Endags ferier

Drenge-navne på hjernen

 Vi er i fuld gang med at tale navne herhjemme. Jeg synes selv jeg er fuld af gode ideer, Sune er ikke heeeelt enig!

Det er sindsygt svært med drengenavne og jeg synes mange af dem er ret tunge og gammel-fars agtige.

På den ene side synes jeg også navnet skal passe sammen med Svale! På den anden side synes jeg det er fuldstændig ligemeget…. For det med at navnene skal klinge er jo kun for at det skal lyde lækkert for os som forældre. Børnene er to forskellige individer der skal leve hver deres forunderlige liv og i voksenlivet er det sgu da fuldstændig ligegyldigt om ens navn lyder pænt ved siden af ens søsters!

Vi har været vidt omkring.

Jeg er ret glad for svenske navne idet jeg har svensk familie og navne som Pontus og Love har været oppe at vende. Sune er vokset op i England og har en svaghed for engelske navne, og den har jeg svært ved at være med på!

Jeg har også haft en kort periode hvor jeg var ret optaget af navne fra danske børnebøger/film: Topper, Buster og Orla. Men Sune synes de er tossede og har desuden haft en kæmpe-kanin der hed Buster som kunne tisse i cirkler imens den hoppede højt! De er stemt ude!

Så er jeg også ret vild med spanske navne som Pepe, Pedro og derudaf, men kan samtidig godt se det måske ikke er så eksotisk hvis en bleg-fed dansker baby hedder Pedro-Gonzalez….

Jeg er også lidt varm på navnene Freddy, Frede og Frans.

Men Sune har nedlagt veto mod alt sydenlandsk og han bryder dig pludselig ikke om navne der indeholder bogstaverne FR fordi de to bogstaver efter hinanden er ubehagelige i hans mund hihi.

Jeg har som da vi ventede Svale systematisk gennemgået alle godkendte danske navne. Denne gang den time-lange liste over drenge-navne, men der er sgu ikke et eneste som rigtig har bidt sig fast.

Her er et lille udsnit af hvad vi har haft oppe at vende, men som af den ene eller anden grund er dømt ude: Nelson, Egon, Olof, Bjørn, Lennon, Boris, Hugo, Ziggy, Bowie, Mourits, Snurre, Leander, Basil, Bille, Vester, Eigil, Lennox, Jules og Junior… Og utrolig mange flere mere eller mindre tossede forslag! Jeg er egentlig også ret vild med navnet Kaj og lidt med Ole… Men dem får jeg nok heller ikke Sune-manden med på!
Da vi skulle have Svale var vi skide enige. Bum! Så snart vi faldt over navnet Svale, var den bare sikker! Sådan er det ikke så meget nu! Der er ligesom bare ikke et eneste navn som bare er lige i kassen! Men for fanden, vi har jo også 18 uger mere til at brygge i. Mon ikke vi finder det perfekte navn inden da… Ellers kalder jeg ham bare Pepe! Eller Kaj… Eller Pepe-Kaj… 🙂

   

3 kommentarer

  • Jane

    He, he 🙂 Jeg kan godt huske overvejelserne. Jeg syntes, at det var svært at skulle finde på endnu et pigennavn, når vi nu allerede havde brugt det bedste til storesøster. Jeg foreslår Svend. Svale og Svend..? Det er da fint! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hahaha, Pepe-Kaj, den er knaldgod! Synes ellers Snurre går godt til Svale – er det ikke også svensk?
    Vi havde det på præcis samme måde med drengenavne. Alle var bare forkerte… Vi kun kun blive enige om ét navn, så det fik han, og så må vi håbe, evt. fremtidigt barn bliver af hunkøn, for ellers bliver det sådan et uden navn. Eller også slår vi op i telefonbogen og peger 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Shiiiit, det er jo også bare vanvittigt svært det med navne! Ikke mindst fordi ens barn skal bruge det resten af livet, så der er rimelig mange overvejelser og krav til det. Penny nåede fx. at blive 6 uger inden jeg endelig kunne lægge mig fuldstændig fast på Penny (som ellers var min ide og absolut favorit siden ca midt i graviditeten). Godt man har lang tid til alle de overvejelser! Jeg smider lige Morris i puljen, en af mine favoritter, mon den kunne være noget for jer?

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Endags ferier