og sidder med en lille tåre i øjet og et stort smil, mens jeg tænker tilbage på året der er gået og alt det der er sket siden vi har fået vores lille Svale.

Og hold op hvor er der sket meget! Vi startede med en lille hjælpeløs baby-klump og nu har vi en et-årig skrubbe der hopper rundt og laver ravage, råber uforståelige lange sætninger, piller og slikker på ALT, specielt mobiltelefoner, fjernbetjeninger, spejle og vinduer. Alt bliver nøje inspiceret: hver en lille krumme bliver undersøgt og knasterne i vores trægulv bliver aldrig kedelige. Der er gang i den og humøret er højt (så længe man får sin vilje). Der er virkelig intet mini-putte-baby over Svale mere.
Nu er det en stor tumling fuld af pep og egen vilje der regerer i Pilestræde nummer 57.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Julefeber