Finderier

Kan man skifte navn på sit barn?

image1-13

 

Vi er sgu kommet i tvivl om vi har valgt det rigtige navn til vores søn!

Men kan man skifte navn på sit barn efter 3 måneder?

Det føles total unaturligt, men samtidig passer navnet Bobby bare ikke rigtigt. Hverken til ham eller os. Vi bruger det faktisk stort set ikke. Han bliver kun kaldt Bobsen eller Bobelopsen og aller mest bare Lillebror.

Både Sune og jeg har taget os selv i at reagere lidt afvigende når folk spørger til hans navn. “Vi tror han skal hedde Bobby, men vi er ikke helt sikre endnu” har vi begge sagt, og det er sgu da tegn på, at man ikke rigtig er tilfreds med sit valg.

Bobby passer bare ikke fuldstændigt, det er ikke lige i øjet og det er måske slet ikke så meget os? Jeg tror vi er lidt mere middelmådige end det. Det er meget moderne at kalde sit barn både Billy, Freddy, Jerry og Bobby. Navne med dobbelt-konsonanter og Y-endelse er så skide cute, og jeg er et langt stykke hen af vejen med på den, men for vores Bobsen går der måske alligevel for meget kælenavn i den. Desuden får jeg en lille angst for at Bobby kunne blive det nye Brian (Undskyld til alle de søde mennesker der hedder Brian). Bobby kunne også godt lyde som typen der tjumser rundt ude på staden med lidt for mange tribaltatoveringer (undskyld igen til alle med tribaltatoveringer)…….! Og det kan da også godt være han kommer til det, men skal han så ikke tjumse rundt med et lidt mere “ordentligt” navn?

Et navn er trods alt med til at skabe det første indtryk af hvem man er. Et navn er et slags visitkort og et navn skal præsentere en resten af livet. Vi synes nok han fortjener et lidt mere seriøst og maskulint navn.

Jeg synes det er en kende stressende. Sune tager det med ophøjet ro. Vi er gået i tænkeboks igen. Jeg er på ny begyndt at gennemgå lister med godkendte navne og jeg kan godt afsløre at de nyeste på listen er noget mere ordinere. Vi taler om Helmuth, Hermann og Boris og så er vores tidligere favorit Harvey også fortsat på bordet.

Jeg flirter dog stadig med de sjove navne, selvom jeg har indset at det ikke lige er vores kop the. Jeg har ikke kunne nære mig for at forslå både Atlas, Elvis og Columbus, som alle er godkendte…hæhæh.

Men kan man godt skifte navn på sit barn?

Han er jo trods alt vores Bobby. Han er Bobby for vores familie, venner og bekendte. Der stod Bobby på alle hans julegaver. På hospitalet, hos kiroprakteren og hos lægen er han også kendt som lille Bobby og ikke mindst for alle jer der læser med 🙂

Hmmm. Det er en stor beslutning. Måske vender vi os til navnet hvis vi begynder at bruge det, måske ikke.

Men i sidste ende er svaret JA! Vi kan sagtens skifte navn på vores barn, hvis det er det vi beslutter.

Det skal sgu da føles rigtigt!

   

15 kommentarer

  • Ida Sofie

    …Og rækkefølgen har vi valgt efter hvad der lød bedst, hvorfor vores ældste til daglig kaldes ved det, som er hendes andet navn i følge navneattesten.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida Sofie

    Ja, man kan da! – Han er jo så lille endnu, at han nok er den i verden, der tænker mindst på hvad han hedder 🙂 Men man kan også overveje at tilføje et det navn han har nu!? Begge mine børn har et lidt specielt (vil nogen mene 😉 navn, som de har fået i ugerne efter de blev født, samt et mere ‘almindeligt’, som de fik da de var omkring 6 mdr. og blev navngivet ved dåb og således fik deres fulde navn. For os giver det god mening – Dels har alle i min familie alligevel to fornavne og dels har det været rart med et mere almindeligt, tidsløst og internationalt navn i fbm. rejser o.lign., ligesom vi tænker at de frit kan vælge om de vil kaldes det ene eller andet, eller begge, når de bliver ældre. Med vores første, var det bare sådan det udartede sig (og familien sku da også lige være med på denne form 😉 og med nr. to, fire år efter, kunne vi mærke, at det faktisk var sådan det fungerede bedst for os, hvorfor vi nok vil gøre brug af den form igen i fremtiden, hvis der kommer flere 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Louise

      Ved du hvad. Vi har faktisk overvejet det samme. Hvor er det godt at høre at det fungerer for jer. Jeg kunne nem.lig godt et øjeblik blive lidt i tvivl ombarnets navn bar lidt for meget præg af noget”Mor og far kunne ikke bestemme sig, så du fik lige 2 navne”… Og så rigtigt at et er vigtigt med navne der også fungerer når man er ude at rejse. det gør vores datter Svales navn fx. ikke rigtig og det kan godt være det bliver lidt irriterende for hende i fremtiden. Jeg er blevet helt nysgerrig over hvad dine børn mon hedder?
      Kram L

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Vi ændrede navn på vores søn da han var fem måneder. Vi havde givet ham et lidt for “fjollet” navn, som vi ikke kunne få os selv til at bruge.
    Det nye navn føles helt rigtigt, og det gamle er for længst glemt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Louise

      Åh hvor godt at høre. Det er lige præcis sådan vi har det. Bobby er lige en kende for fjollet til os 🙂 Jeg tror sgu vi gør det samme 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    SSpændende hvad I ender med. Han kan jo evt fortsætte med også at hedde Bobby.

    Selvfølgelig kan han skridte navn. Den afgørende faktor for mig er at I ikke umiddelbart hsr lyst il ar fortælle folk hvad han hedder. For at I ikke kalder ham det er ar I tænker han måske kunne hedde noget andet er vist meget normalt. Sådan havde jeg der hvert fald selv.

    Det mig 8-9 måneder inden her stoppede med at tænke ar min datter kunne have heddet Dagmar. Altså jeg synes så OGSÅ hun kunne hedde det navn vi hsr døbt hende.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine

    Selvfølgelig kan I skifte, det skal føles godt og rigtigt i maven. Et valg for livet.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Louise

      Ja for fanden. Det tror jeg altså også vi gør. Tak for opbakning 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Connie

    Jeg kan SAGTENS forstå dine overvejelser, og jeg er jo nærmest den voksne udgave af et barn med den type navn. Jeg staver dog heldigvis mit med ie og ikke y (undskyld til alle Conny’er) hvilket i min verden er pænest. Hvor jeg er fra er navnet Conny, den kvindelige udgave af “en Brian” (undskyld søde Brian’er), og jeg hadede mit navn!!!!! Dengang var det heller ikke moderne at hedde noget ingen andre hed. Eller var det? Jeg ved faktisk ikke om vores generations forældre var lige så forhippet på usædvanlige navne som vi er? Nå, men alt andet lige, så ønskede jeg at hedde det samme som alle andre. Kunne jeg dog ikke bare have heddet Christine nr.3, tænkte jeg. Når jeg var steder hvor ingen kendte mig, sagde jeg at jeg hed Mathilde eller Caroline, min søster nægtede at sige mit navn og omtalte mig kun som “min lillesøster”. Jeg var så flov at jeg tog mig selv i at sidde på toiletter på campingpladser og læse navnet på toiletrulleholderen og tænke: “Ja hvis jeg da bare havde heddet Kathin istedet” (Ja jeg ved simpelthen hvad mærke de fleste toiletrulleholdere er, bitter livserfaring) Nå men summa summarum I kan sagten ændre mening!!!!! Hvis min mor dog bare havde slået i bordet og insisteret på Julie (som var hendes alternativ). Det er nemmere mens han er så lille end når man er ældre og ALLE har vænnet sig til navnet. Jeg kunne i hvertfald ikke få mig selv til at ændre det, og tvinge familie, venner osv til at kalde mig noget andet end det jeg havde heddet de første 16 år.
    Undskyld den lange kommentar, men jeg føler mig berrettiget til at komme med meningen fra det voksne barn af forældre der ønsker særlige, usædvanlige, specielle navne til deres børn. God weekend

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Louise

      jeg ELSKER din lange kommentar. Jeg forstår dig fuldt ud, men tænk, idag har du et ægte mode-navn med både dobbelt-konsonat og ie (Y)! Hvor er det bare skide skægt og virkelig sødt det med toiletrulleholderen, jeg kan lige se det for mig!Og ja, du har så evig ret, børn vil jo helst være en del af flokken og hedde det samme som alle de andre! Jeg er vokset op med at der altid var i hvert fals en anden Louise end mig, og det har været helt i orden. På den anden side var det også irriterende altid at være lille-Louise… Det handler nok om at finde et navn der er ret ordinært uden det er på top 10 listen. Jeg elsker elsker elsker din kommentar og jeg tror sgu helt sikkert Bobsen skal have nyt navn. Stort kram til dig 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Ja man kan! Det er da meget sigende og lidt foruroligende, at I ikke for alvor har lyst at bruge det. Det ville sten sikkert også få mig til at genoverveje navnet. Og jo før jo bedre, så I kan få et evt. nyt navn i brug.
    Jeg synes, det kunne være SÅ sødt med en Rumle som lillebror til Svale (som for øvrigt har det kæreste navn!)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lika

    En fra min MG´s datter fik et nyt navn 5 mdr efter fødslen, så jo – det kan du sagtens 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Louise

      Tak for kommentar og skide godt at høre. Jeg tror altså også vi ender med at skifte. stort søndagskram til dig 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rutsje

    Spændende hvad det ender med 🙂
    Kan du anbefale nogle gode sider med godkendte navne?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Louise

      Ja det er ret spændende 🙂
      Jeg har faktisk bare googlet “godkendte danske navne”. Den side jeg bruger nu er på min-mave. Jeg bryder mig ellers virkelig ikke om det forum, men ligepræcis deres navneliste er ret cool. er er mange lister der står i alfabetisk rækkefølge og der kan man næsten blive helt kuk af at kigge på navne med fx. A. På min-mave står de hulter til bulter og der synes jeg faktisk det er nemmere at opsnappe et navn man har smag for. Held og lykke med navnejagten 🙂
      Kram L

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Finderier