Når ha’-syge giver dårlig samvittighed

Vi har haft den dejligste ferie på Bali! Vi var overvældede over, hvor smukt der var. Ingen af os havde drømt om at komme til Indonesien før Julie og Dom flyttede dertil. Vi har begge rejst mange steder, og jeg ved ikke hvorfor, men Indonesien har bare ikke stået og blinket på kortet som et ønske-rejsemål. Hvilken fejl! Bali var smukt, børnevenligt, maden var virkelig god, det var nemt at rejse rundt, folk var søde og imødekommende og der var ingen sex-turisme (lyder nok mærkeligt at nævne, men vi har rejst en del i Thailand, og det er én af de ting ingen af os er så vilde med at overvære). Bali er også virkelig billigt og man kan få alt muligt for ingen verdens penge. Vi snakker fx poser med farvede hårklemmer og ‘scrunchies’, slippers, legetøj (der går hurtigt i stykker) lego, smukke sarronger og tæpper, hudpleje, t-shirts, alt hvad hjertet kan begære til tegning og krealeg i høj kvalitet, osv, osv. Jeg elsker at shoppe og få noget nyt med hjem og æblet falder jo ikke langt fra sammen, så vi har alle sammen været ramt af ha’-syge. Jeg er virkelig glad for alt, hvad jeg har købt, og vil nyde det i fulde drag, måske undtagen noget af det plastik “ragelse” børnene har fået. MEN samtidig har jeg dårlig samvittighed og kvalme over al den materialisme og forbrug. På Bali er der skrald mange steder, plastik i lange baner, der ligger i vejkanter og på strande, og man bliver hurtigt mindet om, at verden har et kæmpe miljø og skraldeproblem. Verden kan ikke komme af med alt det skrald og især ikke alt det plastik, der bliver produceret, heller ikke selv om vi genbruger det. Jeg får skyldfølelse over, at jeg er en gris – en gris der er mere optaget af selv at få fine hårspænder end at stoppe mit overforbrug og passe på den verden mine børn skal vokse op i. En gris som køber 3 pakker med 12 hårklemmer, fordi man ikke kunne købe dem enkeltvis, og jeg hellere vil have 36 klemmer end ingen. Velvidende at jeg nok ikke kommer til at bruge dem alle. En gris der tænker på mig selv og lader mig styre af min ha’-syge og lærer mine børn at gøre det samme – for vi ved jo godt at vores børn lærer af det vi gør, og ikke det vi siger…

Lige nu har jeg ikke så meget lyst til december med mere forbrugsfest og ha’-syge. Samtidig føles det nogen gange som et hjul, der triller afsted i fuld fart, og det er svært at stå af. Svært at stoppe op og vælge noget fra. Jeg kommer hurtigt til at føle mig magtesløs og forvirret over, hvad der egentlig gør den store mærkbare forskel. Hvordan kan jeg få syndsforladelse for at være en overforbrugende gris?  Hvad skal jeg stoppe med? Spise kød? Købe plastik? Købe nyt tøj? flyve hele vejen til Bali og forbruge som en tosse, mens jeg er der? 

Hvis ikke det er realistisk at stoppe med det hele? Hvor skal jeg så starte? 

Nu vil jeg gå hjem og læse på den grønne tænketank CONCITOs hjemmeside, og så vil jeg forsøge at samle lidt syndsforladelse sammen i den næste periode… 

/Ida

Ferie eller workation?

Vi er stadig på Bali og holder ferie sammen med en af mine aller bedst veninder (Julie som blogger her) og hendes mand og deres to drenge. Det er helt vidunderligt at være på ferie sammen med andre voksne og ikke mindst andre børn! I det store hele underholder vores børn hinanden dagen lang, og når man tænker på deres alder, synes jeg egentlig, at der er utroligt få konflikter. Én af de ting jeg har følt, siden vi fik to børn er, at ferie bare var arbejde med børn – jeg kalder det workation. Det skal forstås  med et glimt i øjet. Det er bare ment sådan, at vores ferier går med at fise rundt efter børn og dejse helt udmattede om, om aftenen. Jeg har haft de samme to bøger med frem og tilbage på ferie de sidste 3,5 år uden at få læst en eneste side. Der har været ferier, hvor Morten og jeg har kigget på hianden og sagt i kor: “jeg glæder mig til at komme tilbage på kontoret”. Det er ikke fordi, vores børn er særligt slemme, det er bare et fuldtidsarbejde at opdrage dem og mægle konflikter. Vi har tit været så underdrejede, at vi ikke har haft overskud til at give hinanden fritid i ferierne.

Men ikke denne ferie! Nu er vi 4 voksne til 4 børn og det betyder, at der kan blive frigivet noget voksentid, hvor man kan lave nogle ting uden børn og holde helt fri. Jeg har været ude at spise og drikke drinks med Julie, vi har lavet yoga, fået ordnet negle, shoppet og i går fik vi to timers massage, ansigtsbehandling og bodyscrub. Der var himmelsk! For mig er der noget helt lyksageligt ved at blive forkælet og masseret velvidende, at jeg ikke “skylder” noget på omsorgskontoen og at der ikke forventes af mig, at jeg lige om lidt skal give igen. Det er ikke fordi Morten siger, at nu skylder jeg noget, men når vi begge er i underskud i hverdagen, kan jeg hurtigt komme til at bruge tiden, mens han nusser mig på at tænke på, at han har et ligeså stort behov som mig og at jeg “bør” nusse ham bagefter. På den måde er det svært for mig at nyde det og slappe helt af. Det er fjollet, jeg ved det godt, men sådan får jeg det hurtigt. Så i går var det himmelsk bare at ligge der og nyde at blive æltet igennem. Og bagefter følte jeg mig helt glad og overskudsagtig og havde al overskud i verden til at få sendt Morten afsted på en heldags dykketur, som jeg ved han elsker.

Den her ferie minder mig om, hvor vigtigt det er at huske at give hinanden “fri” i hverdagen til at gøre noget, der skaber mere energi, glæde og overskud til at give noget tilbage. Måske man også kunne forsøge sig med at aftale, at man engang i mellem gerne bare må blive nusset uden at skulle returnere fornøjelsen lige bag efter??

hvad gør I for at skabe overskud i hverdagen? Er i gode til at nyde uden at føle, at I skylder noget på omsorgskontoen?

/Ida

Den røde cykel

Hilma og hendes røde løbecykel er endelig blevet venner. Den har stået oppe i lejligheden siden jul, og da blevet brugt lidt her og der.

Men nu passer de sammen, ben og cykel:-) Det hygger hun sig med, men det er på ingen måde som hendes storebror, som har siddet på en cykel siden han kunne gå!

Banwood cyklen kan købes her og cykelhjelmen kan købes her

 

Majs FTW

Hjemme hos os vil børnene helst spise majskolber i gården hver dag! mmmmmm

løbeglæde

Efter et langt efterår, og en hård vinter hvor mine forældre har været midt i en skilmisse, og mit liv blev vendt på hovede kunne jeg mærke at jeg havde brug for at ændre min energi og mit humør. Jeg har tidligere trænet en del, og været super glad for at løbe, da det giver mig en pause fra tankermylder.

Måske i kan huske mit tidligere indlæg her, om at jeg så småt er begyndt at løbe igen.
Det går langt bedre end hvad jeg havde regnet med, og nu efter 4 måneds træning er jeg kommet op på 12 km, ved hjælp af min løbe makker! Det er en stor hjælp at jeg ved min veninde venter på mig og regner med mig 2 gange om ugen. På vores løbe ture, når vi at tale om alt fra arbejde, familie og privat liv igennem, og hvergang har jeg det altid bedre og har langt mere overskud. Vores næste mål er at komme op på 15 km, inden 1 august!

I påsken blev jeg overmodig, og tilmeldt mig Copenhagen Half Marathon – og det føles ikke længere så urealisk !