Forebyg og beskyt

En succesfuld jul i sorg og savn

Julen har ærlig talt været en mærkelig størrelse i år. En størrelse som ikke rigtig passede. Det passede mig ikke at det overhovedet skulle være jul og det passede mig slet ikke at jeg skulle leve op til alle de forventninger og traditioner, som nu engang hører sig julen til.

Jeg plejer at pynte op i starten af december, bage julekager og så plejer jeg at kreere en overdådig pakkejulekalender til ungerne og en julekalender med 24 forskellige øl til Sune. Jeg var tidligere lidt af en julegrinch, men jeg prøver mit bedste efter jeg har fået børn. Læs om en julehaders bekendelse HER.

I år har det været svært at være i rigtig julehumør og vi er med nød og næppe sluppet gennem decembers nissedrillerier og juleklip. Børnenes julekalender er blevet nedgraderet til en julesok med en daglig gave. Småkagerne blev bagt i et moment af stress, uden det mindste hygge, tidligt julemorgen. Julepynten kom op dagen før juleaften og Sunes øl-kalender var ikke eksisterende.

Savnet af min far har bare fyldt ekstra meget her i december. I en tid hvor juleglæde fylder meget hos alle dem omkring, har mit eget triste sind stået i skarp kontrast. Jeg har i mit voksenliv holdt jul med min far hvert andet år og selvom det var året hvor vi skulle holde jul med Sunes familie, havde vi aftalt at min far og Anne skulle holde den sammen med os. Derfor var savnet på selve juleaften så ufattelig stort og det gjorde ondt fra jeg slog øjnene op d. 24 december. Ida har skrevet så fint om julemelankolien, som vi garanteret er mange der føler HER.

Savnet blev tilsidesat for julemaden der skulle tilberedes. Der blev knoklet fra morgenstunden, men ved middagstid gik ungerne og jeg, for første gang i mit liv, i kirke. Det var så fint. Kirken, julelysene og et Blovstrød der var dækket i sne. Da vi kom hjem kom gæsterne og juleaften gik stille og roligt i gang. Som julemaden blev færdig og timerne gik blev det sværere at ignorere det store hul af savn jeg følte indeni. Et hul som kun voksede sig større og større jo længere aftenen skred frem.

Efter and og flæskesteg dansede vi om juletræet og ungerne fik gaver og så var de putteklar. Jeg smilede men indeni havde hullet efterhånden vokset sig så stort at det gjorde ondt i maven og gav kvalme. Det var en sand kunst at holde sammen på det ydre, selvom selskabet var godt, maden lækker og der ikke var en finger at sætte på noget. Til sidst fyldte mit savn og min sorg for meget. Tankerne væltede rundt i hovedet og jeg var bare så ked af at jeg ikke havde en far og at han aldrig mere skal holde jul med mine børn. Ikke se glæden i deres øjne når de åbner deres julegaver, ikke se dem vokse op, ikke være en del af deres liv. Ikke være en del af mit liv.

Jeg lagde mig ind til Svale som kaldte, holdt hendes lille levende hånd og lyttede til Wilders rolige åndedræt. Kneb en lille tåre og savnede min far og kneb endnu en tåre i taknemmelighed over at jeg lå her med mine to sunde, raske, levende børn, hvilket i vores tilfælde jo ikke er en selvfølge. Jeg kapitulerede og lod mig glide ind i en rar tung søvn til lyden af gode mennesker der hyggede sig og grinede i stuen.

Jeg vågnede ud på natten ved at Sune trak min kjole forsigtigt af og puttede dynen om mig. Der var en god følelse i kroppen. En følelse af at være kommet igennem julen, en følelse af at have lyttet til mig selv og et lille bitte stik af dårlig samvittighed over at være gået i seng før voksengaver, risalamande og uden at sige godnat. En dårlig samvittighed der fra alle sider blev manet til jorden ved daggry, for det var der fuld forståelse for hele vejen rundt.

Mit succeskriterie for en god juleaften var at vores gæster og især mine børn fik en dejlig jul. Det kriterie blev opfyldt til punkt og prikke, så man kan vel godt sige at det for os blev en succesfuld jul, trods sorg og savn til min elskede far, som i sandhed manglede som aldrig før.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Forebyg og beskyt