• 2verdener
  • Lille Snefnug
  • Frk Vilstrup
  • De normale
  • Need and love
  • ···

Min efterfødsel i billeder, krop og sind

 


 

image2-5image4image3-4image1-19

 

 

Nu bliver lille Wilder snart 5 måneder og det betyder at det er 5 måneder siden jeg, for anden gang, har været igennem en fødsel og et efterfødselsforløb. Jeg har længe gerne ville lave dette indlæg som netop handler om efterfødselsforløbet, da jeg håber det vil hjælpe andre. Jeg var selv, især efter min første fødsel, overrasket over min krop og mit sinds reaktioner og følte at jeg manglede viden på dette felt. Jeg havde haft så meget fokus på min graviditet og selve fødslen at det var gået fuldstændig over mit hoved, at det også tager tid at komme sig efter en fødsel. Meget længere tid end jeg egentlig havde forventet.

Jeg tænkte at jeg bare skulle ud og rulle med barnevogn, have overskud og skulle ride på en bølge af lykke. Men en fødsel sætter en hel række reaktioner igang både mentalt og kropsligt og fødselsskader er heller ikke ualmindeligt. Jeg har haft to vidt forskellige fødsler. Den første var hård og lang og den anden en drømme-fødsel (den kan du læse om her). I mit første efterfødselsforløb var jeg helt grøn og var forundret over min krops forvandling fra gravid til mejeri og de vanskelige ambivalente følelser der pludselig meldte sig. Efter anden fødsel bristede jeg så meget, at jeg skulle ligge ned i 2 uger,  og havde i lang tid efterfølgende svært ved at gå og sidde. Sune havde ikke barsel og jeg var stik imod min stolthed nød til at tage imod hjælp fra alt og alle.

Her er lidt om hvad jeg oplevede i mine fødselsforløb:

Muskelsmerter:  Man kan godt forberede sig på at blive godt øm i hele kroppen efter en fødsel. Øm i muskler som man ikke anede eksisterede. Jeg var for eksempel vildt øm i musklerne på forsiden af halsen. Jeg havde det mest som om jeg havde fået en ordentlig omgang prygl. Benene rystede under mig da jeg kom op at stå efter fødslen, det gjorde ondt at vende sig i sengen og rejse sig fra toilettet. Det er benhårdt muskel-arbejde at føde et barn og det tager tid at komme sig over.

Underliv: Ud over at være øm i muskulaturen er man selvfølgelig øm forneden. Det svier at tisse og det er endnu mere grænseoverskridende at skulle rigtig på toilettet. Jeg er blevet syet ved begge fødsler og det kan altså godt genere en del. Stingene strammer og det er normalt at være godt hævet. Efter min sidste fødsel føltes det hele helt ødelagt, og da jeg kiggede efter med et spejl, fordi jeg troede et sting var sprunget, begyndte jeg at tude. Jeg troede aldrig jeg ville komme til at se normal ud igen. Men fat mod, alt falder på plads. Et godt tip er at nuppe et par ekstra af de virkelig usexede net-trusser med hjem fra hospitalet, for de er det eneste man kan holde ud at have på.

Inkontinens: Det er helt normalt at have svært ved at holde på vandet efter en fødsel. Jeg gik med bind i lang tid efter, fordi jeg var bange for at tisse i buksern hvis jeg pludselig skulle grine, hoste eller bare fik hikke. Det kan heldigvis knibes væk.

Hæmorider: Yes det er også normalt. Jeg fik en. føj og av. Den er HELDIGVIS væk.

Barselsflåd (Jeg hader det ord): Man bløder ret meget efter en fødsel og i længere tid end jeg havde regnet med. Kraftig blødning i en uges tid som langsomt aftager. Jeg blødte cirka 8 uger ved begge fødsler. Det er en rigtig god ide at have købt bind forinden, så jeres mænd ikke skal ende som Sune. Han løb desperat rundt i Netto lidt over lukketid og måtte få hjælp af Nettodamen, der gerne ville hjem, til at finde de bedste bind. Søde mand!

Efterveer: Efter fødslen har man efterveer. Specielt under amning. Efterveer er kraftige sammentrækninger af livmoderen og de kan mærkes. Det er intet sammenlignet med de veer man har oplevet under fødslen, men rart er det ikke. Det gælder om at tage en dyb indånding inden man sætter babyen på. Efterveerne ebber heldigvis ud efter et par dage og amning bliver en hyggelig ting.

Bryster og mælk: Lige efter fødslen har man råmælk. Den lille begynder som regel at sutte med det samme, men den “rigtige mælk” løber først til efter et par dage. Jeg troede at man bare havde mælk med det samme og at baby kunne blive mæt. Men nej, baby skal være sulten og arbejde hårdt for føden de første døgn. Det betyder at baby gerne vil sutte konstant og det  giver ømme brystvorter. Jeg fik sår på brysterne begge gange. Med Svale blødte det så meget at hun fik sort afførring. Det sker der ikke noget ved, andet end det er smertefuldt for moderen. Brysterne bliver mere og mere spændte fra fødslen og til mælken løber til. Til sidst er babserne hårde som sten og ømme som bylder. “Dolly Parton-fasen, kaldte min sundhedsplejerske det. Brysterne bliver heldigvis bløde igen og der produceres mælk efter princippet udbud og efterspørgsel. Når mælken er løbet til, kan mange mærke nedløbsrefleksen når man ammer. Det føles som en svag sviende fornemmelse, men er slet ikke ubehagligt. Det er en god ide at købe noget Lanolin-salve på apoteket, det beskytter brystvorterne og den lille må gerne sutte på brystet selvom der er salve på.

Maven: Efter baby er komet ud, efterlader han/hun sig en tom hule. Livmoder og maveskind skal trække sig sammen og især maveskind tager lidt tid. Jeg har været en af de heldige der efter begge fødsler har set normal ud efter små 2 uger. Efter 2 fødsler, så tæt på hinanden, føles konsistensen af min mave stadig mere som end vandmand end et vaskebræt. Men efter omstændighederne er  jeg egentlig godt tilfreds med gobbel-skindet.

På billederne kan i se min forvandling den første uge. Første billede er imellem 2 veer, kun et par timer inden lille Wilder kom til verden. Andet billede er selvfølgelig nyfødte Wilder. Tredje billede er dagen efter, i ble og net-underbuksis og det sidste er 8 dage efter.
Følelser: Er nærmest et kapitel for sig. For de er overvældende og det er helt normalt at føle sig dødsens lykkelig det ene øjeblik og være grædefærdig det næste. Verden er forandret og man er nu mor til et lille skrøbeligt væsen og med det følger der helt nye bekymringer. Det kan godt virke lidt skræmmende. Ved første fødsel, følte jeg mig rystet helt ind i sjælen. Rystet over selve fødslen, den almægtige kærlighed, det store ansvar og jeg var skiftevis dybt bekymret og nærmest euforisk. Jeg havde the blues et par dage efter fødslen hvor jeg græd og græd, jeg kunne ikke svare på hvorfor, tårerne løb bare ned ad kinderne imens hormonerne bankede rundt i blodet, tankerne i hjernen, men mest af alt, følte jeg at en ny styrke rejste sig i mig. Nu var jeg MOR! De dyriske instinkter trådte ind, jeg var en løvinde der ville beskytte mit barn med mit liv, nu og for altid!

Usikkerhed: Hvad gør man nu? hvor tit skal bleen skiftes? Spiser baby nok? hvorfor hikker han? Nu har han kastet op 3 gange, skal jeg være nervøs? Sover han for meget? Mon jeg har mælk nok? og så videre. Det er helt normalt at være bekymret og usikker, man har jo aldrig prøvet det før. Anden gang kører man den ligesom bare på rutinen. Da jeg fik Svale brugte jeg de af mine veninder der havde børn i forvejen, de kunne mane enhver usikkerhed i jorden og give mig svar på det meste. Det gør jeg sådan set stadig, nu handler det bare mere om det at være mor til to og de følelser og udfordringer det bringer med sig.

Når alt dette er sagt, er det selvfølgelig det mest fantastiske i verden at blive mor. Kroppen heler hurtigt og sindet falder på plads. Tilbage er der den nye almægtige kærlighed og en dybere mening med livet. Både fødsel og efterfødselsforløb er hurtigt glemt og man gør det hele igen, endda med den største glæde!

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

   

1 kommentar

  • Stine

    Rigtig god beskrivelse. Det kunne til forveksling være mit efterfødselsforløb 🙂
    Tak for ærlighed hele vejen igennem!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Det så simpelt ud i gamle dage