• 2verdener
  • Lille Snefnug
  • Frk Vilstrup
  • De normale
  • Need and love
  • ···
Barnets århundrede

Model-scout og pariser-mamma, Anja Gildum

anja1 anja2 anja3 anja4 anja5 anja6 anja7 anja8

Anja 32, er en af mine bedste, sødeste og sejeste veninder.
Skønt hun bor i Paris og jeg i København, er hun altid mit hjerte nært. Anja imponerer mig med sit gode humør, hendes seje afslappede stil og hendes chillede og kærlige måde at være mor på. Anja er Agent/Scout hos Premium Models og bor i en lejlighed i Paris-i det 5. arrondissement med sin kæreste og to piger.
Værsgo, her kommer en ærlig small talk fra Anja …

 

Hvor gamle er dine børn?
3 og 5-to piger

 

Planlægger i mon en tredje?
Ikke lige nu, men jeg vil ikke lukke døren helt. Det kommeran på fremtiden. Tre børn kræver mere plads og i Paris er lejligheder dyre. Hvis vi flytter eller bliver rige kan det være vi skal have en lille efternøgler. Adrien vil gerne have en dreng. Jeg ville være glad for begge dele.

 

Hvordan har det været at få to børn så tæt på hinanden?
Det har været rigtigt hårdt. Men nu leger de så godt sammen og deres søskendekærlighed er helt fantastisk. Men fra den yngste var 6 måneder til 2 år var det virkelig hårdt at komme igennem. Man får ikke sovet i 4 år, ihvertfald ikke mere en 2-3 timer sammenhængede. Jeg sover virkelig dårligt når jeg er gravid.

Jeg var meget alene med pigerne da min kæreste på det tidspunkt havde et job med skiftende arbejdstider. Det er svært at tage sig af to små børn på forskellige stadier. Den ene kan spise selv skal, den anden skal have grød. Den ene skal have en lur og den anden er lige vågnet, ingen tid til mor (og far).

Men nu leger de så godt sammen og sover i samme værelse. Det bedste er at nu kan vi plante dem med lidt morgenmad foran en film lørdag morgen og selv sove en time eller to mere.

 

Hvad hedder de, og hvordan kom i på det?
Den ældste hedder Rita. Adrian og jeg var bare helt vilde med navnet og det havde min venindes storesøster kaldt hendes datter.

Det blev straks være at finde på nummer to pigenavn. Vi kunne ikke blive enige om noget som helst. Adrien foreslog Suzanne, som jeg slet ikke kunne forenige mig med. Men så kom Kim Larsen ind i billedet. Han har lavet sangen Rita, og Susan Himelblå.  Så vi lavede et kompromis og hun kom til at hedde Susan.

 

Hvorfor har du valgt at flytte til Paris?
Jeg var model i mange år og arbejdede bl.a i Paris. Jeg mødte min kæreste Adrien for snart 13 år siden i Tokyo. Han er fra Paris, og det var naturligt at bo her sammen.

 

Hvad er fordelene ved at have børn i Paris?
Paris er faktisk meget mere børnevenlig end man lige skulle tro. Instutionspladser er lidt svære at få, men der findes også dagpleje som i Danmark. Udover det så findes der enormt mange kulturelle tilbud til børn, parker og legepladser. Jeg har aldrig oplevet sure miner over at have barnevogn med på cafe/bus/udstillinger. Der er faktisk ret stor respekt og høflighed omkring børn her. Prisen på instutionspladser bliver dessuden udregnet efter indkomst, hvilket jeg syntes er super. Her starter man i skole som 3 årig, som man ikke betaler for. Man betaler kun for kantinemåltider, da madpakker ikke findes i Frankrig – thank god!

 

Hvad er fungerer bedre i Damark end det gør i Paris?
Det ved jeg faktisk ikke, da jeg ikke har boet med børn i Danmark, men jeg tænker at det der med at man kan få fri kl 15/16 for at hente børn er et stort plus.  Det er en hel anden rytme børn har her. Jeg går “tidligt” fra kontoret 2 gange om ugen og det syntes jeg  fungerer ret fint.

Fortæl lidt om dit arbejde og din fritid?
Jeg har været model siden jeg var 16 og arbejder nu på et modelbureau. Jeg befinder mig rigtig godt i dette miljø. Da de spurgte mig her på Premium sagde jeg straks ja. Og jeg elsker det. Men fritid, hvilken fritid? Jeg syntes faktisk ikke at jeg har så meget fritid. Mellem arbejde og børn bliver det ikke til meget. En øl med en veninde efter arbejde, og ellers det vi laver med pigerne i weekenden.

Men jeg syntes også vi er gode til at lave ting, der er tit en fødselsdag og ellers prøver vi at tage på eventyr. Det kan være en tur i parken eller på museum. Vi har en veninde der arbejder paa Paris’s rådhus og hun har altid en masse invitationer til alt muligt, og nu hvor Susan er stor nok til ikke at SKULLE have en middagslur kan vi nemt tage afsted også selvom far ikke kan tage med.

 

Fortæl lidt om din kæreste?

Ham har jeg kendt i snart 13 år. Vi mødtes på en karaoke bar i Tokyo og har været sammen lige siden. Han samler og sælger plader (vinyl), bøger og har et pladeselskab. Udover det er han også Dj og model. Han er skidesød og meget flot, men jeg kan godt mærke hans franske, spanske og tunesiske rødder ifht børn. Han er ikke altid helt med på den der 50/50-ting som danske mænd er ved at blive gode til.

Hvordan får i karriere og familieliv til at gå op i en højere enhed?
Ja, lange arbejdstider kan godt gøre en presset weekend endnu mere presset. Heldigvis er Adrien selvstænding og ret sød til at være flex. Vi har også hans familie tæt paa hvilket hjælper meget. Men som sagt tidligere kan hans manddom godt blive stødt lidt hvis jeg presser for meget ned over hovedet på ham, men det arbejder vi på 🙂 Det fungerer egentlig ret godt, når ikke der er for meget.

Hvordan hygger i jer bedst som familie?
Sen morgenmad i weekenden (blødkogte æg med mouillettes) og eventyr ude i verden. Eller i sommerhus med vennepar og børn.

Hvordan hygger i jer bedst når børnene er blevet puttet?
I hverdagen er jeg som regl så træt at jeg går kold på sofaen lige efter vi har spist, som vi altså først gør når børnene er puttet, en fransk ting som jeg kan anbefale. Hvis jeg kan holde mig vågen er en film eller serie det vi gør os mest i i disse dage.

Hvordan ser en almindelig dag ud for dig?
Vækkeuret ringer kl. 7.15, pigerne kommer ind i vores seng og putter lidt. Så står vi op og tager tøj på og spiser morgenmad uden fjernsyn i hverdagene. Så aflevere Adrien pigerne i skole og børnehave kl 8.20. Så hopper jeg i bad og går på abejde.

Efter arbejde er vi hjemme ved 17.30-tiden og så er det direkte i bad, aftensmad ved 19-tiden og i seng kl. 20.

Har du nogle forkælelses-tips til travle mødre?
I Frankrig har man en times frokost pause, og man spiser oftets ude. Det gør jeg tit med mine veninder.

Hvordan får du tid til dig selv?
Når Adrien tager pigerne med i sommerhus et par dage og jeg lejligheden for mig selv. Det vildeste er at komme hjem fra arbejde og bare kunne plante røven i sofaen uden at skulle tage sig af nogen.

 

Hvad er dine ynglings børne/baby mærker / butikker?
Bon Point er jo helt fantastisk. Petit bateau er super til babyer. Bon Ton er også rigtig fint og ellers har  H&M været top!

Hvad syntes du er et must at købe? Til dig og dine børn?
Slyngevuggen fra Natures sway. Specielt til Rita som aldrig gad sove mere en 15 min om dagen. Til gravide er Samsø & Samsø’s Sue Long kjoler toppen. Jeg købte fire i forskellige farver og levede i dem fra 5 måned til og med et par måneder efter fødslen, da de også er gode at amme i.

Hvad kan man bare låne?
Slynge og bæresele. Det er ikke sikkert at bebs kan lide det! Min første kunne ikke og med nummer to brugte jeg den rigtig meget.

Hvad kan man ikke leve uden?
Slyngevuggen virkede for os og så tænker jeg at man virkelig ikke kan undvære hagesmække med “skål” der kan samle maden op som ikke kommer i munden. De er virkelig grimme og jeg nægtede det til min første, men fik en til nummer to og opdagede at det er virkelig smart!

Har i planer om ferie?
Desværre har vi ingen konkrete planer, men jeg gad godt på en rigtig badeferie. Jeg er mest til strand, sol og afslapning og paraply drinks, hvor manden får spat efter en time eller to.

Jeg må indrømme at jeg ikke syntes kulturelle storbyferier er toppen med to små børn og er ved at indse at storbyferier bliver sjovere når pigerne har alderen til det.

Har det ændret dig at blive mor?

Man oplever jo den der helt vilde kærlighed som man aldrig har oplevet før. Men udover det, syntes jeg ikke jeg har ændret mig, men ændret prioriteter, det er helt 100%

Har jeres parforhold ændret sig?
Det har det helt klart. Vi lærte hinanden at kende da jeg var 20 og Adrien 22. Vi rejste verden rundt, frie som fugle og tjente gode penge. Det er altså noget helt andet at skulle have en hverdag med børn til at gå op. Hvis man tager hverdagen og børnene ud af ligningen og vi har et par dage for os selv, så er det faktisk ret meget det samme som før. Vi bliver bedre og bedre til at få det til at fungere i hverdagen også. Heldigvis er sex stadig ofte og godt 🙂

Hvad kan du bedst lide ved at være mor?
Alt, både det kedelige og det sjove. Jeg elsker når mine piger putter sig ind til mig og siger at jeg lugter godt, selvom jeg lugter af sved.

 

LÆS TIDLIGERE SMALLTALKS:

PR Manager & Blogger, Sarah Kirkemann

Ejer af Luksusbaby.dk, Ann-Louise Christine Aasted

Indehaver  af Smaahjerter.dk, Iben Hesseldal Malec

Grundlægger & Designer af Milibe Copenhagen, Mille Milt

Ejer af Griffen Shop, Lotte Nørregaard Petersen

Grafisk designer og illustrator, Sofie Hannibal

Konsultationssygeplejerske og Need&Love blogger, Louise Rasborg

Fotograf, Mariya Pepelanova

Kunstrådgiver, Tania Grønvald Asbæk

Designer og medejer af Soft Gallery, Barbara Hvidt

Freelance fotojournalist, Camilla Stephan

 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Barnets århundrede