Og så skete det her:

fullsizerender-4

Så er vi godt tilbage i KBH.

Turen hjem gik en del mere voksent end turen ud, minus en enkelt episode med en muffin. Desuden oplevede jeg for første gang, at Svale savnede sin rival og det føltes så varmt i moderhjertet.

Der er normalt kølig luft imellem Svale og Wilder. Kommunikationen består oftest af en blanding af riv, slag, skub og diverse  mere eller mindre dyriske lyde. Det har især været en konfliktfyldt tid op til vores rejse, både fordi vi har haft meget sygdom og fordi Wilder er blevet så stor og virkelig stærk at Svale får kamp til stregen.

Men i lufthavnen skete det! jeg anede et strejf af søskendekærlighed som gik lige i hjertet. Svale foreslog helt af sig selv at vi skulle købe et tøjdyr med hjem til Wilder. Hun valgte en blød ugle og fik også plaget en hæslig neonfarvet sæl til sig selv. Sælen skulle hedde lille Wilder og den blev passet og plejet og nusset hele vejen hjem. Så sødt!

I flyet tog svale og jeg en lur, så lidt prinsessefilm og så delte vi en chokolade-muffin. Den krummede ad pommern til og var aldeles svær at styre, men jeg troede faktisk at jeg havde nogenlunde styr på den, lige indtil vi stod i metroen med alt vores bagage og Svale glad råbte: “Ej mor, du har jo lavet lort i bukserne, igen!” SUK og Tak Svale! igen? hvornår var det lige jeg gjorde det sidst? Jeg havde åbenbart siddet på den anden muffin og da jeg ved sengetid tog mine lyse jeans af, kunne jeg godt se at der var noget om snakken. Til Svales forsvar lignede det faktisk at jeg havde haft lidt svært ved at holde mig.

I situationen svarede jeg noget a la: “Ejjjj, tror du ikke bare det er lidt kage?”. “Nej Mor, du HAR altså lavet lort” lød svaret. Og så valgte jeg at lukke ørerne og kigge ud af vinduet,  imens jeg i det fjerne kunne høre der blev lavet en sang omkring temaet. Den disciplin er jeg heldigvis blevet overraskende god til, for Svale har en anden hjemmelavet yndlingssang som går sådan her: “MOAR HAR EN TISSEMAND YIIARHH YIIARHH- ÅHHHH og den kan hun godt lide at skråle når vi fx. er ude at handle.

Nå, men godt hjem kom vi i hvert fald.

Drengene har haft det skønt mens vi var væk. Jeg synes nærmest jeg kunne se at Wildis var vokset i højden og især i selvtilliden. Det lyste ud af ham hvor godt han havde haft det med 100 procent opmærksomhed fra sin far. Konflikterne har været på et minimum siden vi er kommet hjem. Ungerne har endda leget sammen, de har grinet og i morges viste Svale, Wilder den omsorg, at samle hans ske op fra gulvet og det er altså store sager i Svales verden.

Selv har jeg også fået et dejligt break fra hverdagen og et nougatfarvet fjæs, så jeg er også på toppen.

Ferietid og familiesplit har helt klart gjort gavn og idag har jeg sendt en dinosaurus og en leopard afsted til fastelavnsfest. I morgen skal vi alle sammen til fastelavnsparty, det bliver skide skægt.

Jeg håber at i alle sammen får den dejligste weekend og at alle jeres dejlige krabater har et brag af en fastalavnsfest idag 🙂

Er du rigtig voksen?

img_3726img_3727img_2913

I morgen vender Svale og jeg snuderne mod København igen.

Svale er smadder nem og sød at rejse med, men da vi fløj til Malaga gik det op for hende, at hendes mor ikke er så ordentlig som man kunne ønske sig. Jeg er et ret afslappet menneske når det handler om at have styr på tingene. Distræt eller sjusket vil andre måske kalde det.

Det er ikke noget jeg er stolt af, jeg ville hellere end gerne have styr på tingene, men det falder mig ikke naturligt og jeg skal holde tungen fuldstændig lige i munden, for at det hele kører glat.

Aftenen inden vi skulle afsted blev der i turbo-tempo kylet noget tøj i en kuffert, og kl. 10 minutter i rejsetid den næste morgen, blev det resterende pakket. Det lignede min kuffert havde kastet op inde i sig selv. Jeg puttede pas og rejsedokumenter i et plastikchartek og følte mig med et helt ordentlig.

Men det utjekkede startede allerede i metroen da jeg et øjeblik havde stillet min kaffe på gulvet for at lyne Svales jakke op. Der gik ikke 3 sekunder, så havde jeg væltet den. “Fuck” udbrød jeg, “Nej for hulen da, hedder det” irettesatte Svale mig straks. “Nåååh ja, for hulen da, hedder det da også” svarede jeg imens jeg prøvede at tørre kaffen op med metroekspressen.

Da vi endelig hyggede rundt i lufthavnen, lykkedes det mig at forputte boardingpassene hele 3 gange og glemme min pung på disken i magasin-butikken. Svale sukkede hver gang jeg ikke kunne finde tingene, men alligevel fik jeg hende overbevist om at der var fuldstændig styr på sagerne.

Jeg havde helt glemt at kigge på uret imens vi dalrede rundt og da jeg pludselig gjorde det, opdagede jeg at vi havde skide travlt. Jeg spurtede gennem terminalen med min store taske, en pose fra lagkagehuset spækket med snegle, croissanter, cacaomælk og sandwiches og Svale rullede afsted på sin trunkie i fuld fart efter mig imens hun grinede af fryd.

Da vi endelig sad i flyet var jeg helt lettet. Svale tog skoene af, lagde dem i mit skød og satte sig til at tegne i sit Hello Kitty hæfte. Ahh endelig ro og afslapning.

Jeg pakkede vores lagkagehuset lækkerier frem og satte tænderne i min clubsandwich fyldt med karrydressing.

Og så kom dråben, der efter alt,  fik Svale til at tabe troen på mig som rigtig voksen. En stor klat gul karrydressing landede i hendes hvide adidas sko. Hun opsnappede det straks ud af øjenkrogen og spærrede øjnene helt op, halvt i chok.

“AD MOR, DU ER JO SLET IKKE EN RIGTIG VOKSEN” sagde hun skarpt med forargelse i stemmen. Hun kiggede alvorligt på mig med rynkede øjenbryn. Så rystede barnet på hovedet, himlede en enkelt gang med de brune øjne og vendte tilbage til sit Hallo Kitty tegnehæfte. “Det kan ske for enhver” prøvede jeg at redde den, med munden fuld af mad. Intet svar. Det løb var kørt.

Jeg skyndte mig at tørre det af, imens jeg tænkte at det var godt ordenspolitiet ikke havde opdaget den store klat dressing og alt salaten på mine jeans. Svale lagde sig til at sove og tog lige to timer på øjet.  Resten af turen gik helt smooth.

Jeg ved ikke med dig. Men jeg er åbenbart ikke helt voksen, i hvert fald ikke i min datters øjne. Så, det er vidst tid til at stramme op. Tid til at være knap så afslappet. Tid til at få lidt styr på sagerne! I morgen skal vi ud og flyve sammen igen og jeg har store planer om at pakke pænt, holde styr på boardingpasses, kaffe, tid, pung og dressing og dermed genvinde Svales tro på mig som værende en RIGTIG voksen!!!!!!

Under varmere himmelstrøg i høje lyserøde hæle

image1-29image3-7image4-2image5

Vi er vel ankommet til Almunecar.

Vi har haft den dejligste dag. Vi har drukket kaffe og cervezas på appelsin-torvet, spist sardiner ved havet, vi har leget på stranden og Svale har fået et par højhælede polkaprikkede flamenco-sko. Det er så forkert og samtidig ser det skide skægt ud, når hun stavrer afsted som om hun aldrig har lavet andet.

Den dårlige samvittighed over at efterlade Wilder derhjemme spøger stadig i baghovedet, men det føles alligevel som det helt rigtige valg når jeg ser hvordan lille Svale blomstrer i opmærksomheden fra sin Mor og sine bedsteforældre. Vi facetimer med Sune og Wilder flere gange dagligt og lille W ligner en der har det som en lille konge hjemme i KBH.

De næste par dage skal vi bare dase rundt i byen, soppe ved stranden og besøge ruinerne af en gammel middelalderborg. Allermest skal vi nyde at være sammen og skabe og lagre de varmeste barndomsminder i Svales lille sind.

 

 

 

Back in Brighton

Min lille rejsetrold tog med sin mormor og morfar hjem til Brighton. Han elsker ferie i England og opmærksomheden som enebarn i en lille uge. Han er fantastisk til at rejse, men har også siddet på er fly mange gange. Jeg hentede ham med hjem efter en lang weekend. 

Vilfred nød at det bare var ham og mig, og ingen lillesøster eller Daddy med. Det er virkelig hyggeligt at lave noget på tomandshold, selv om vi selvfølgelig var sammen med mine skønne forældre.  

Older posts