Livets regnestykke: skænderier, opture og en rengøringsdame

Livet er fandme en blandet landhandel for tiden.
Jeg er forundret over hvordan man kan være lykkelig og tilfreds på visse plan og på andre være ved at gå helt op i limningen. Der er en fandens masse plusser og en helvedes masse minusser og på en eller anden måde formår regneskabet at gå i noget nær nul, men med lidt plus på kontoen.
Lad os starte med minusserne. Vi har masser af minusser i dagligdagen og vi er ikke mega gode til at tackle dem, fordi vi pt er så fucker udmattede at alt modstand føles som en mur.
Minusser:
Kæmpe søvnmangel, yes i ved det. Pladsmangel, vi bor 4 mennesker på 65 m2 og der er ikke noget sted at gå hen og få et pusterum eller 2 sekunders ro, medmindre man vil sidde på toilet-gulvet med verdens mest stinkeren blespand som sidekammerat. Med 2 børn med under 2 år imellem, har vi ikke ligefrem gjort det mageligt for os selv. Det er ikke fordi det er ihh og åhhh så hårdt, men en kombi af ingen søvn og to bavianer der er for små til at lege sammen og er i konstant konflikt, får de grå hår til at pible frem. Og, så er der selvfølgelig vores evige skænderier: skænderier om rengøring, oprydning, kattehår, telefon-gloning, om hvem der gør mest (som vi begge er urokkelige overbevidste om er os selv),skænderier om what ever – yes, vi kan skændes om det meste, alt praktisk i hvert fald. Oven i hatten er der sgu ikke meget tid til at være to, at være kærester. Det er ikke mange kys der bliver uddelt og vi sover i hvert sit værelse (en hos Wilder og en hos Svale), så varme og intimitet i de mørke timer, hvor kærligheden ellers plejer at blomstre er en truet dyreart.
Kender i det? Eller er det kun hjemme hos os? Jeg har tidligere skrevet om vores skænderier HER.
Men for fanden, nok om minusserne for der er også masser af plusser og de er tunge som bly.
Plusser:
Vores to henrivende snotunger. Svale er så mega-skide sjov og hun brillerer med sine ufiltrerede udtalelser og tankespind fra den vakse finurlige hjerne. Wilder er sgu også en guttermand, han smiler, sviner og er en rigtig boss der ved hvor skabet skal stå. De er i evig borgerkrig, men der findes også splisekunder hvor søskendekærligheden spirer spædt, og dem suger vi til os. Kærligheden findes også hos de voksne, når vi holder våbenhvile. Vi prøver at finde sødme i de små glimt i hverdagen. I den halve time på sofaen sammen om aftenen, i en sød sms, mens vi børster tænder eller aller bedst, når ungerne sover og vi mødes på tagterassen til en kold øl og en varm omfavnelse. Han/Hun er sgu meget sød alligevel tænker vi hver især i tusmørket, og så kan vi lidt igen.
SÅÅÅÅ lidt plus har vi sgu da. Og ved i hvad. TAAGAADAAAAA: Jeg har bestilt en rengøringsdame. Hun kommer idag og hun skal vaske de værste af vores skænderier væk. Når pletterne på køkkenskabet er vasket bort og sofaen ikke længere er lodden som en kat, er der ikke lige så meget grund til at skændes. Når skænderier om rengøring er taget ud af ligningen, så skyder jeg på at regnestykket ender i noget der ligner et betydeligt plus. Og da det aldrig har været en romantisk kickstarter at toppes om et beskidt toilet og nullermændenes ubarmhjertige invasion, vil jeg også æde min gamle hat på at der kommer flere kys på menuen.
Jeg glæder mig mega meget til at komme hjem til et rent og skinnende hjem. Det bliver SÅ sweet!
Taaak fordi du gir lidt humor og perspektiv på netop min situiation. Vi bor i 60 kvm 2 voksne en 6 årig og en 1 årig der ikke kan finde ud af at sove overhuvud….
Igår arftens gik jeg i seng (madras i store pigens varelse) med ordene – ja hvad synes du vi skal göre? Ringe socialbestyrelsen og be dem ta ham? Efter et skänderi om hvem der bruger mest tid til at putte, og hvad den andre laver imens ( glor i telefon, min käreste, eller tar opvasken, jag).
Kramar fra Sverige!