Briller eller ej?

Flygru – når man gruer for at flyve med børn

Der var engang hvor flyveture var luksus! Det var dengang… Nu har jeg børn.  Vi skal på ferie i 3 uger til Bali og besøge Julie, som også skriver her på bloggen. Det tager ca. et døgn at komme frem og jeg gruer for rejsen derned. To børn med krudt i røven i en flyvemaskine i 18 timer er bare ikke min ide om sjov og ballade. Jeg drømmer om dengang, man kunne drikke drinks og se film, mens man blev transporteret afsted. I stedet er jeg hende den klamt svedende, med strithår, tyssende, trætte, der er ved at brænde sammen og har mest lyst til at lade som om, jeg ikke kender de to typer, der står op på sædet og hopper, eller sidder og råber med høretelefoner på og trykker en million gange på den knap, der kalder på stewardessen, som ærlig talt ser pænt irriteret ud. De skubber alt deres mad på gulvet, og råber at de ikke vil have bakken stående, hvorefter den ene bliver dårlig og kaster op, men den anden nægter at gå ud og tisse og i stedet tisser i bukserne… For ja det var nogenlunde sådan det var, sidst vi fløj i april måned… Wish me luck – måske bliver det helt zen… Og ellers har vi tre uger til at samle mod til turen hjem, så jeg bør slet ikke klage…

2 kommentarer

  • Jeg bliver aldrig god til flyveturer. Overhovedet.
    Men jeg krydser fingrene for at I får en god tur (:

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ida

      Nej flyveturer er tit ikke det fedeste. Og tak! Vores gik over al forventning, nogen gange er det som om at når man siger at man er bekymret for noget, så er det slet ikke så slemt 🙂 vi kørte den ind med slik og ipad og legetøj 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Briller eller ej?