Godt naturligt babylegetøj

En rædselsfuld ulykke

FullSizeRender-13Vi har haft en rædselsfuld i uge.

Bobby er kommet til skade. Han er faldet på gulvet fra vores bord og han ramte med sit lille hoved først. Jeg havde ikke i min vildeste fantasi troet at han kunne møffe sig afsted kun 2 måneder gammel. Jeg stod mindre end en meter fra ham, men jeg nåede ikke at gribe ham. Jeg vil aldrig glemme synet af hans lille krop der tilder ud over kanten og den hæslige lyd af hans søde babyhoved der rammer gulvet med den mest rædselsfulde lyd jeg i mit liv har hørt. Verden stod stille imens stilheden blev flænget af mit voldsomme, ulykkelige skrig og hans hjerteskærende gråd…

Vi har været indlagt på rigshospitalet. Bobby har fået et stort kraniebrud der går fra toppen af kraniet og ned bag højre øre og et stort hæmatom som heldigvis sidder uden på kraniet.  Han er en sej lille en. Han må have så forfærdelig ondt i sit hoved, men han siger ikke mange pivelyde. Efterhånden spræller, smiler og pludrer han igen og han er godt på vej tilbage til sit eget lille jeg. Vi er hjemme igen og nu skal han have ro, kærlighed og bare værnes om.

Mit moderhjerte er knust i 1000 stykker og en mørk skygge har lagt sig over mig. Jeg føler den største skyld, jeg forbander mig selv langt væk og min samvittighed er sort som kul. Jeg har det rent ud sagt elendigt. Aller mest har jeg lyst til at forsvinde ud af min krop for en rum tid eller bare løbe og løbe til jeg bliver til smør, ligesom tigrene i lille sorte sambo, for jeg kan slet ikke lide mig selv i disse dage. Jeg bliver ved med at tænke over hvad jeg skulle have gjort anderledes og ville ønske at jeg kunne skrue tiden tilbage og gøre gjort ugjort. Der er blevet grædt mange tårer af både Bobby og mig. Han er heldigvis holdt op, jeg bliver ved. For mig kommer det her til at tage et godt stykke tid. Hver gang jeg lukker øjenene ser jeg hans styrt for mig igen, og igen, og igen…

Jeg har fået et chok. Et kæmpestort chok. Jeg er blevet helt overpylret med ham. Jeg skal have ham tæt på mit hjerte konstant og jeg lægger ham sjældent fra mig. Jeg våger over ham om natten, ligger med kinden mod hans pande mens jeg lytter koncentreret til hans vidunderlige rolige åndedræt. Jeg tør ikke sove og stiller mit vækkeur til en gang i timen så jeg kan være sikker på at han har det godt. Når han er vågen kigger jeg på ham som om han er et fjernsyn og jeg får tårer i øjnene. Han fortjente aldrig den smerte, som jeg, der har lovet at passe på ham med mit liv, påførte ham. Der må ALDRIG ske ham noget ondt igen. I hvert fald ikke før han er stor nok til at få hudafskrabninger på knæene og klatre i store æbletræer.

Det er en stor sorg at havde påført sit eget barn smerte og den skal jeg bruge tid til at komme mig over. Jeg tænker at jeg gerne vil dele hele hændelsen og mine tanker og følelser med jer, men det er både sårbart og svært lige nu. Måske vil jeg hellere glemme det hele… Jeg ved det ikke. Det kommer hvis det kommer..

Det kunne være endt fatalt, men det gjorde det heldigvis ikke! Vi har været MEGET heldige og selvom jeg er ulykkelig er jeg også lykkelig over at jeg har ham lige her og at han er så fin og kommer sig så flot!

Måske er der alligevel en gud efter alt….

 

   

17 kommentarer

  • Cecilie

    Åh, hvor lyder det som en frygtelig oplevelse – stakkels dig og stakkels Bobby. Godt at I er hjemme igen og at han er en stærk og sej lille fyr. Jeg kan så godt sætte mig ind i den situation som du beskriver (er selv hjemme på barsel) og det tænker jeg at de fleste mødre kan. Det gør ikke episoden mindre traumatisk, men den siger ikke noget om dine evner som Mor – du er en fantastisk Mor. Jeg håber at chokket snart fortager sig lidt og roen kan indfinde sig, men jeg ville også være helt i følelsesmæssigt kaos.
    Kæmpe kram og god bedring til jer begge.
    Kh. Cecilie

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Louise

      tak for din søde kommentar cecilie. Det er dejligt med lidt forståelse, når man slet ikke selv forstår hvordan man kunne lade det ske, og hvordan følelserne løber af med en…stort kram tilbage til dig.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Vi har alle prøvet noget lign., de fleste af os slipper heldigvis med skrækken. Jeg forstår dine følelser, men trøst dig ved tanken om, at du har lært en livslang lektie. Og at Bobby heldigvis har det godt efter omstændighederne, det var den bedste del af det.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christa hyrup

    Kære Louise og familie. Jeg føler med jer og glæder mig over at din reaktion i de ulykkelige omstændigheder er at være tæt på din søn, – det er jo også der han har brug for. Jeg er sikker på du er en rigtig god og hjertelig mor. Du har begået en fejl, ja. Det har vi andre også. Denne fejl havde en ulykkelig konsekvens – vi andre har mange gange været heldige med at slippe med skrækken. Du kommer til at lave flere fejl, mange sikkert. Lige som os andre. For det er en svær balance at vurderer hvad der i situationen er sundt og godt og hvad der er “for pylret”. Jeg håber at du vil opleve – når I lige har fået god tid til at sunde jer og bare være tæt 24-7 – at det også er de fejlvurderinger vi gør der er udviklende for børn. Jeg oplever ofte med min snart 5-årige søn at han kan meget mere eller lære helt vildt meget når jeg lige slækker lidt på kontrollen/beskyttelsen. Det kan godt være at han er dag klipper som i fingeren med voksensaksen eller får en kop i hovedet når han selv vil dække bord… Men det kan også være at han lærer at være forsigtig, at forstå hvad der er lidt “farligt” og at han også godt kan være med til at passe på sig selv. Det er jo også noget af det børn skal lære inden de bliver HELT store. Og du har helt sikker lært at din søn kan mere end du troede. Når du omfavner det, vil I begge få meget ud af det. Men nu er det tid til nærhed, omsorg, beskyttelse. Nyd det ❤️ Nyd ham ❤️ Og god bedring med ham fortsat ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Louise

      Hej Christa. Tak for din fine kommentar. Og ved du hvad, du har fuldstændig ret. Man kan heller ikke pakke sine børn ind i vat og de skal have lov at leve og lære. Bare helst når de er lidt ældre end to måneder. Du er sød, jeg vil nyde ham i fulde drag. kram.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    Øv øv og øv. Føj for en oplevelse!!

    Men du må ikke fortsætte med ar bebrejde dig selv. Der sker for os alle sammen; Nogle er bare heldige og andre ender med er kraniebrud eller en 2 årig som smutter ud af havelågen på Løbecykel et ubevogtet øjeblik. Du ville jo ikke skade ham og havde du vidst han ville falde så havde du jo ALDRIG gjort det.

    Kram herfra

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Louise

      Jeg ved det godt og JA du har så evig ret! Jeg tror det er bedre om en lille rum tid. kram lige tilbage 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ranveig

    Kære Louise, det var da noget skrækkeligt noget, og jeg kan godt forstå, st du er dybt ulykkelig, men nu skal du holde op med, at straffe dig selv. Det kan ikke gøres ugjort, og du er en god mor, det var et uheld, og det var frygteligt, men Bobby er i bedring. Du ville joaldrig, forsætligt, bringe dine børn i fare, og selv om det var ganske forfærdeligt, det der skete, så var de et hændeligt uheld. Nyd dine børn, og tænk på, at du er den bedste mor de kan få, og stop med al den afstraffelse af dig selv. Du er en god mor. Knus og kram ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Louise

      Tak for dine søde ord. Jeg har enorm travlt med at bebrejde mig selv disse dage. Nej gjort kan ikke gøres ugjort selvom det ville være en drøm. Jeg prøver alt hvad jeg kan at følge dit råd, og du kan tro jeg nyder mine børn. Næsten endnu mere end før, for jeg blev lige mindet om hvor skrøbelig hverdagens lykke er. Stort Knus til dig også.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rutsje

    Det har jeg også prøvet. Forstår dig fuldstændig. Det er det værste jeg nogensinde har oplevet – hvis man bare kunne ta’ det tilbage! Det var et uheld og du er en god mor! KÆMPE kram <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Louise

      Ja, det sker åbenbart desværre for mange af os, det er en grim oplevelse man nok aldrig glemmer. Til gengæld gør man det ALDRIG igen. god lørdag og knus tilbage til dig 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne b

    Sender dig det største varmeste knus!!! Jeg tabte min søn da han var 5 uger gammel og kan stadigt høre lyden, hans gråd og erindre hvordan det skete. Det er så skide hårdt når sådan noget sker og man har så dårlig samvittighed!!!! Ingen ord kan trøste- vil bare sige at vi er andre mødre der har prøvet lignende! God bedring til din lille mand!!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karen

    åh hvor lyder det bare som en forfærdelig oplevelse. God bedring til Bobbys hoved og til dit moderhjerte <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • <3 <3 <3

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Godt naturligt babylegetøj