Er du rigtig voksen?

img_3726img_3727img_2913

I morgen vender Svale og jeg snuderne mod København igen.

Svale er smadder nem og sød at rejse med, men da vi fløj til Malaga gik det op for hende, at hendes mor ikke er så ordentlig som man kunne ønske sig. Jeg er et ret afslappet menneske når det handler om at have styr på tingene. Distræt eller sjusket vil andre måske kalde det.

Det er ikke noget jeg er stolt af, jeg ville hellere end gerne have styr på tingene, men det falder mig ikke naturligt og jeg skal holde tungen fuldstændig lige i munden, for at det hele kører glat.

Aftenen inden vi skulle afsted blev der i turbo-tempo kylet noget tøj i en kuffert, og kl. 10 minutter i rejsetid den næste morgen, blev det resterende pakket. Det lignede min kuffert havde kastet op inde i sig selv. Jeg puttede pas og rejsedokumenter i et plastikchartek og følte mig med et helt ordentlig.

Men det utjekkede startede allerede i metroen da jeg et øjeblik havde stillet min kaffe på gulvet for at lyne Svales jakke op. Der gik ikke 3 sekunder, så havde jeg væltet den. “Fuck” udbrød jeg, “Nej for hulen da, hedder det” irettesatte Svale mig straks. “Nåååh ja, for hulen da, hedder det da også” svarede jeg imens jeg prøvede at tørre kaffen op med metroekspressen.

Da vi endelig hyggede rundt i lufthavnen, lykkedes det mig at forputte boardingpassene hele 3 gange og glemme min pung på disken i magasin-butikken. Svale sukkede hver gang jeg ikke kunne finde tingene, men alligevel fik jeg hende overbevist om at der var fuldstændig styr på sagerne.

Jeg havde helt glemt at kigge på uret imens vi dalrede rundt og da jeg pludselig gjorde det, opdagede jeg at vi havde skide travlt. Jeg spurtede gennem terminalen med min store taske, en pose fra lagkagehuset spækket med snegle, croissanter, cacaomælk og sandwiches og Svale rullede afsted på sin trunkie i fuld fart efter mig imens hun grinede af fryd.

Da vi endelig sad i flyet var jeg helt lettet. Svale tog skoene af, lagde dem i mit skød og satte sig til at tegne i sit Hello Kitty hæfte. Ahh endelig ro og afslapning.

Jeg pakkede vores lagkagehuset lækkerier frem og satte tænderne i min clubsandwich fyldt med karrydressing.

Og så kom dråben, der efter alt,  fik Svale til at tabe troen på mig som rigtig voksen. En stor klat gul karrydressing landede i hendes hvide adidas sko. Hun opsnappede det straks ud af øjenkrogen og spærrede øjnene helt op, halvt i chok.

“AD MOR, DU ER JO SLET IKKE EN RIGTIG VOKSEN” sagde hun skarpt med forargelse i stemmen. Hun kiggede alvorligt på mig med rynkede øjenbryn. Så rystede barnet på hovedet, himlede en enkelt gang med de brune øjne og vendte tilbage til sit Hallo Kitty tegnehæfte. “Det kan ske for enhver” prøvede jeg at redde den, med munden fuld af mad. Intet svar. Det løb var kørt.

Jeg skyndte mig at tørre det af, imens jeg tænkte at det var godt ordenspolitiet ikke havde opdaget den store klat dressing og alt salaten på mine jeans. Svale lagde sig til at sove og tog lige to timer på øjet.  Resten af turen gik helt smooth.

Jeg ved ikke med dig. Men jeg er åbenbart ikke helt voksen, i hvert fald ikke i min datters øjne. Så, det er vidst tid til at stramme op. Tid til at være knap så afslappet. Tid til at få lidt styr på sagerne! I morgen skal vi ud og flyve sammen igen og jeg har store planer om at pakke pænt, holde styr på boardingpasses, kaffe, tid, pung og dressing og dermed genvinde Svales tro på mig som værende en RIGTIG voksen!!!!!!

Under varmere himmelstrøg i høje lyserøde hæle

image1-29image3-7image4-2image5

Vi er vel ankommet til Almunecar.

Vi har haft den dejligste dag. Vi har drukket kaffe og cervezas på appelsin-torvet, spist sardiner ved havet, vi har leget på stranden og Svale har fået et par højhælede polkaprikkede flamenco-sko. Det er så forkert og samtidig ser det skide skægt ud, når hun stavrer afsted som om hun aldrig har lavet andet.

Den dårlige samvittighed over at efterlade Wilder derhjemme spøger stadig i baghovedet, men det føles alligevel som det helt rigtige valg når jeg ser hvordan lille Svale blomstrer i opmærksomheden fra sin Mor og sine bedsteforældre. Vi facetimer med Sune og Wilder flere gange dagligt og lille W ligner en der har det som en lille konge hjemme i KBH.

De næste par dage skal vi bare dase rundt i byen, soppe ved stranden og besøge ruinerne af en gammel middelalderborg. Allermest skal vi nyde at være sammen og skabe og lagre de varmeste barndomsminder i Svales lille sind.

 

 

 

Back in Brighton

Min lille rejsetrold tog med sin mormor og morfar hjem til Brighton. Han elsker ferie i England og opmærksomheden som enebarn i en lille uge. Han er fantastisk til at rejse, men har også siddet på er fly mange gange. Jeg hentede ham med hjem efter en lang weekend. 

Vilfred nød at det bare var ham og mig, og ingen lillesøster eller Daddy med. Det er virkelig hyggeligt at lave noget på tomandshold, selv om vi selvfølgelig var sammen med mine skønne forældre.  

Forelsket i Mallorca

FullSizeRender-36image1-22IMG_5936-2IMG_6276-2image1-24image3-6FullSizeRender-29image2-8image1-25IMG_6422IMG_6110image2-9image1-26image1-27Jeg er faldet pladask for Mallorca og vi har allerede planer om at vende tilbage næste sommer.

Glem alt om grisefester, pølsetyskere og charterfolket der er stive på deltid og solskoldede på fuldtid!

Vi har oplevet Mallorca fra den aller smukkeste side.

Vi havde lejet et hus med min søster Marie, hendes mand Nikolaj og deres to store drenge og min far og hans kone Anne.

Vi kom frem til huset sent om aftenen og vi kunne med det samme fornemme at det var helt perfekt. Et smukt gammelt stenhus med grønne skodder og en stor terrasse, beliggende på en frodig citrusplantage hvor træerene bugnede af appelsiner og citroner, palmerne skyggede over gården og aloevera og krukker med pastelfarvet flora blomstrede ved poolsiden.

Da jeg den første morgen vågnede med Wilder ved hanernes galen, tabte jeg for et øjeblik mit åndedræt. Solen stod op over bjergenes tinder og kastede sine første bløde stråler over den stille, grønne dal. Sjældent har jeg boet så smukt!

Huset lå i udkanten af byen Soller, som er en rigtig hyggelig by i bjergene. Vi var der lige før sæson, så der var ikke særlig mange turister. Soller har en smuk katedral, der er marked om lørdagen og så er der rig mulighed for at gå ned til torvet og spise hjemmelavet is eller nappe lidt tapas og en kold cerveza. Hvad mere kan man ønske sig? Selve byen er smuk med smalle gader, stenhuse og en gudommelig udsigt. Der går en lille sporvogn ned til badebyen Port de Soller som er lidt af et turisthul, men hvis man har lidt større børn som gerne vil leje en vandcykel eller gå på udkig i souvenirbutikkerne, er det ikke helt dumt.

Tilbage til vores hus. Selvom vi var mange mennesker sammen var huset stort og rummeligt og vi fik aldrig klaus. Alle gjorde hver især som det passede dem. Min søster og hendes lille familie kørte på mange ture i det hyggelige område og vandrede i bjergene. Min far forelskede sig i en lille bjergby Fornalutx, hvor han blev nød til at komme hen og drikke kaffe og spise frokost gentagne gange. Vi selv, var mest på plantagen hvor vi legede blandt citrustræer, plaskede i den turkise pool, sov fælles lur i de varmeste timer eller gik en is-tur til byen. Det var så dejligt befriende at alle bare gjorde som de lystede og der var aldrig sure miner over hvordan vi hver især havde lyst til at tilbringe dagen. Det var skønt med eftermiddagene alene ved poolen, men ligeså skønt når vi alle var samlet og poolen boblede af badedyr, svømmefødder og farvestrålende bolde. Min søster og jeg gik de fineste aftenture med den lille søvnløse Wilder i barnevognen. Vi gik ture ved den nærliggende bjergby Biniaraix og vi gik på opdagelse i Soller hvor vi fandt de bedste legepladser og en gotisk kirkegård med gravstene formede som kors, kister og dødningehoveder dekoreret med kunstige neonfarvede blomster og sort/hvid billeder af de afdøde. Det var ret fedt.

Om aftenen spiste vi altid sammen og skiftedes til at lave mad. Mændende så fodbold, vi andre gik aftentur eller hyggede os på terrassen. Sune og jeg var endda på date en aften, hvor vi for første gang siden Wilder kom til verden var bare os to. Vi slentrede hånd i hånd gennem den smukke mørke by, sludrede og grinede og huskede pludselig hvad det var vi forelskede os i hos hinanden.

At rejse på denne måde, om det er med venner eller familie kan klart anbefales. Ferie med en baby på 7 måneder og en krudtugle på 2 1/2 år er selvsagt ikke ren afslapning. Men på denne måde fik vores lille familie klart mere ferie og afslapning end ved at bo på hotel eller bare rejse for os selv. Svale nød de store fætres selskab og de var så søde ved hende selvom hun bare er en lille skiderik i forhold til dem. Der var masser af hænder til Wilder og han elskede også at der skete noget nyt.

Vi nød det i fulde drag og jeg var næsten grædefærdig da vi skulle hjem efter 10 dage. Faktisk på sådan en helt børneagtig måde hvor jeg var helt mut hele morgenen og seriøst skulle tage mig sammen for ikke at knibe en tåre på vej mod lufthavnen.

Næste år tager vi i hvert fald 2 uger! For Mallorca vi ELSKER dig!

Older posts