Hilma & Wilder

En fabelagtig aften

15216170_10154688580112278_1336176881_o-2

Forleden dag tog jeg et mentalt getaway. Et musikalsk et af slagsen. Jeg glemte alt om hverdag og min torsdag blev til en fest, en jazzet en af slagsen og i selskab med min bror og søster.

 

Kl. 8 sekunder i 18 smed jeg min cykel foran the standard, der ligger i den gamle flyvebådsterminal i Nyhavn. En smuk gammel art deco-bygning. Her har jeg i tidernes morgen brugt mange timer på at vente på flyvebåden, fordi jeg tilbage i 00érne havde et godt gammeldags summercrush på en svenske breakdancer. Jeg var 19, han var 29, vi hørte Erikah Badu, kyssede, drak vin og snakkede natten lang. Han var spændende, havde krøller og det lød helt perfekt når han hviskede søde ting på svensk. Han stjal af min ungdom en hel sommer men inden det første snefnug faldt var det slut. Lige der, midt i flyvebådsterminalen. Han kyssede mig farvel for en sidste gang, for han skulle pludselig flytte til Stockholm og syntes desuden at aldersforskellen var for stor. Der stod jeg, ung og naiv med et knust hjerte og tårerne trillende ned af kinderne. Elvis hed han

 

Nu var jeg på vej ind i den selvsamme bygning. Kl. 18 nul dut, lader jeg mig dumpe ned i en blød stol i the standard jazzclub. Min storebror smiler til mig og et øjeblik efter kommer min søster Rikke, som er kronisk forsinket, og smider sig i stolen ved siden af. Jeg kan høre cocktailshakeren i baggrunden og lidt efter får vi serveret kolde forfriskninger.

 

Der er hyggeligt. En lille tidslomme eller et parallel-univers om man vil. Langt væk fra hverdag, stress og jag. Den lille intime jazzklub har udsigt over vandet, gulvtæppe fra væg til væg og bag scenen hænger et tungt rødt velour-gardin. De få gæster taler stille sammen. Her er en ganske særlig stemning, som kun bliver bedre da Niels Lan Doky Trio og sangerinden Jordan Jackson indtager scenen med A jazz portrait of James Bond. I 1 ½ time bliver vi forkælede med jazzede og varme fortolkninger af ”live and let die”, ”Mr. Kiss Kiss Bang Bang”, ”Goldfinger”, ”Die another day” og mange mange flere James Bond klassikere.

 

Jeg elsker alt ved det. Jeg elsker mine søskendes selskab, jeg elsker musikken og jeg elsker energien. Jeg forstår ikke hvordan de gør det, men det virker fortryllende, næsten magisk når pianoet, bassen og trommerne bliver forenet, og hele herligheden bliver svøbt i den lækreste fløjsbløde stemme. Imens kan mine øjne ikke finde ud af hvad de helst vil kigge på. Den langbenede soulede sangerinde der er klædt i en lang glamourøs aftenkjole med bare skuldre, høj slids og masser af bling eller den unge ranke trommeslager med seler og butterfly, som med stor sandsynlighed, ligesom svenskeren, også stjæler pigehjerter her i den smukke gamle flyvebådsterminal.

 

Efter koncerten tog vi på en lille hyggelig argentinsk restaurant i en sidegade til Nyhavn, her spiste vi store bøffer, drak perlende vin og vendte minder fra vores barndom og planlagde nye familietraditioner. Klokken lidt over tolv cyklede jeg, høj af jazz, vin og søskende-kærlighed hjem. Hjemme i Pilestræde listede jeg stille rundt og pyntede op til Wilders et-års fødselsdag imens jeg sagte nynnede temaet fra James Bond og kom alt alt for sent i seng.

 

Så, hvis du har brug for et getaway og har et blødt punkt for Jazz og James Bond kan det varmt anbefales at tage den samme runde! Koncerten kan opleves til og med d. 4. December, så det er om at komme ud af starthullerne….

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hilma & Wilder