Hej til forkælelse og farvel til principper

HJÆLP! Han spiser bryster…

image1-2Der er kommet en ny skræk i svales liv. hun har nemlig opdaget at lillebror spiser mennesker!

Hun var måløs første gang hun så ham blive ammet. Hendes øjne blev så store som møllehjul, mens hun med bævende stemme udbrød: “LILLABOR SPISER BØSTER”. Man kunne tydeligt se at hun næsten ikke troede sine egne øjne. Hun kiggede måbende og en anelse bange på mig, som om jeg skulle fortælle hende at hendes syn bedragede hende. De store brune øjne var lige ved at poppe ud, da jeg nikkede bekræftende og sagde “Ja, han elsker bare at spise bryster, skat “.

Der blev selvfølgelig forklaret at der kommer mælk ud af brysterne, men den røver, hoppede Svale ikke på. Jeg fik i stedet et meget alvorligt blik imens hun rystede på sit lille hoved, foldede øjenbrynene helt ned i øjnene og  blidt men skræmt hviskede: “Av Mor bøster ” efterfulgt af et højt og bestemt; “MEN IK´ SPISE MIG !”.

Heldigvis er Svale ikke blevet spist. Og hun har erfaret at lillebror ikke er en hund efter menneskekød. Han er i det hele taget ikke så stor en trussel. Han laver nemlig  ikke så meget andet end at sove, skrige, lave fugleklatter og ja, så spiser han selvfølgelig rigtig mange bryster!

læs mere om Svales reaktion på at blive storesøster HER

og vores måde at tackle det på HER

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hej til forkælelse og farvel til principper