Random badeværelses-snak med en 3-årig

Om lidt er det forbi….

image1-43

Kærlighed. Jeg har så meget kærlighed til min farfar på 99 år. I disse dage vrider mit hjerte sig i min brystkasse fordi vi er ved at miste ham. Efter gentagne indlæggelser er han endelig hjemme på sit plejehjem med en ordination på “kærlig pleje”.

Og det får han, masser af kærlig pleje. Sjældent har der været så meget kærlighed i bolig 313, hvor han har hele sin familie omkring sig.

jeg sidder i skrivende stund i en gammel blomstret lænestol, ved hans side. Jeg lytter til hans rolige vejrtrækning. Der er lange pauser hvor han ikke trækker vejret, men så finder han rytmen igen.

Mørket er faldet på og det regner derude. Et enkelt stearinlys bader soveværelset i et blødt skær og stille lyde af aflastningsmadressen der summer og guldurets tikken bliver overdøvet af min trætte farfars uregelmæssige åndedræt. Jeg nyder at holde hans varme gamle hånd og jeg nyder en af mine sidste stunder med ham.

Han er rolig, han er fin og han ligger bare der helt stille. Når jeg hvisker at jeg elsker ham, kan jeg se en lille sammentrækning i hans ansigt og tårer der samler sig i hans øjenkrog. Så lukker han øjnene igen og glider langt, langt væk.

Jeg kommer til at savne ham. Det gør vi allesammen, for han er en af en slags og han har været kvik til det sidste. Jeg vil savne hans smil, savne hans ru stemme og hans milde sind. Han er gammel oberst og jeg kommer især til at savne historierne om første og sidste gang han åbnede en dør med en håndgranat og den, om da han crashede en fest og fik en dans med selveste Marilyn Monroe. Det har ikke været kedeligt.

Kun i de sidste par år.

Efter min farmor gik bort for et par år siden, har han siddet på den samme plet i sin sofa, kigget på kalenderen og ventet på at dagene gik, imens han så fjernsyn uden lyd. Nu er hans tid kommet og jeg tror han er klar.

Det har været svært at forklare Svale hvad der sker, hvorfor jeg er trist og hvorfor jeg ikke er hjemme, hvorfor jeg hellere vil sove hos Olde end hjemme hos hende. Jeg har forklaret hende at det er vigtigt at jeg er hos oldefar sammen med de andre voksne, så vi kan sende ham trygt op til stjernerne. Det kan hun faktisk godt forstå og hun synes det er lidt spændende! Hun huskede mig lige på, at jeg hellere måtte tage en meget lang stige med, så vi var sikre på at kunne nå hele vejen derop. Så sødt!

Det er så hårdt at vi skal miste mennesker vi elsker. Det er så abstrakt at livet fortsætter, bare uden ham. Om lidt bliver han helt stille… for altid…

 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Random badeværelses-snak med en 3-årig