Klammere end før

Mandag, mobning og sure miner

IMG_1262.JPGIdag har været så mandags-agtig. Svale og jeg var fra morgenstunden for sent på den, jeg nåede lige præcis på arbejde til tiden, helt svedig og gennemblødt af regn, med mascara under øjnene og kruset hår!
Efter arbejde skyndte jeg mig hen til dagplejen for at hente Svale, som var sur som en Citron. Der er startet nye børn i dagplejen og det bryder Svale sig ikke om. Johan som kan gå, bliver skubbet så han falder og lille Ida bliver slået i hovedet med legetøj. Den lille skrubbe er åbenbart lidt jaloux over at der kommer andre og stjæler hendes spotlight! Da Svale var spæd, var min største frygt at hun en dag ville blive drillet! Og nu har jeg selv drilleren! Jeg håber og ønsker at hun bare lige skal have lidt tid til at vende sig til at dele sin elskede dagplejemor Joan med andre.
Da vi kom hjem var Svale stadig sur, jeg var træt, og Sune havde ondt i maven!

Svale blev heldigvis glad igen, jeg trænede og blev frisk og Sunes mavepine forsvandt og han diskede op med hjemmelavede burgere.
Så vores mandag endte faktisk helt okay.

Nu ligger mine to yndlings soveklar i sengen og jeg er så heldig at jeg skal ind og hygge mig med dem.

Godnat fra os i Pilestræde….

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Klammere end før