Om lidt er det forbi....

Kan jeg rejse fra en døende?

image

Jeg er i syv sind. Min søde Farfar er her stadig, fanget i et limbo imellem liv og død.

Imorgen skulle Sune og jeg egentlig rejse på kæreste-tur til Budapest, men jeg er fuldstændig splittet indeni?

For, kan jeg det?

Mentalt er den gamle oberst væk. Han sover tungt og vil aldrig vågne igen. Kroppen derimod nægter at stå af, hjertet slår og der er fortsat en sagte respiration. Han ligger i skrivende stund i sin fine lyseblå skjorte med perlemorsknapper og bliver aet på hovedet af min søster. Her er fuldt hus og det vil der være til det sidste. han får så uendelig meget kærlighed.

Jeg vil på den ene side virkelig gerne afsted med Sune, vi har begge glædet os i flere måneder og levet på vores snarlige flugt, hver gang tingene har været ved at brænde sammen. Vi trænger til at pleje vores forsømte kærlighed og børnene glæder sig til  at komme på mini-ferie i min mors sommerhus.

Jeg har heldigvis været rigtig meget hos min søde Farfar. Jeg har tilbragt alt min fritid her og jeg har sovet hos ham hver nat, siden han er blevet erklæret terminal. Det har været hårdt at se ham syne hen dag for dag, men det har også været dejligt at være tæt på ham. Jeg har hver nat ligget og lyttet til hans hæse åndedræt der for mig er ganske dyrebart, da det er en lyd jeg snart aldrig vil komme til at høre igen.

Mit hjerte er tungt som en elefants. Jeg kan næsten ikke bære at jeg ikke skal holde hans hånd varme hånd igen, stryge hans grå hår og lytte til hans rolige åndedrag. Men i bund og grund handler det om, om jeg selv er klar til at tage MIN afsked med ham! Om jeg kan sige MIT eget farvel, der måske bliver før hans og om jeg vil kunne nyde vores tur, på trods…….?

Snart cykler jeg hjem og kysser mine børn og pakker en taske, som jeg ikke ved om kommer i brug eller ej. I aften sidder jeg hos min farfar igen.

Gid han snart må få fred.

Så kommer sorgen, men den må godt komme med på tur.

 

 

 

 

   

4 kommentarer

  • Maiken

    Ja, det er ikke let, Jeg ville klart vente, Budapest vil altid være der og der er intet værre end at leve med fortrudte beslutninger.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Louise

      J det var svært. Jeg valgte at tage afsted selvom det var en tung beslutning. Til alles store overraskelse er han her sørme stadig. Ikke at det er rart at det trækker i langdrag. Kh. Louise

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kys du farfar farvel, og tag på en dejlig velfortjent ferie i skønne Budapest.
    Jeg er sikker på, at din farfar får omsorg og kærlighed, og at han forstår dit farvel. Han ved godt, at du elsker ham, selvom du måske ikke holder hans hånd når han tager sit sidste åndedrag. Lad din familie om at være om ham nu, og drag så omsorg for dig og din kæreste. Budapest er helt fantastisk, og måske lige det du har brug for i den tunge og hårde tid.
    Tanker til dig, din familie og til farfar.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Louise

      Ved du hvad, det var lige hvad jeg gjorde! Vi har haft den dejligste tur til Budapest og jeg nød den faktisk, på trods af omstændighederne derhjemme. Jeg er kommet hjem til en farfar der fortsat trækker vejret og sidder i skrivende stund igen ved hans side. Tak for dit indspark. Det største kram Louise

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Om lidt er det forbi....