Sådan bor man 2 voksne og 2 børn på 65 kvm.

Hold i ryggen, brækket tå og slut med barsel!?

13234706_10153495958901363_565585318_o

 Jeg er fuldstændig færdig i min krop! Min kæreste har ligget med hold i ryggen siden lørdag aften! Det betyder at jeg har serviceret tre mennesker i døgndrift. Hold kæft hvor er jeg træt.

Men ikke sådan træt hvor man lige kan tage en lur og blive frisk, nej sådan helt inden i. Batteriet trænger til opladning. Kender i det?

I søndags tog børnene og jeg til svigerfamiliens årlige pinsefrokost, hvor jeg lige skulle gøre æg og rejer klar til 35 mennesker. Alene. Plus slæbe to børn og mad med metroen. Alene. Jeg må indrømme at maden herhjemme efterfølgende har stået på pinsefrokostens rester, som min søde svigermor stak mig med hjem, frysepizza og andre færdige salater fra Fakta.

I onsdags startede dagen med at Vilfred faldt (heldigvis nærmest rullede) ned af trapperne på vej i børnehave og mit hjerte sprang et slag over. Han klarede han selvfølgelig turen uden en skræmme, bedre end mig, som stadig er i mildere chok.

Torsdag røg klip klappen sgu også! Lige ude foran børnehaven, så jeg måtte humpe op og hente Vilfred, og derefter humpede jeg hjem på en fod hjem af strøget. Det er sådan et tidspunkt hvor man ville ønske man boede alle andre steder end midt i byen. Selv Vilfred så bekymret ud efter jeg havde slæbt ham direkte in i sneaker butikken Size som ligger i samme bygning som børnehaven. Jeg hørte på alle former for ‘klipklappere’, som den smarte, unge, meget langsomme fyr, aldrig skaffede i min størrelse.

I dag er det lørdag, og jeg måtte aflyse en voksendate med nogen af vores bedste venner, fordi Morten stadig ikke kan så meget, og han skal altså på barsel fra på mandag!

Denne uge må bare gerne slutte! Og så alligevel ikke, for det er jo min sidste barselsuge. Hvordan skal livet dog se ud herefter. Og hvorfor går tiden så utrolig hurtigt?

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sådan bor man 2 voksne og 2 børn på 65 kvm.