Når ha’-syge giver dårlig samvittighed

Vi har haft den dejligste ferie på Bali! Vi var overvældede over, hvor smukt der var. Ingen af os havde drømt om at komme til Indonesien før Julie og Dom flyttede dertil. Vi har begge rejst mange steder, og jeg ved ikke hvorfor, men Indonesien har bare ikke stået og blinket på kortet som et ønske-rejsemål. Hvilken fejl! Bali var smukt, børnevenligt, maden var virkelig god, det var nemt at rejse rundt, folk var søde og imødekommende og der var ingen sex-turisme (lyder nok mærkeligt at nævne, men vi har rejst en del i Thailand, og det er én af de ting ingen af os er så vilde med at overvære). Bali er også virkelig billigt og man kan få alt muligt for ingen verdens penge. Vi snakker fx poser med farvede hårklemmer og ‘scrunchies’, slippers, legetøj (der går hurtigt i stykker) lego, smukke sarronger og tæpper, hudpleje, t-shirts, alt hvad hjertet kan begære til tegning og krealeg i høj kvalitet, osv, osv. Jeg elsker at shoppe og få noget nyt med hjem og æblet falder jo ikke langt fra sammen, så vi har alle sammen været ramt af ha’-syge. Jeg er virkelig glad for alt, hvad jeg har købt, og vil nyde det i fulde drag, måske undtagen noget af det plastik “ragelse” børnene har fået. MEN samtidig har jeg dårlig samvittighed og kvalme over al den materialisme og forbrug. På Bali er der skrald mange steder, plastik i lange baner, der ligger i vejkanter og på strande, og man bliver hurtigt mindet om, at verden har et kæmpe miljø og skraldeproblem. Verden kan ikke komme af med alt det skrald og især ikke alt det plastik, der bliver produceret, heller ikke selv om vi genbruger det. Jeg får skyldfølelse over, at jeg er en gris – en gris der er mere optaget af selv at få fine hårspænder end at stoppe mit overforbrug og passe på den verden mine børn skal vokse op i. En gris som køber 3 pakker med 12 hårklemmer, fordi man ikke kunne købe dem enkeltvis, og jeg hellere vil have 36 klemmer end ingen. Velvidende at jeg nok ikke kommer til at bruge dem alle. En gris der tænker på mig selv og lader mig styre af min ha’-syge og lærer mine børn at gøre det samme – for vi ved jo godt at vores børn lærer af det vi gør, og ikke det vi siger…

Lige nu har jeg ikke så meget lyst til december med mere forbrugsfest og ha’-syge. Samtidig føles det nogen gange som et hjul, der triller afsted i fuld fart, og det er svært at stå af. Svært at stoppe op og vælge noget fra. Jeg kommer hurtigt til at føle mig magtesløs og forvirret over, hvad der egentlig gør den store mærkbare forskel. Hvordan kan jeg få syndsforladelse for at være en overforbrugende gris?  Hvad skal jeg stoppe med? Spise kød? Købe plastik? Købe nyt tøj? flyve hele vejen til Bali og forbruge som en tosse, mens jeg er der? 

Hvis ikke det er realistisk at stoppe med det hele? Hvor skal jeg så starte? 

Nu vil jeg gå hjem og læse på den grønne tænketank CONCITOs hjemmeside, og så vil jeg forsøge at samle lidt syndsforladelse sammen i den næste periode… 

/Ida

Skik følge…

Når jeg rejser, elsker jeg at kigge efter lokale hudpleje produkter, som er værd at prøve. Denne gang har jeg kastet mig ud i at købe nogle produkter lavet på Bali fra Sensatia Botanicals. Det er en grøn hudplejeserie med fine ingredienser. Firmaet er et “profitsharing” firma, hvilket vil sige, at de ansatte ejer aktier i firmaet og får del i overskuddet, en rigtig fin tanke synes jeg. Alle produkterne er parabene frie, phthalat frie, sulfat frie, silikone frie, veganske, ikke testet på dyr og “reef safe”.

Indtil videre har jeg købt:

🌿Relaxation Bubble Bath (mandarin, geranium og merian) – dufter himmelsk!

🌿Seaside Citrus Sea Salt Scrub (lavendel, rosemarin og grapefrugt) – dufter også himmelsk!

🌿Unscented Sensitive Cream Cleanser en lækker rensemælk/creme som virker rigtig god indtil videre.

🌿Wild Honey Facial Mask – indeholder kaolin, argan olie, honning, kakadublomme, havtorn olie og andre lækre olier. 

Hvad køber du når du rejser? 

/Ida

Vi har adopteret en skildpadde…eller to faktisk!

For lidt tid siden besøgte vi et skildpaddecenter her på Bali. En virkelig hyggelig ting at lave med børn.

Der findes flere af denne type centre på øen. Det vi besøgte hedder Turtle Conservation Education Center og ligger tæt på Sanur.

Centeret fungerer både som et dyrehospital for havskildpadder, der er blevet sårede, og arbejder for at bevare havskildpadder, som er en truet art.

Desuden har de et område hvor skildpaddeæg udklækkes, så man kan se og holde helt nyudklækkede skildpadder og de er bare så søde og bittesmå.

Centeret er drevet ved hjælp af donationer og de fleste ansatte arbejder frivilligt. Hvis man ønsker at støtte centeret og dets gode formål, kan man adoptere en af de nyudklækkede skildpadder og sætte den ud i havet, når den er klar. Det gjorde vi. Drengene adopterede hver en og fik lov til at give den et navn inden den skulle slippes fri i det store hav.

Når man har adopteret sin skildpadde bliver man kørt til den nærliggende strand, en køretur på ca 5 minutter, medbringende skildpadden i en lille spand med vand.

På stranden bliver man guidet til det sted hvor skildpadderne skal sættes ud. For os krævede det et par forsøg at sætte skildpadderne ud, da de er så små og bølgerne er stærke, hvilket betød skildpadderne blev skyllet tilbage et par gange. Til sidst lykkedes det og der svømmer nu to havskildpadder rundt ved navn Gojack og José i det Indiske ocean.

Man får et diplom og en fin halskæde med sig, når man adopterer en skildpadde.

Besøget hos centeret var en rigtig fin oplevelse for både store og små og kan helt klart anbefales, hvis man er på Bali. Og så støtter man oven i købet en god sag samtidig.

Centeret har ikke en hjemmeside, men man kan læse om andres oplevelser på tripadvisor og besøge centerets facebookside.

/Julie

 

 

Ferie eller workation?

Vi er stadig på Bali og holder ferie sammen med en af mine aller bedst veninder (Julie som blogger her) og hendes mand og deres to drenge. Det er helt vidunderligt at være på ferie sammen med andre voksne og ikke mindst andre børn! I det store hele underholder vores børn hinanden dagen lang, og når man tænker på deres alder, synes jeg egentlig, at der er utroligt få konflikter. Én af de ting jeg har følt, siden vi fik to børn er, at ferie bare var arbejde med børn – jeg kalder det workation. Det skal forstås  med et glimt i øjet. Det er bare ment sådan, at vores ferier går med at fise rundt efter børn og dejse helt udmattede om, om aftenen. Jeg har haft de samme to bøger med frem og tilbage på ferie de sidste 3,5 år uden at få læst en eneste side. Der har været ferier, hvor Morten og jeg har kigget på hianden og sagt i kor: “jeg glæder mig til at komme tilbage på kontoret”. Det er ikke fordi, vores børn er særligt slemme, det er bare et fuldtidsarbejde at opdrage dem og mægle konflikter. Vi har tit været så underdrejede, at vi ikke har haft overskud til at give hinanden fritid i ferierne.

Men ikke denne ferie! Nu er vi 4 voksne til 4 børn og det betyder, at der kan blive frigivet noget voksentid, hvor man kan lave nogle ting uden børn og holde helt fri. Jeg har været ude at spise og drikke drinks med Julie, vi har lavet yoga, fået ordnet negle, shoppet og i går fik vi to timers massage, ansigtsbehandling og bodyscrub. Der var himmelsk! For mig er der noget helt lyksageligt ved at blive forkælet og masseret velvidende, at jeg ikke “skylder” noget på omsorgskontoen og at der ikke forventes af mig, at jeg lige om lidt skal give igen. Det er ikke fordi Morten siger, at nu skylder jeg noget, men når vi begge er i underskud i hverdagen, kan jeg hurtigt komme til at bruge tiden, mens han nusser mig på at tænke på, at han har et ligeså stort behov som mig og at jeg “bør” nusse ham bagefter. På den måde er det svært for mig at nyde det og slappe helt af. Det er fjollet, jeg ved det godt, men sådan får jeg det hurtigt. Så i går var det himmelsk bare at ligge der og nyde at blive æltet igennem. Og bagefter følte jeg mig helt glad og overskudsagtig og havde al overskud i verden til at få sendt Morten afsted på en heldags dykketur, som jeg ved han elsker.

Den her ferie minder mig om, hvor vigtigt det er at huske at give hinanden “fri” i hverdagen til at gøre noget, der skaber mere energi, glæde og overskud til at give noget tilbage. Måske man også kunne forsøge sig med at aftale, at man engang i mellem gerne bare må blive nusset uden at skulle returnere fornøjelsen lige bag efter??

hvad gør I for at skabe overskud i hverdagen? Er i gode til at nyde uden at føle, at I skylder noget på omsorgskontoen?

/Ida

Fødselsdag på Bali

Så er vi ankommet til Bali. Flyveturen gik over al forventning og børnene var mega seje! Vi kørte den ind med slik, legetøj og masser af iPad og lidt søvn, og pludselig var vi fremme. Det er så mærkeligt hvordan det ofte sker,når jeg siger mine bekymringer højt, så bliver de ikke til noget.

Jeg blev 37 år, dagen efter vi var ankommet. Julie og hendes mand og Morten havde arrangeret mega lækker morgenmad. Jeg fik en ‘Smoothie bowl’ med drage frugt, som har jeg aldrig smagt før, men nu er jeg nærmest afhængig… Og jeg fik fine gaver. Jeg fik nogle lækre hudplejesager som er lavet på Bali. De er med få lækre ingredienser og de dufter som en drøm. Bodylotion dufter af lavendel og bergamot og shampoo med kokos og rosmarin – mums!  Af Morten og mine børn fik jeg lov at vælge en halskæde som, jeg har ønsket mig, som i skal se, når den er leveret.

Derefter gik dagen med at få ordnet negle på hænder og fødder, jeg fik lyserøde glimmer negle, som Olivia er rimelig misundelig på, og det forstår jeg godt. Bagefter fik vi dejlig frokost mens børnene legede, vi var på stranden og samle skaller, og senere hang vi ved poolen med kolde øl hjemme hos Julie og Dom. Jeg fik også købt mig et par candyfloss farvede plastik slippers som jeg er vild med. Alt i alt en helt perfekt fødselsdag!