HJÆLP! Han spiser bryster...

Sæt fokus på ensomhed

image1-3I Danmark er der næsten en kvart million mennesker som føler sig ensomme. Det gør helt ondt i mit hjerte at tænke på. Tænk at der sidder mennesker helt alene i deres hjem, som slet ikke har nogen der kommer og besøger dem, holder af dem og bekymrer sig om deres ve og vel.

Derfor sagde jeg med det samme JA, da Svale og jeg blev spurgt om vi ville  være med til at sætte fokus på kampagnen “Den stor strikkefest” hvor Innocent i samarbejde med Røde Kors sætter fokus på ensomhed.

Den store strikkefest går i korte træk ud på at en masse flinke mennesker har strikket miniature huer til at sætte på toppen af Innocent smoothies. De fine smoothies, med huer på, vil være i butikkerne fra Februar, og for hver solgt smoothie doneres der 2 kr. til Røde Kors. Pengene vil blive brugt på at bekæmpe ensomhed hos fx. ensomme ældre, syge og ensomme patienter, indsatte og ensomhed i de sidste timer af livet.

Jeg synes personligt at denne kampagne er SÅ vigtig. Jeg har igennem mit arbejde som sygeplejerske mødt alt for mange ensomme skæbner. Jeg har mødt masser af mennesker som ikke havde en eneste pårørende, hvis eneste kontakt har været plejepersonale.  Jeg har set mennesker dø uden en ven eller et familiemedlem ved sin side. Jeg har været  til bisættelser hvor den eneste triste blomsterbuket kom fra plejehjemmet og de få fremmødte i kirken har været et par hjemmehjælpere og mig selv. Selvom jeg nu arbejder i en lægepraksis møder jeg fortsat ensomheden i min dagligdag. Et par gange om måneden kører jeg på besøg hos dem som ikke selv kan komme til klinikken, og det er ikke sjældent jeg møder mennesker som sidder alene og syner hen. De lyser op når jeg kommer, selvom det kun tager 5-10 minutter og det ofte blot handler om en blodprøve eller et par sting der skal fjernes. Det skærer i mit hjerte når døren smækker efter mig og jeg igen forlader dette menneske til ensomheden. Jeg har ofte mest lyst til at blive.  Give lidt selskab, se et smil og høre en historie fra de gode gamle dage.

Netop derfor står det at være med til at bekæmpe ensomheden mit hjerte nær. Alle har brug for mennesker omkring sig, for varme, for omsorg. for en hånd, for et kram, for en at dele sine tanker med, måske bare for en at nyde en kop kaffe med.

Det Svale og jeg har gjort for at sætte fokus på denne kampagne, er at designe en hue. Vi har valgt en klassisk norsk en af slagsen, i samme farver som en regnbueis (som Svale elsker). Ved at sprede ordet og vise jer vores fine huer håber jeg, at også i vil få øjnene op for denne kampagne, vælge smoothies med farvestrålende og finurlige huer på når i handler, og dermed være med til at støtte en god sag.

I kan se mere om den store strikkefest HER

Og om Røde Kors arbejde for at hjælpe ensomme HER

 

   

3 kommentarer

  • Pernille

    Kære Louise godt skrevet. Lige nu hjælper jeg en gammel dame og selvom enten min søn eller jeg kigger ind dagligt har jeg stadig fornemmelsen af at blive spist når jeg er der. Det kan også være meget drænende at være den eneste ud over kommunens sygeplejersker der kommer. Så mens vi strikker små huer må vi huske at tage hatten af for de frivillige der gør en indsats og lytter til historien fra gamle dage. Glæder mig til at se smoothies få varmet ørerne her i februar.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Louise

      Ja helt enig! Hatten af for de frivillige, de gør et stort stykke arbejde og har hjertet det rette sted. God weekend til dig .)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Joan

    Kan godt forstå din tanke her lige været med til at min mor har haft en svær tig Fik konstateret en svulst i hjernen i september ,od har passet hende til i søndags da hun døden ,jeg veg ikke fra hendes side i 5 uger og så da hun kom på aflastning ,det var et mareridt ,så jeg fik hende hjem efter 5 dage For at dø ,de stakkels mennesker der lå samme sted var så ene At det er ikke ok Min mor har fred nu ,men kan godt forstå din bekymring

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

HJÆLP! Han spiser bryster...