Min dag med Senorita

Er du rigtig voksen?

img_3726img_3727img_2913

I morgen vender Svale og jeg snuderne mod København igen.

Svale er smadder nem og sød at rejse med, men da vi fløj til Malaga gik det op for hende, at hendes mor ikke er så ordentlig som man kunne ønske sig. Jeg er et ret afslappet menneske når det handler om at have styr på tingene. Distræt eller sjusket vil andre måske kalde det.

Det er ikke noget jeg er stolt af, jeg ville hellere end gerne have styr på tingene, men det falder mig ikke naturligt og jeg skal holde tungen fuldstændig lige i munden, for at det hele kører glat.

Aftenen inden vi skulle afsted blev der i turbo-tempo kylet noget tøj i en kuffert, og kl. 10 minutter i rejsetid den næste morgen, blev det resterende pakket. Det lignede min kuffert havde kastet op inde i sig selv. Jeg puttede pas og rejsedokumenter i et plastikchartek og følte mig med et helt ordentlig.

Men det utjekkede startede allerede i metroen da jeg et øjeblik havde stillet min kaffe på gulvet for at lyne Svales jakke op. Der gik ikke 3 sekunder, så havde jeg væltet den. “Fuck” udbrød jeg, “Nej for hulen da, hedder det” irettesatte Svale mig straks. “Nåååh ja, for hulen da, hedder det da også” svarede jeg imens jeg prøvede at tørre kaffen op med metroekspressen.

Da vi endelig hyggede rundt i lufthavnen, lykkedes det mig at forputte boardingpassene hele 3 gange og glemme min pung på disken i magasin-butikken. Svale sukkede hver gang jeg ikke kunne finde tingene, men alligevel fik jeg hende overbevist om at der var fuldstændig styr på sagerne.

Jeg havde helt glemt at kigge på uret imens vi dalrede rundt og da jeg pludselig gjorde det, opdagede jeg at vi havde skide travlt. Jeg spurtede gennem terminalen med min store taske, en pose fra lagkagehuset spækket med snegle, croissanter, cacaomælk og sandwiches og Svale rullede afsted på sin trunkie i fuld fart efter mig imens hun grinede af fryd.

Da vi endelig sad i flyet var jeg helt lettet. Svale tog skoene af, lagde dem i mit skød og satte sig til at tegne i sit Hello Kitty hæfte. Ahh endelig ro og afslapning.

Jeg pakkede vores lagkagehuset lækkerier frem og satte tænderne i min clubsandwich fyldt med karrydressing.

Og så kom dråben, der efter alt,  fik Svale til at tabe troen på mig som rigtig voksen. En stor klat gul karrydressing landede i hendes hvide adidas sko. Hun opsnappede det straks ud af øjenkrogen og spærrede øjnene helt op, halvt i chok.

“AD MOR, DU ER JO SLET IKKE EN RIGTIG VOKSEN” sagde hun skarpt med forargelse i stemmen. Hun kiggede alvorligt på mig med rynkede øjenbryn. Så rystede barnet på hovedet, himlede en enkelt gang med de brune øjne og vendte tilbage til sit Hallo Kitty tegnehæfte. “Det kan ske for enhver” prøvede jeg at redde den, med munden fuld af mad. Intet svar. Det løb var kørt.

Jeg skyndte mig at tørre det af, imens jeg tænkte at det var godt ordenspolitiet ikke havde opdaget den store klat dressing og alt salaten på mine jeans. Svale lagde sig til at sove og tog lige to timer på øjet.  Resten af turen gik helt smooth.

Jeg ved ikke med dig. Men jeg er åbenbart ikke helt voksen, i hvert fald ikke i min datters øjne. Så, det er vidst tid til at stramme op. Tid til at være knap så afslappet. Tid til at få lidt styr på sagerne! I morgen skal vi ud og flyve sammen igen og jeg har store planer om at pakke pænt, holde styr på boardingpasses, kaffe, tid, pung og dressing og dermed genvinde Svales tro på mig som værende en RIGTIG voksen!!!!!!

   

2 kommentarer

  • Sara

    Hahaha – shit det er sjovt. Børn er geniale!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Louise

      Børn har de sejeste hjerner i hele verden! Man skal passe på, skal man 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Min dag med Senorita