Design crush : Jun kaneko

På eventyr med Cirkus Arena

5f427ca6-d2bc-4498-a0b9-86cc9c47de7653a19a98-dca0-44cd-bb13-3c4effe6fcd1ff82baab-c3d8-4cff-ba9a-2b0f349a388a772ab3dd-a082-4718-ad5c-1deb38802462def4e93a-2463-4a38-879e-84818cdff8d0
659b4319-f8ee-4611-a054-a51167c21228

 

 

 
Forleden var vi en tur i Cirkus Arena. Svale har i næsten to år, siden vi var i cirkus sidst, jævnligt spurgt hvornår vi skulle i cirkus igen. Så i kan nok regne ud at hun glædede sig helt vildt. Wilder derimod havde svært ved at forstå hvad det var vi skulle og blev ved med at spørge om vi ikke hellere skulle tage på biblioteket! Han skiftede heldigvis mening da han så det kæmpe store røde og gule cirkustelt og så kunne det ikke gå hurtigt nok.

Vi var der i god tid og gav den gas med candyfloss, is, popcorn og et par kolde øl. Da tiden var inde tog vi plads helt tæt på manegen. Der var en ganske særlig og magisk stemning i teltet, ungerne var forventningsfulde, Svale syntes det kildede i maven sagde hun, mens hendes øjne strålede og Wilder havde svært ved at sidde stille på stolen.

De første artister gik på med et balancenummer iført astronautkostumer der blev selvlysende i det mørke telt. Ungerne var mussestille og spændte – det gik rent ind. Jeg iagtog dem nysgerrigt under hele forestillingen. Især var det sjovt at se Wilder opleve cirkus for første gang. Begge var begejstrede, svale lidt mere tilbageholdende end Wilder. Hun sad på skødet for hun var bange for klovne. Wilder derimod var i sit ES og gav selvsikkert klovnen en høj femmer.

Det var et rigtig godt cast med Clemens som confrentier. Sidste gang jeg hørte noget til ham var i tidernes morgen, hvor jeg snoede mine unge lemmer til tonerne af “lad os feste” med en lidt for høj promille på billig lambrusco og små grå…. Clemens var også blevet voksen og det klædte ham godt.

Vi nød et par timer med gøglet musik,  dramatiske kostumer, similisten an mas, duften af savsmuld blandet med popcorn, svedige håndflader når klovnen nærmede sig og fantastiske akrobat-numre! Det var dejligt befriende at blive henrykt, overrasket og underholdt i en farvestrålende verden så langt fra det trivielle hamsterhjul vi praktiserer til hverdag.

Jeg synes at forestillingen var rigtig vellykket i år. De forskellige cirkus-numre var spundet sammen af et ægte eventyr.  Et eventyr om kronprinsens jagt på den overflødige pauseklovns tårer. Denne jagt tog dem og publikum verden rundt, fra Mexico til Sahara og helt til Indien og tilbage igen og endte med at give en rigtig fin og fuldendt oplevelse.

Mætte af indtryk slentrede vi mod bilen imens vi hver især fablede om hvilket nummer der var vores favorit. Svale var selvsagt mest tosset med cirkusprinsesserne, der for øvrigt slet ikke var fimsede, men osede af girlpower. Wilder var selvfølgelig mest på elefanterne. Sune derimod var mest vild med en herre der mens han lå på ryggen kunne jonglere med diverse tingester… og jeg – jeg var aller mest imponeret over  trapezkunstneren  der svang sig rundt i toppen af teltet i intet andet end sine tænder!

Vi glæder os allerede til næste år, for vi kan vidst ikke komme udenom at cirkus er ved at blive en tradition i vores lille familie.

 

 

 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Design crush : Jun kaneko