Vind navnelabels

Dancing Queen

fullsizerender

Min lille tomboy Svale har forvandlet sig til det komplet modsatte. Man skal passe gevaldigt på man ikke kommer til at kalde hende sej, for man bliver straks irettesat med et bestemt “Nej fin”. Nååårh ja ok.

Jeg havde egentlig forestillet mig at Svale skulle være sådan en rå type der fik det sorte bælte i karate, men hun er mere på balletten, og det bakker vi selvfølgelig 100 procent op om.

Så… for et par lørdage siden troppede Svale og jeg op på Christianshavns balletskole for at få en prøvetime. Svale fuld af pep og forventning og mig med en kaffe i hånden, parat til at chille og kigge på.

Svale vimsede ind i salen i fuld ballet-mundering.  Alle børnene satte sig i en rundkreds og forældrene i den fjerneste ende af lokalet. Musikken startede og de små nymfer begyndte deres balletøvelser. Jeg prøvede at løsne mig fra Svales greb imens jeg hviskede at hun da godt lige kunne hoppe hen til de andre børn og komme i sving. Svale blev lige pludselig meget lille og ville gerne have at jeg blev hos hende. Vi havde ellers haft en, synes jeg, fornuftig samtale om at voksne altså ikke danser ballet. Men det gjorde de så åbenbart alligevel, for Svale insisterede og det gjorde balletlæreinden også, nu det var Svales første gang. Damn it!

Jeg er nogenlunde lige så smidig som et nedløbsrør, jeg kan på ingen måde nå mine tæer og jeg har en virkelig underudviklet balanceevne. Jeg var mildest talt ikke i mit rette element. Jeg ønskede mig et øjeblik usynlig, især når jeg klumpede forbi den ende af salen hvor forældrene sad. Der var til mit held også en far, i samme båd som mig, han må også havde haft det pænt stramt indeni, men på ydersiden var han iskold og ballettede rundt med sin datter i hånden, som den største selvfølge.  Så jeg fulgte hans eksempel, tog en dyb indånding, smilede og opfyldte endnu en af de mærkværdig roller som følger med titlen Mor. Godt jeg for længst har smidt størstedelen af mine hæmninger.

Vi fløj igennem salen som sommerfugle, gik let på tå som linedansere og vi plukkede fiktive stjerner ned fra himmelen. Jeg var rigtig glad da timen sluttede og det var Svale til min forbavselse også.

Bagefter gik Svale og jeg på cafe Wilder, eller cafe lillebror, som Svale kaldte den. Vi drak varm kakao, spiste croissanter og hyggede os rigtig meget. Lige ind til jeg skulle smage Svales kakao og hun påstod at jeg havde savlet i den! Hun begyndte at skrige som en sindsyg og vi forlod cafe lillebror i lynets hast. På vejen hjem kørte vi forbi “stræk og bøj” og købte nye glimmer-balletsko imens vi talte om ballet-timen. Svale synes det havde været sjovt, men nu havde hun altså gået til ballet og skulle det ikke igen.

Lørdagen efter prøvede vi for en god ordens skyld igen. Denne gang prøvede vi Københavns ballet Akademi, hvor forældrene, bortset fra den første gang, ikke er med inde i salen. Svale sad på Sunes skød det meste af tiden og havde ikke lyst til at danse med. Skolen var fin og havde en rigtig god atmosfære, så det er helt klart der Svale skal gå. Men ikke endnu, for hun er kun 3 år og ikke helt klar.

Svale danser videre derhjemme iført strutskørt og med paraply i hånden. Hun vil stadig gerne være ballerina, så vi har aftalt at vi prøver igen når hun bliver 4, hvis hun stadig har lyst. Det kan også være hun hellere vil gå til klatring, gymnastik, MGP-dans eller måske skak… Det må tiden vise 🙂

 

 

 

 

 

 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vind navnelabels