Back in Brighton

Natte-kamp

14466896_10154507047132278_1865886641_o

Wilders natte-show har som tidligere beskrevet været ret heftigt. Jeg har været helt udmattet og prøvet at finde 1000 mere eller mindre mystiske årsager til galskaben. Jeg er lykkelig rykket ind på Svales værelse. Ikke desto mindre vågner jeg stadig af natte-monstret MANGE gange. For Sune er kold i røven, han gider sgu ikke at servicere Wilder om natten. Flasken er taget væk og der er kun trøst hvis det er aller højst nødvendigt. Jeg synes det er fedt at han tager kampen, hvad end det er af egen magelighed eller for Wilders skyld.

Jeg har i lang tid gerne ville tage flasken fra ham, men har haft en rygrad som verdens længste regnorm, når den lille tørstige klynkede og sagde mam-mam-mam-mam i natten. Han er nu over 10 måneder og fik stadig mælk 4-5 gange på en nat. Nu får han lov at skrige og der er ingen mælk, ligegyldigt hvor højt og længe man skriger. Der er  højst lidt rolig far-trøst og lidt kærlige klaps på mavsen. Jeg kan høre vandvidet  inde fra mit otium og priser mig lykkelig over natten de næste 4 1/2 uge er deres.

   

2 kommentarer

  • Karen

    Det er godt nok absurd, at barnet ikke fatter hvor nice det er at sove. Hold nu op hvor lyder det hårdt for jer alle! Håber han kan sove bedre uden flasken – forstår sagtens at du ikke har haft rygrad om natten til at sige stop.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Louise

      ha ha, ja! Det er jo det dejligste i verden! På den anden side, hvis små børn sov, ville man nok ende med en børneflok på 17 hæhæ

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Back in Brighton