Dejlige hverdag

  I morges da vi vågnede var Svale dødsens muggen. Hun græd, pjevsede og gad ikke spise morgenmad! Sune og jeg kiggede på hinanden og besluttede at tilkalde assistance! Egentlig ikke fordi Svale var syg, men fordi at det var tydeligt at hun havde en rigtig øv-dag. Hvis hun havde et arbejde havde hun ringet sig syg, spist junkfood i sengen og set dårlige serier… Min mor kom drønende hele vejen fra Hornbæk for at nusse og nulre Svalen. Da vi havde fri havde vi en glad Svale og vi tog alle sammen ud og spiste sprøde franske madpandekager på Le Pétanque, efterfulgt at syrlige franske Citrontærter i torvehallerne. Svale var i højt humør og skubbede selv sin barnevogn hele vejen hjem på en stærk benzin af chokolade overtrukne skumfiduser.

Hurra for mormødre der ræser fra Hornbæk til Kbh k kl. 7 torsdag morgen for at trylle Svale glad med masser af kærlighed og croissanter. Og hurra for hyggelige hverdags-aftener hvor vi kommer ud og nyder byen i aftensolen med dem vi bedst kan lide! 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mere fra nyåbnede Zara ...