Regnvejr og kærlighed

Client Manager på mediebureau, Zina Schjørring

zina1 zina2 zina3 zina4 zina5

Zina Schjørring, 32, er en af mine tætteste veninder. Vi har efterhånden kendt hinanden i mange år og det har ikke været kedeligt. Vi har delt vores interesser for sneakers, hiphop og gyldne damer og vi har haft mange legendariske stunder sammen. Nu er vi begge blevet mødre og deler vores nye interesser: babygear, kage og masser af børne-snak. Når jeg er færdig med at være gravid skal vi helt klart mixe det hele op! Værsgo’ mød Zina:

 

Hvem er du mor til?

Jeg er mor til den frygtløse og helt utrolig dejlige hystade Ruby.

Hvor gammel er Ruby?

Hun er 1 år.

Hvordan fandt i på navnet?

Vi troede længe det var en dreng, og jokede derfor med navnet Rocky. Det øjeblik vi fandt ud af, det var en pige, blev Rocky til Ruby. Det var det aller første pigenavn vi kom på og var med det samme enige. Vi havde altså god tid til at kalde maven ved navn, og rigtig vende os til det. Heldigvis var hun også så meget Ruby som man kan være, da hun endelig kom ud. Hun kunne simpelthen ikke hedde andet ? det løb var kørt!

Hvor bor i?

Vi bor på 77m2 I lejlighed på Vesterbro, sammen med vores hund Norma. Vi elsker vores lejlighed men vi mangler desværre det sidste værelse til Ruby. Her, det første stykke tid af hendes lille liv syntes jeg ikke det er noget problem at have hende inde hos os. Det er faktisk kun dejligt at have hende ved siden af, og lytte til hende trække været stille, inden jeg selv skal sove. På sigt er det selvfølgelig ikke en holdbar løsning men da vi nødig vil forlade vores lejlighed, og lejlighedsmarkedet pt. er helt kaotisk, ender vi nok med en gipsvægs-løsning.

Hvordan havde du det med at være gravid?

Jeg havde den nemmeste graviditet overhovedet. Det var næsten for nemt, og jeg gik faktisk og håbede på lidt tegn-kvalme. Det var først helt henne i slutningen at jeg begyndte at døje med vand i kroppen og halsbrand. Men jeg syntes det var dejligt at være gravid. Det var så spændende at følge med i det lille liv, der voksede og gå og planlægge og fantasere om, hvad det var for en lille muffe, der voksede derinde. Jeg ELSKER at planlægge!

Planlægger i at få flere børn?

Ja tak, en mere. Men der må gerne gå et års tid eller to inden det sker. Min mand skal lige bearbejdes lidt inden. Han er enebarn og syntes slet ikke, der er noget galt med det.

Hvordan gik fødslen?

Fødslen blev til et planlagt kejsersnit, da lillen ikke havde lagt sig rigtigt.

Jeg overvejede kort om en sædefødsel var en mulighed, men fandt hurtigt ud af, at jeg syntes det var for risikabelt. Det ville udelukkende have været af egoistiske årsager, hvis jeg havde taget chancen, for med et PKS var jeg helt 100% sikker på, at hun kom til verden på den roligste, sikreste, mest udramatiske måde. 50% af alle sædefødsler ender i akut kejsersnit, og der er jo ingen tvivl om, at et planlagt er mere hensigtsmæssigt end et akut.

Hvordan er det at få kejsersnit?

Det var en ganske syret oplevelse, at sidde der, aftenen inden og være så bevidst om, at det er sidste nat alene. Indledningsvis havde min indre projektleder haft gangske optur over, at kunne planlægge de sidste par dage. Rengøring, de sidste indkøb, sidste date night og sidste dametur mm. Men den aften dér, dagen inden, det var altså en mærkelig oplevelse. Det var ikke mange ord, der blev udvekslet over middagen.

Jeg har hele tiden tænkt, at med en rigtig fødsel, så får man baby på brystet som et resultat af mange timers veer og smerter. Som en slags forløsning, et klimaks. Det var ikke lige tilfældet i vores situation og jeg tror at både Gasque og jeg var ganske så overvældede over den lille baby, der kom op bag operationsklædet.

Før vi vidste, at hun ikke lå rigtigt havde jeg faktisk glædet mig til fødslen. Jeg havde gået til fødselsforberedelse hos Smertefri Fødsel og dyrket gravid yoga. Så det var en slem skuffelse, at det ikke skulle ende sådan, men da beslutningen først var taget og jeg havde haft et par dage til at summe over det, så fandt jeg faktisk ro ved den beslutning og var helt afklaret med, at det var det helt rigtige for os.

Og det hele gik rigtig godt. Der var ingen problemer med hende, og der var ingen problemer med mig eller mit ar på noget som helst tidspunkt.

Næste gang håber jeg dog, at jeg kan få lov til at prøve kræfter med en rigtig fødsel.

 

Hvordan fik du tiden til at gå mens du var på barsel?

Jeg er så privilegeret, at min mand har været hjemme på barsel sammen med mig siden Ruby kom. Det er simpelthen så dejligt for os alle tre og har jo betydet, at jeg har haft tid til gøre ting uden baby. Derudover har jeg en hel række veninder og bekendte som også er på barsel lige nu, så jeg har altid en masse aftaler i kalenderen. Jeg droppede faktisk min mødregruppe efter første møde da jeg hellere ville prioritere min tid til folk jeg kendte i forvejen.

Af egne interesser har jeg fundet min gamle symaskine frem og har oveni købet investeret i en overlocker. Den er genial og det tager jo ingen tid at trylle eksempelvis et par baby leggins frem!

 

Hvad er du mest glad for at lave sammen med Ruby?

Vi har gået en del til babysalmesang og i DGI byen til babysvømning med Hva Så, Vesterbros forældretilbud. Det har jeg været rigtig glad for!

Da jeg var på barsel var jeg meget opmærksom på at tilpasse mine aftaler efter Ruby’s behov og hverdagsrytme. Det er vigtigt for mig at hovedfokus er hende og at der er ro og nærvær. Det er selvfølgelig ikke altid muligt, men jeg kan mærke på både hende og jeg selv at vi har det bedst i en stressfri hverdag.

Nu hvor hun er gammel nok til legepladsen så er det en ret sjov ting. Ruby  kravler op alle de steder hun overhovedet kan komme op. Det ender ofte med skrammer og blå mærker.

Har du nogle babyvenlige steder, butikker, cafeer eller andet du kan anbefale?

Hva Så har som sagt været et hit. Der er en pensioneret sundhedsplejerske dernede ca. en gang om ugen, som man kan sprøge til råds om vind og vejr, der er rigtig fine aktiviteter dernede og så sælger de billigt babygenbrug.

Og så Fisketorvets babylounge. Vinteren over var det en stående joke blandt venner, men det sted er genialt. Private ammebåse, pusleborde og spisehjørne med både microovn og flaskevarmer. Og så er der god plads til barnevogne!

Går Ruby i dagpleje eller vuggestue?

Ruby er startet i vuggestue her over sommeren og det er simpelthen sådan et hit. På intet tidspunkt har hun grædt eller været ked af det når vi er gået fra hende. Det er virkelig dejligt at det er gået så glat, men hun var også mere end klar til det. Det har altså slet ikke været hårdt for os som forældre men jeg elsker at hente hende om eftermiddagen og se hendes lille ansigt lyse op i smil når hun ser os.

Hvad er dine yndlings produkter til baby?

Jeg bruger ganske få produkter på hende, men Weledas Nappy Change cream har reddet Ruby’s røv (bogstavelig talt) flere gange. Ellers bruger jeg Matas‘ babyprodukter, da de både er Ecocert, Svane- og astma- og allergi mærkede.

 

 

Hvordan ser jeres sommer ud? skal i ud at rejse? hvorhen? hvordan tænker
i at det bliver med lille?

Vi var i New York i en måneds tid i foråret, så vi bliver hjemme og fokusere på vuggestuestart her sommeren over.

Vi fik pludselig mulighed for noget lejlighedsbyt og da både Gasque og jeg er bidt af en gal New Yorker takkede vi selfølgelig ja. Det blev en helt ny oplevelse af et sted man ellers mente man kendte så godt. Både fordi vi havde en 10 mdr.s baby med og måtte sætte program derefter men også fordi vi boede i Brooklyn, hvilket vi aldrig havde prøvet før, og faktisk primært hang ud her. Desuden var det jo virkelig priviligeret at have så lang tid at nyde byen i, så vi brugte både hele og halve dage hjemme, uden at stresse over, at vi ikke kunne nå de ting vi gerne ville.

Det gjorde turen rigtig nem at have en ægte lejlighed man kunne bo i og fortsætte med rutiner som baby kendte hjemmefra. Morgenmad, lur, aftenbad etc. Og så er New York helt genial når det kommer til legepladser. Faktisk meget bedre end herhjemme. En typisk dag var delt op så aktivitet til Ruby var i fokus den ene halvdel og aktivitet til forældrene den anden halvdel af dagen. Hver gang vi besøgte et nyt område havde vi hjemmefra lokaliseret den nærmeste legeplads. Ellers brugte vi rigtig meget tid i Prospect Park og hyggede med picnic i skyggen eller på en af de mange legepladser. Den park er helt fantastisk og er et dejligt alternativ til Central Park. Man kan lege cykler og kanoer, der er en rulleskøjtebane, en botanisk have og en lille Zoo.

Vi havde taget vores store Mountain Buggy vogn med hjemmefra, men fandt hurtig ud af, at den var noget bøvlet at have med rundt i undergrunden. Vi endte med at købe en lille let Chicco paraplyklapvogn, der let kunne slås sammen og bæres op og ned af trapper. Det var god investering, da det er langt fra alle subway stations, der har elevatorer.

Endeligt var de lokale bare skide søde og børnevenlige og var helt glade for at ae og dikke lille Ruby.

Det var som sagt en helt ny oplevelse af byen, men klart lige så dejligt!
Det kan altså fint lade sig gøre, at rejse med barn i New York. Så længe man bare indstiller sig på, at det ikke bliver som det plejer.

Har det ændret dig at blive mor? Hvordan?

Det syntes jeg jo ikke selv, men jeg kan huske fra tidligere, at jeg syntes, at veninder der blev mødre før mig blev enormt voksne. Og man bliver jo også voksen, når man har et lille liv, der lige pludselig skal elskes og passes på. Men jeg syntes det er på den gode måde.

Tidligere var jeg rigtig glad for at drikke øl og spille fandango, men det behov har jeg slet ikke for tiden. Jeg bliver til gengæld rigtig glad, når jeg kan kombinere socialt samvær med venner og familier med Ruby og hendes ønsker.

Og så bliver jeg så varm om hjertet når jeg tænker på alle de ting vi skal opleve sammen med lille Ruby. Jeg glæder mig til livet sammen med hende, og som familie.

Hvad gør i for at bevare gnisten?

Griner! Det er så vigtigt at kunne grine sammen. Det kan redde selv den mest nederen, trætte mandag, hvis man kan grine sammen. Heldigvis er jeg gift med den sjoveste mand i byen, så vi har massere af gnister i forholdet!

LÆS TIDLIGERE SMALLTALKS:

Journalist, Amalie Nebelong

Model-scout, Anja Gildum

PR Manager & Blogger, Sarah Kirkemann

Ejer af Luksusbaby.dk, Ann-Louise Christine Aasted

Indehaver  af Smaahjerter.dk, Iben Hesseldal Malec

Grundlægger & Designer af Milibe Copenhagen, Mille Milt

Ejer af Griffen Shop, Lotte Nørregaard Petersen

Grafisk designer og illustrator, Sofie Hannibal

Konsultationssygeplejerske og Need&Love blogger, Louise Rasborg

Fotograf, Mariya Pepelanova

Kunstrådgiver, Tania Grønvald Asbæk

Designer og medejer af Soft Gallery, Barbara Hvidt

Freelance fotojournalist, Camilla Stephan

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Regnvejr og kærlighed