• 2verdener
  • Lille Snefnug
  • Frk Vilstrup
  • De normale
  • Need and love
  • ···
Stop tiden

Helt bag om dansen….

FullSizeRender-39

Jeg har været yderst stille på bloggen, for søvn-vanvidet fortsætter og jeg ejer ikke det der ligner overskud. Men jeg lovede jer en update og her kommer den:

Wilders nætter med gråd og konstante opvågninger er same same.

Min hjerne har kørt på højtryk. Hvad er der galt med Wilder? Hvad er der galt med mig? Hvorfor kan jeg ikke få mit eget barn til at sove?

Jeg har fået Wilder undersøgt i hoved og røv. Efter hans styrt har jeg været rigtig nervøs for om noget fortsat skulle være galt. Han har været på børneafdelingen, han har været til osteopat og han har sågar været til kranio sakral terapi. Jeg har googlet min computer rødglødende for at finde viden og svar og jeg har efterhånden prøvet ALT. Intet, INTET har hjulpet. Jeg er imidlertid blevet mere og mere frustreret og tyndslidt.

Jeg har låst mig ude på badeværelset og grædt så hele kroppen skælvede, til jeg ikke kunne græde mere. Jeg har revet mig i håret imens jeg skar ansigter og råbte “Jeg bliver siiiiindsyg” (Sune kiggede skræmt). Jeg har gået på gaden hvor jeg pludselig blev svimmel. Jeg fik trykkende smerter i brystet, min hals snørede sig sammen og jeg kunne ikke få vejret. Jeg var sikker på jeg fik et slagtilfælde og at min tid var inde. Jeg har været HELT i knæ.

En morgen kulminerede det hele efter jeg i desperation havde råbt: ” jeg skrider! Nu skrider jeg fandme fra det hele” og Sune havde råbt: “Så skrid, skrid med dig”. Hvem var jeg? Ikke mig selv, i hvert fald. Den morgen knækkede filmen fuldstændig. Jeg kunne ikke mere, ikke et sekund mere, jeg var tom,trist, frustreret og havde ikke et gram mere optimisme at tage af.

Var jeg ved at miste forstanden? Var jeg ved at få en depression?

Jeg skrev en lang og ærlig mail til sundhedsplejersken og hun kom ASAP.

Hun var hos mig i næsten 2 timer. Jeg græd, jeg hulkede og til sidst smilede jeg lidt. Det hele blev pludselig lidt lettere. Hun kom med sin erfaring, sin forståelse og sin moderlige omsorg og det var lige det der var brug for. En som tog hånd om situationen, en der greb mig, en der sagde at det var helt OK, men også en som sagde at hun var bekymret. Ikke for Wilder, men for mig! Hun sagde: “Du er hverken skør eller deprimeret Louise, det her er det man kalder stress og det du oplevede på gaden var et angstanfald. Du er en god mor, du passer godt på dine børn, nu skal du lære at passe på dig selv, du skal have hjælp. Nu.”

Det fik jeg så. Sundhedsplejersken kom flere gange og bare det at tale med hende gav ro. Vi har haft lange samtaler om alt imellem himmel og jord. Især om, at der hverken er noget galt med Wilder eller mig. Wilder er sund og rask og har i modsætning til sin mor,  ikke læst bøger om hvordan man bør sove når man er en god baby. Der er heller ikke noget galt med mig, andet end at jeg er top presset. Min hjerne og krop har været på overarbejde og nu siger de stop!

Jeg har fået kærlige formaninger om at spise og drikke (andet end rittersport og kaffe). Jeg er blevet opfordret til at smide noget af ansvaret over på Sune, som er begyndt at lave mad nogle gange og har taget uhyret et par nætter. Vigtigst af alt, så har jeg besluttet mig for at det er lige meget at Wilder ikke sover. Jeg behøver ikke tænke på det konstant, tale om det konstant og jeg behøver ikke at regne ud hvad grunden kan være dertil. Wilder sover ikke, men det kommer han nok til en dag.

Den dag glæder jeg mig til.

Jeg er stadig trættere end træt, men jeg er også sejere end sej, så med lidt hjælp fra mig selv, mine nærmeste og en helt vildt klog familie-psykolog,  sundhedsplejersken har henvist mig til, er jeg sikker på vi nok skal komme vel over det her bump på livets landevej.

 

   

12 kommentarer

  • Anne

    Hej Louise,
    Først og fremmest tak for en rigtig dejlig blog. Både dig og Sandra skriver så fint og ærligt 🙂

    KÆMPE kram til dig! Jeg blev selv mor (dog førstegangs) for 4,5 mdr. siden og føler godt nok at jeg er blevet taget med bukserne nede…MEGET er langt fra, hvad jeg havde drømt om/forventet/forestillet mig.
    Min datter sover godt både dag og nat (giv mig bare en virtuel lammer!), men har længe været et rigtig brokke-barn…klynk klynk klynk hele dagen lang, sen til at smile, gider ikke sin barnevogn osv, FUCK! Vi har været hele møllen igennem (børnelæge, kiropraktor, osteopat og zoneterapi) inkl. mange ekstra besøg af sundshedsplejesken. Det går heldigvis bedre nu – hver dag bliver lettere og nemmere. Jeg er kommet i en “efterveer”-samtalegruppe igennem sundhedsplejesken og det er bare super!
    Jeg ville egentlig bare skrive, at du ikke er alene. Og omvendt, er det så rart for mig at læse, at der også er andre der synes, at barsel er mere hårdt end fedt.
    TAK igen! Og hold ud…
    KRAM

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Louise

      Hej Anne. Tak for de fine ord. Shit mand, det lyder også hårdt. Man bliver sådan lidt små-sindsyg af at være nogens mor nogengange. Hvor lyder det godt med den gruppe, de sundhedsplejerske er sgu lavet af et specielt stof! Ja, vi er mange i samme båd, som ikke bare svæver rundt på en lyserød sky, drikker kaffelatte og kviderer om det søde barselsliv. Hurra for os! Stort kram L

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rutsje

    Jeg forstår dig – kram!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine

    Tak for sådan et fint og ærligt indlæg og the dark side af moderskaben. Man bliver sindsyg af ikke st få sin søvn, jeg var i det med min nu 4-årige søn. Det er så pisse uretfærdigt og tarveligt at få et barn der sover af helvede til, og jeg husker hvor inderligt jaloux jeg var på andre der havde børn med mega gode sovehjerter. For man bliver bare en grim, grim udgave af sig selv hvis søvnen frarøves en. Du er sej at du bad om hjælp og gudskelov for en god sundhedsplejerske. Pøj pøj fremover.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    I second that! Du er sej!!!!:)

    Babyer/børn der ikke sover burde virkelig forbydes;)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Louise

      Ja, enig! De kan seriøst drive en til vanvid. De burde lære bare lidt pli før de kommer til verden ik. haha

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina

    Af hjertet tak for din ærlighed 😘 Stod i præcis samme situation (og jeg mener virkelig PRÆCIS) med min søn for 2 1/2 år siden – og nu står jeg her dæleme igen med min datter på snart 6 mdr!!!! Føler med dig – og er samtidig ubeskrivelig glad for, at jeg ikke er alene 😘

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Louise

      Hej Tina.
      Ved du hvad. Det er præcis det samme her. Svale min datter på 2 1/2 var heller ikke en sover, og jeg var stensikker på vi ville få et sovebarn denne gang. Endnu et monster er skabt og det er så nemt at komme til at tro at det er en selv den er gal med. Du er i hvert fald ikke alene, sådan føles det bare. Jeg har det også som om alle andres børn sover og når andre mødre til fx. rytmik fortæller om deres børn der sover 3,4,5,6,7,8 timer i træk har jeg aller mest lyst til at at nikke dem en skalle. Det er bare så benhårdt og den søde barselstid er bare ligepludselig ikke særlig sød. Øv for børn der ikke sover. Jeg føler i hvert fald også med dig og lad os håbe de snart lærer det de små skarn. kram

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Kæmpe knus og sejt at du deler!!! Og super skulderklap til din shp- hun lyder skøn!!!!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Louise

      Og tak fordi du læser med. Og ja, skide hamrende sej sundhedsplejerske. God weekend og stort kram til dig.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Fantastisk indlæg wow wow respekt for du sætter ord på, hvordan det også kan være og være MOR. Jeg kunne nikke genkendende til flere af dine udsagn og faktisk trøstede det mig lidt, at vide jeg ikke er alene, at andre også har babyer der udfordrer deres mor til det yderste. Jeg håber inderligt med tiden det blir bedre og nemmere. Jeg er gået fra at tude 20 gange dagligt til “kun” at tude 2-5 gange dagligt. Jeg prøver at minde mig selv om at sætte pris på de positive små stunder min baby og jeg også har.
    1000 tak for dine ord.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Louise

      Tak Line og tak for at du læser med. Ja, det er også benhårdt arbejde at være mor. Og du er slet slet ikke alene, se selv kommentarerne i denne tråd. Jeg kan love dig for at det bliver nemmere med tiden. Min Svale på 2 !/2 var en rigtig led røvbanan om natten og hun er det sødeste, sjoveste og nemmeste (og skrappeste selvfølgelig) lille væsen nu og hun sover om natten. Wilder har været en sur skid siden day one og han har virkelig sat mig på prøve. Eller rettere sagt vores familie, vores parforhold og den gode tone i hverdagen på prøve. Jeg er ikke meget for at indrømme det, men der har været dage hvor jeg har tænkt den forbudte tanke: Om det overhovedet var det rigtige valg at få et barn til. Og så skammer jeg mig og føler mig som den største lort. Det lyder ikke godt at græde så meget, har du prøvet at hive fat i din sundhedsplejerske? De er jo så kloge og omsorgsfulde den slags engle-agtige kvinder. Ved du hvad. Hvis du har brug for en at sparre med som står det samme sted som dig er du altså velkommen til at skrive på min mail louiserasborg@gmail.com. knus og varme tanker

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Stop tiden