Lampeskærm please!

Min mand KAN

(null)

Nu har jeg efterhånden været hjemme fra ferie i et stykke tid.
Turen til kilimanjaro har fyldt enorm meget i mine tanker og sågar i mine natlige drømme.
Jeg er så glad for det eventyr, som jeg altid vil have med mig i bagagen. En oplevelse og sejr som har gjort mig rigtig godt og har givet selvtilliden et boost.

Jeg er meget taknemmelig. taknemmelig over at min far fik den skøre ide at bestige et bjerg og taknemmelig for at Sune støttede mig i min særprægede beslutning, passede Svale imens jeg var væk og holdt flot styr på hjemmefronten.

som jeg skrev i et tidligere indlæg, havde jeg det ikke vildt godt over at rejse.

Men jeg kunne godt havde sparet mig alle de bekymringer, for Sune havde total styr på sagerne. Jeg kunne høre det når jeg ringede hjem. Sune var rolig og glad og Svale muffede rundt og snakkede volapyk i baggrunden. Det var trygt og rigtigt og slet ikke farligt. Jeg kunne tydeligt fornemme at de to bare havde det dejligt og hyggede igennem.

Jeg kom hjem til verdens reneste hjem. Kan faktisk ikke huske hvornår alting har skinnet så meget. Der stod blomster på bordet, der var købt ind til hjemmelavede burgere og champagne og lavet mad klar til Svale.
Der var endda blevet købt en lækker creme fra Tromborg til min ødelagte hud!!!!
Svale sad trygt på Sunes arm. Hun var velduftende, velklædt og havde den blødeste numse som var blevet passet og plejet og pudret i 10 dage. vasketøjskurven var tom, alt vores tøj lå i snurlige stabler i skabet og jeg fik besked på at jeg ikke skulle tænke på andet end at slappe helt af og nyde at være sammen med Svale!!!

Det var lidt vildt! Hvor var ham der Sune som dovner den, smider sit beskidte vasketøj på gulvet og som ikke ved hvor Netto ligger?

Jeg var godt nok målløs! Og alle mine bekymringer blev gjort total til skamme!

Der havde endda været overskud til at have venner på besøg, hænge ud med familien og besøge Svales oldemor.
Jeg tager hatten af for ham Sune, han er fandme sej!

Jeg tror vi begge to har lært enorm meget om hinanden igennem hele rejse-situationen.
Vi savnede hinanden mere end vi nogensinde havde regnet med. Jeg havde er kæmpe hul i hjertet, som først blev fyldt ud da jeg var tæt på Sune igen.
Det kan faktisk være sundt at savne lidt!
Jeg har også lært at jeg ikke skal undervurdere Sunes evner. Jeg vidste godt at han er verdens dejligste far, men jeg tvivlede nok lidt på at det bare ville gå helt smooth mens jeg var væk. Men det gjorde det SELVFØLGELIG!

   

1 kommentar

  • Farmor

    Alt det har han lært af sin mor ahahahahhahahahaha❤️❤️❤️❤️❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lampeskærm please!