fødselsdagsønsker til en 1-årig krudtugle

kunst: En fantastisk tur i det ydre rum

fullsizerender-1fullsizerender-2fullsizerender-3Når vi henter om eftermiddagen er vi blevet rigtig gode til at tage nogle små eftermiddagsture hvor vi oplever et eller andet. Det kan være en hyggelig gåtur med thermokande og godter, en tur på Rosenborg eller som forleden en børnevenlig kunstudstilling.

I sidste uge smuttede vi en tur i kunsthallen Nikolaj, i Nikolaj Kirke.

Her er der for tiden den fedeste udstilling for børn af Trine Boesen der hedder HULLET I RUMMET.

Her oplever du en fantasifuld og sanselig verden hvor man bevæger sig igennem forskellige hjørner af universet. En forunderlig uendelig skilteskov,  Et syrret rum hvor det ligner en stjerne netop er blevet sprængt til atomer og mærkelige gange som skifter farve og ender i hemmelige blindgyder.  Til sidst lander man i det ydre rum, hvor mystiske gopler og fjerne galakser hersker. Alt lyser neonfarvet i det bløde mørke og imens man tripper over farver og former lytter man til verdensrummets susen og dalende stjerneskud. Det er så flot!

Svale var forundret, nysgerrig og til tider en lille bitte smule bange. Wilder kravlede modigt rundt i den fantasifulde labyrint af kometer og satellitter og blev et øjeblik væk i det bløde mørke univers. Vi fandt ham heldigvis hurtigt igen.

Vi voksne elskede det også. Jeg havde lyst til at slå mig ned og blive i den skæve og skønne parallelverden. I stedet gik vi ud i kirkens workshop og tegnede planeter og drak juice.

Jeg vil varmt anbefale denne udstilling til alle, både børn og voksne. Den er så anderledes, farverig og fed og så sætter den rigtig fantasien i omdrejninger. Udstillingen varer til den 13. November, så det er om at få lidt fart på, hvis man vil blive en rumrejse rigere.

 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

fødselsdagsønsker til en 1-årig krudtugle