Den dag jeg opdagede at min datter ikke er nogen Robinhood

Ejer af Luksusbaby.dk, Ann-Louise Christine Aasted

luksusbaby1 luksusbaby2 luksusbaby3 luksusbaby4 luksusbaby5

Ann-Louise er 27 år har tvillinger og driver virksomheden Luksusbaby.dk.

Hvor bor du?

Vi bor pt. i hus ca. 2,5 km fra Aalborg centrum. Vi leder dog desperat efter et hus med flere værelser i samme afstand til centrum.

Hvor gamle er dine børn?

Tvillingerne Noor og Naia er 14 måneder og så er der bonussøn Magnus på 9 år

Hvad hedder de, og hvordan kom i på det?

Jeg elskede navnet Noor, og Morten har altid ønsket sig en datter ved navn Naia, så vi valgte et navn hver 😉

Hvordan havde du det med at være gravid? Hvad var bedst, og hvad var
sværeste?

Det sværeste var helt klart i starten! Indtil uge 24 var min gravitetet præget af frygt og angst for at miste dem. Jeg blødte nemlig on/off fra uge 5 og helt frem til uge 24. Derudover var jeg fra uge 7-13 så syg med opkast at jeg var fuldstændig sengeliggende i 6-7 uger! Jeg kastede op ca. 10 gange om dagen, og havde dage hvor det bare at se fjernsyn kunne gøre kvalmen værre.
Det bedste var helt klart efter uge 24, da jeg var ret sikker på de små ville blive i maven, og jeg var stoppet med at arbejde (når man venter tvilliger stopper man med at arbejde i uge 20). Jeg stoppede med at arbejde 1/6 2013 og nød hele sommeren indtil Noor og Naia blev født d. 26/8. Den sommer var den bedste i hele mit liv!

Hvordan gik dine fødsler?

Mit vand gik pludselig derhjemme, hvorefter jeg blev hentet af ambulance, da de ville forsøge at stoppe fødslen. Jeg var nemlig kun i uge 32+2 den aften. Min kæreste Morten var lige mødt på arbejde (Han arbejder ret meget aften/nat, da han er politimand) men kørte selvfølgelig hurtigt ind på sygehuset. Jeg ankom ca. kl 23:00 på sygehuset uden nogen form for veer. Først omkring kl 2-3 om natten begyndte jeg at få ondt i ryggen (som så var veer) og allerede kl. 06:58 bliver Noor født og kl. 07:11 kom Naia også til verden.
De blev hurtigt ført op på neonetalafdelingen mens jeg måtte blive på fødegangen i knap 3-4 timer pga. kraftig efterblødning. Det var de længste timer, men også meget uvirkelige, da børnene bare var “forsvundet” ud af min mave og væk!

Var du nervøs for at føde?

Lidt i starten af graviditeten, men begyndte med ugerne at glæde mig. Nok mest fordi jeg bare så spændt på at se de to.

Gik du til fødselsforberedelse?

Jeg var til graviditets-yoga en enkelt gang, men det var bare ikke mig, så gik faktisk slet ikke til noget… Synes min jordemoder under fødslen var super god til at guide mig, så følte slet ikke jeg manglede noget.

Har du nogle gode gravidforkælelses tips? Tips til nybagte mødre?

Gør hvad du selv har behov for! Hvis mor er glad og trives, så skal dine børn også nok være det. Jeg havde tvillingerne med på lange ture fra de var helt små, da jeg følte jeg blev skør af at sidde hjemme. Til tider havde de måske haft bedre af at være hjemme, men så havde deres mor måske ikke haft samme overskud.

Hvordan var det at se dine små babyer for første gang?

Meget underligt! Eftersom jeg ikke fik børnene op til mig, og ikke rigtig så dem før de var i kuvøse med ilt, slanger og elektroder. En hver kunne have bildt mig ind at, et hvilket som helst barn var mit. Der gik et par dage før jeg rigtigt kunne mærke mor-og barn båndet.

Hvordan er det at være mor til tvillinger? Hvad er dejligt ved det? Hvad er svært?

Det er helt igennem fantastisk! De er SÅ meget ØNSKEBØRN med 4 IVF forsøg bag sig og omkring 10 ægoplægninger. Og jeg priser mig heldig for jeg fik ikke bare et barn, men TO! Og følte mig som verdens heldigste, da vi til kønsscanning fik at vide der både var en dreng og en pige. Jeg stadig SÅ taknemmelig!
Det sværeste er helt klart at de altid skal dele! Til tider synes jeg det er en skam, at de ikke har mig for sig selv. Der er altid en at vente på selvom man måske er ked af det eller sulten. Derudover så ville jeg da også gerne have haft 2 x barsel i stedet for en 😉 Vi har et par gange nu delt dem op, så Noor f.eks. har været i svømmehallen med Far, og Naia med mor afsted. Jeg kan mærke der er en anden ro på dem når de er alene. Muligvis fordi de nyder den ene forældres opmærksomhed til fulde. Det er nu også dejligt engang imellem, ikke altid at skulle tælle til to inde i sit hoved. Det er dejlig afstressende at være afsted med et barn 😉 MEN jeg vil for alt i verden aldrig ønske et barn i stedet for to. Ønsker for alle de er så heldige at få et sæt tvillinger som os, og håber vores næste barn/børn også bliver tvillinger!

Hvordan ser en almindelig dag ud for dig?

Jeg står op når tvillingerne vågner. Det gør de alt imellem kl. 6 og 9. Køre dem i dagpleje og derefter på arbejde. Min arbejdsdag er så ofte til kl 17 hvorefter jeg tager hjem. Min kæreste henter for det meste børnene fra dagplejen som i øvrigt er min Mor. Så spiser vi sammen og enkelte dage er jeg et par timer på arbejdet om aftenen også. Men vores dage er meget forskellige pga. Mortens skiftende arbejdstider.

Hvad laver i når i rigtig skal hygge jer?

Efter åbningen af Luksusbaby har der ikke været meget tid til det, men jeg elsker faktisk at slappe af hjemme i sofaen med SLIK og SUSHI! Vi elsker også at spise ude, men skal jeg slappe af foregår det hjemme!

Hvad er du især glad for at bruge til dine børn hvis du skule nævne en yndlings ting til hver?

Jeg elsker deres Soft Gallery huer, deres FUB sweater, Petit Bateau leggings, bodyer mm. Derudover elsker Noor og Naia deres legekøkken. De fik det til deres 1 års fødselsdag, og de bruger det HVER eneste dag.
Derudover er jeg også stolt af den tvillingeseng jeg har lavet til dem, hvor de begge kan ligge i.

Hvad er dine ynglings børne/baby mærker / butikker?

FUB, Petit Bateau, Soft Gallery, Poppy Rose, Levi’s, Marmar, Tommy Hilfiger og alle de andre mærker fra vores webshop Luksusbaby.dk 🙂

Hvad syntes du er et must at købe? Til dig og baby?

En sansegynge! Den aflaster mor, og beroliger baby. Derudover så gør Isofix i bilen det bare MEGET lettere at komme på tur.

Hvad kan man bare låne?

Jeg har aldrig brugt vores bæresele, men måske det kun er fordi jeg ikke kunne have 2 i den. Hvis jeg var gravid ville jeg vente med at købe den til hvis behovet kom. Køb evt. den første autostol brugt, da de kan bruge dem begrænset tid, og ikke sviner dem til når de er så små.

Hvad kan man ikke leve uden de første måneder?

Jeg var fuldstændig uadskillelig fra tvillingerme de første 6 mdr. Jeg havde intet andet behov end være der for dem! Babyalarmen var min bedste ven den første tid, da jeg var SÅ nervøs for ikke at høre dem uden den.

Hvad skal i til jul? Har i planer om ferie?

Vi skal holde Jul hos familien og næste år skal vi helt sikkert på ferie, da vi de sidste to år har været hjemme grundet min graviditet og tvillingerne var små.

Når man har børnefri, prioritere man så alenetid med manden eller en lille bytur med veninderne?

Jeg synes ikke jeg behøver den vilde tid til mig selv! Jeg behøver tid med min familie, men alene behøver jeg ikke. Alenetid er når jeg er på arbejde.
Hvis vi får børnene passet vil jeg til en hver tid vælge Morten frem for veninderne. Så kan vi få kvalitetstid sammen! Veninderne kan jeg passe når Morten passer børnene.

Har jeres parforhold ændret sig?

Jeg synes ikke det har ændret sig så meget, udover Noor og Naia selvfølgelig fylder alt i vores hverdag. Men det er kun dejligt de har beriget vores liv. Jeg synes specielt Morten er god til at holde fast i vores parforhold, selvom børnene fylder meget i hverdagen. Vi har kun det seneste år haft en enkelt dag uden børn, men mon ikke vi får flere snart.

Hvad kan du bedst lide ved at være mor?

At få kys, knus og at kunne trøste!

LÆS TIDLIGERE SMALLTALKS:

Indehaver  af Smaahjerter.dk, Iben Hesseldal Malec

Grundlægger & Designer af Milibe Copenhagen, Mille Milt

Ejer af Griffen Shop, Lotte Nørregaard Petersen

Grafisk designer og illustrator, Sofie Hannibal

Konsultationssygeplejerske og Need&Love blogger, Louise Rasborg

Fotograf, Mariya Pepelanova

Kunstrådgiver, Tania Grønvald Asbæk

Designer og medejer af Soft Gallery, Barbara Hvidt

Freelance fotojournalist, Camilla Stephan

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Den dag jeg opdagede at min datter ikke er nogen Robinhood