food guide : Nørrebro

Så flyt dog ud af byen kvinde!

66f1ac57-aa44-4a42-96cf-911bd22c1798


Jeg har i årevis sværget at jeg aldrig ville flytte fra København. At mine børn skulle være børn på stenbroen, vokse op i KBH K på godt og ondt.  Der har aldrig været tvivl om at vi bedst så os selv som inkarnerede københavner-forældre. En familie som fortsat brugte byen og nød alle dens facetter: Solskinsdagene i Kongens have, byens legepladser, aftensmad på cafe med de små og massere af byture hvor vi stadig skulle ud og svinge de rutinerede træben. Byens støj har altid lydt som musik i mine ører og jeg har siden jeg var 14 boet i KBH K og følt mig aller mest hjemme her.

Jeg ELSKER København og det faktum at København  rummer alt fra barn til olding og fra hjemløs til millionær.  Men imens København er favnende og rummelig er jeg ved at blive det modsatte. Jeg troede aldrig det skulle komme fra mig, men jeg er klar. Klar til at rykke ud af byen og prøve noget nyt!

For på  solskinsdagen i Kongens have nyder jeg ikke kun solens stråler, jeg bitcher samtidig over de stang-stive teenagere, det efterladte skrald og alle de rotter det tiltrækker.  Legepladserne når vi ikke  at bruge i hverdagen og forleden weekend rutchede Svale næsten ind i en kæmpe stor menneskelort og pis-pøl. Jeg nåede heldigvis lige at flå hende af, et splitsekund inden hun ramte herlighederne. Hun var svært skuffet over ikke at kunne rutche (havde plaget om legeplads siden kl. 6.05) og daskede over i legehuset for at lege købmand. I legehuset fandt hun endnu en bunke menneskelort og så ville hun altså gerne hjem! Jeg er sgu ikke så sart, men lige det der gjorde mig sgu lidt stram i betrækket!

Cafe-besøg med børn ha ha – det er ret sjovt at jeg seriøst tænkte at det ville være et hyggeligt og afslappet alternativ til aftensmaden derhjemme, det kan jeg hurtigt afsløre at det IKKE er – og det sker ALDRIG. Og det med byturene…. ja, der er i bogstaveligste forstand virkelig langt mellem snapsene. Før jeg fik børn var min ultimative yndlingsbeskæftigelse at vælte rundt på Københavns clubber og brune værtshuse med en smøg i munden – jo højere promille jo bedre! Det var en fest. Det var skide skægt. Men den æra er forbi. For med moderskabet fulgte ansvar, kærlighed og en helt ny og ukendt træng til at være hjemme og nulre mit afkom. De er jo det dejligste i hele verdensrummet! Når det er sagt synes jeg gamle øl-hund selvfølgelig det er fornøjeligt at blive luftet i ny og næ, men ikke i en grad at det er et must at være nabo til bobi,wessels og byens kro. En farlig trekant hvor man, lige som den i Bermuda, hurtigt kan blive væk og samtidig miste både hæmninger og nøgler.

Byens støj lyder ikke sødt og lokkende i mine gamle ører længere. Byens støj vækker mine børn og giver mig endnu flere grå hår og rynker rundt om øjnene end absolut nødvendigt. Jeg undrer mig over hvorfor fulde folk skal råbe SÅ højt kl. 5 om morgenen, hvorfor de har boomblastere med i byen (den er da ikke særlig handy…)? og hvorfor er det lige at en eller anden skiderik skal knalde en prostitueret åbenlyst på bænken foran vores vindue kl. 7.30 søndag morgen? Da sidstnævnte episode fandt sted, reagerede jeg ved at åbne køleskabet og lede efter nogle æg jeg kunne kaste efter skiderikken, men dem havde vi desværre spist!  Det skete på min fødselsdag og jeg følte at jeg blev nøjagtig 103 år gammel!

Hvis den tidligere mig, mødte den nutidige mig, ville jeg pænt bede mig om at flytte ud af byen med mit brok! For bare to år siden skrev jeg det HER indlæg, hvor jeg SLET ikke fattede at mine venner var begyndt at flytte. Jeg tog på daværende tidspunkt total afstand fra tanken og jeg husker tydeligt hvordan jeg synes et rækkehus i forstaden lød som det skrækkeligste og mest småborgerlige man kunne byde sig selv . Men man har åbenbart en holdning til man får en ny, for nu forstår jeg det så uendelig godt! Jeg vil skide højt og flot på at være urbane københavner-forældre. Lige nu lyder småborgerlig helt OK. Vi drømmer om at havne i et hus på landet eller sågar et etplanshus med lortefarvede klinker på badeværelset i et villa-kvarter. I dont care, for prioriteterne har rykket sig gevaldigt. Nu betyder ro, have og en god folkeskole i nabolaget mere end alt muligt andet!

Så vi er sgu gået på boligjagt. Det er ikke mange kroner vi har at gøre godt med, men det er utroligt hvad man kan få for pengene hvis man rykker uden for København og de nærmeste forstæder. Vi kigger primært i Nordsjælland og omkring Roskilde og en gang imellem flirter jeg lidt med tanken om at trække stikket totalt og købe et luksus-palæ til 600.000 på Bornholm! Lad os se hvad der sker 🙂

   

6 kommentarer

  • Cat

    Jeg forstår! Vi er lige flyttet fra Frederiksberg til syd for Køge, tæt på bedsteforældre, skov, strand og stisystemer. Det gør også lidt ondt på mig, men det er nu dejligt at kunne larme, høre musik, lege vildt med legetøj uden at genere nogen. Udover mig selv. Og virkelig på plussiden, så kigger vi på træer, stjerner og fugle. Og ikke ind i det kedelige byggeri overfor. Mit hus har lortebrune klinker. Og det går nok! Held og lykke!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Louise

      Årrrh hvor er det dejligt at høre. Jeg håber at jeg får det på samme måde. Det bliver så dejligt at slippe væk fra glasskår og brækklatter. Jeg tænker også at det aller mest befriende er at man ikke længere behøver at tysse på ungerne konstant og så selvfølgelig det at kunne lukke dem ud i en have. Lortebrune klinker er bare så OK – mon ikke de bliver moderne igen inden for en overskuelig fremtid? KH L

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pia

    Hel og lykke med husjagten. Jeg er helt sikker på, at I finder et sted I kan nyde – uanset hvor det er. Byen er herlig, men man kan sagtens nyde dens tilbud, selvom man ikke bor der. Måske nyder man dem endda endnu mere, hvis de bliver til noget man aktivt tilvælger – sådan er det i hvert fald for mig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Louise

      Tak 🙂
      Ja jeg tænker præcis det samme! Vil nyde at tilvælge byen og dermed glæde mig over alt det den kan. kram L

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pøllen

    Gamle sure kran.. kom til Frederiksberg der er tilpas småborgerligt, roligt, grønt og stadig plads til at lufte hunden en sjælden gang 😘

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Louise

      Det er mig – sure Kran ha ha. Det er lige præcis sådan jeg føler mig – stor og tung og rusten! Ja, frederiksberg ville slet ikke være af vejen.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

:lion: 
:grinning: 
:grin: 
:joy: 
:smiley: 
:smile: 
:sweat_smile: 
more...
 
 

Næste indlæg

food guide : Nørrebro