Skriv og tegn en bog - et redskab til bearbejdelse af sorgen.

Når livet tager en uventet drejning

For 17 dage siden mistede vi min svigerfar. Han døde af et hjerteanfald og det kom som et kæmpe chok for os. Dominic fløj hjem for at være sammen med sin familie og jeg blev her på Bali med børnene. Det har været nogle hårde og meget triste uger og pludselig føles Bali som meget langt væk. Det er ikke sjovt at skulle splittes som familie, når noget som dette sker, men vi vurderede alligevel, at det var den bedste løsning for alle.

Det var meget ensomt, da Dominic rejste. Pludselig stod jeg på Bali med to børn, et ret lille netværk og et kæmpe chok. Men, der er noget med de mennesker man møder, når man rejser. Der skabes et særligt bånd. Måske fordi alle er i samme båd og ved, hvor vigtigt det er, at man er der for hinanden, når nu gamle venner og familie er så langt væk. Og det viste sig, at vores lille netværk var fuldstændig klar til at hjælpe mig og drengene, både med trøst, men også mere praktiske gøremål, såsom at jage slanger væk og lukke rottehuller…gisp!

Mens Dominic var væk, var det faktisk også Hugos 3-års fødselsdag. Det skulle selvfølgelig fejres. Jeg var ikke lige den mest overskudsagtige mor og kunne ikke se hvordan jeg skulle få stablet en fødselsdag på benene midt i det hele, så da nogle dejlige venner vi har i Singapore, inviterede os dertil, sagde jeg ja tak. Det tager kun to timer at flyve til Singapore og det var lige til at overskue. Vi havde nogle virkelig gode dage sammen i Singapore på trods af savn og sorg. Hugo blev fejret efter alle kunstens regler og vi vendte tilbage til Bali med mere overskud og glæde på kontoen end da vi tog afsted.

Nu er Dominic tilbage hos os på Bali. Vi er enige om, at vi fortsætter vores lille eventyr. Tingene er dog sat endnu mere i perspektiv, end de var før. Livet skal leves nu og her. Men Gud hvor er det dog også bare skrøbeligt, det liv!

Jeg vil fortsat skrive om vores oplevelser i løbet af vores (familie)sabbatår. Vi har sorgen og grandad med os og lige præcis grandad, altså min svigerfar, ville have ønsket at vi fortsatte dette år, som først planlagt.

Og midt i både sorg, savn og glæden over at være i live ser vi lige nu frem til at få besøg af Ida (som også skriver her på bloggen) og hendes mand og børn. Så stay tuned, for vi kommer til at skrive om hvad og hvor man kan opleve alt det sjove, når  man rejser med børn.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Skriv og tegn en bog - et redskab til bearbejdelse af sorgen.