Sommerminder

21441523_10155573274742278_1535475470_o 21458433_10155573266122278_1171952052_o 21439680_10155573266182278_546149472_o 21441229_10155573266242278_30390760_o 21441255_10155573266077278_689739572_o 21441447_10155573266062278_633235869_o 21441455_10155573265692278_154897555_o 21458386_10155573265777278_423831802_o 21458319_10155573266027278_1339254464_o 21443055_10155573273942278_381575225_n 21533815_10155573265707278_1073405373_o 21459910_10155573265762278_1837528037_o 21533543_10155573265677278_1051494579_o 21534337_10155573266172278_951973094_o 21533989_10155573265627278_775474144_o
Så er det efterhånden et stykke tid siden vi er kommet hjem fra sommerferie og jeg skylder jer i den grad en update.

Vi har nappet 2 uger i det spanske. Vi havde som tidligere beskrevet booket et kæmpestort hus imellem Valencia og Alicante på en gammel olivenplantage, med pool, tennisbane og den smukkeste udsigt over bjergene og en lille spansk landsby. Vi var afsted med 3 af mine søstre, deres mænd, børn og min far og hans kone. Det har været en fest! Huset var heldigvis delt op i flere små lejligheder og et hovedhus, så vi hver især kunne vågne i eget tempo, spise morgenmad og så stikke hovederne frem når man var klar til det. Ungerne har haft det så fedt, spist 800 is, leget på kryds og tværs af alder og har skabt nye kærlige bånd til deres fætre og kusiner som vi ikke når at se så meget til i den travle hverdag.

Vi voksne har også hængt ud, lavet massere af mad i det udendørs køkken, grillet sardiner, drukket san miguel, løbet smukke morgenture i bjergene og så har vi bare været sammen. Det er ikke meget vi søskende ses i det daglige, da vi egentlig kommer fra en ret splittet familie. Vi har tre forskellige mødre og har hver især også søskende på vores mødres side.

Under min farfars sidste tid er vi dog blevet meget tættere. Det var trods omstændighederne en varm og kærlig tid, som en stille påmindelse om at vi skal huske at vi har hinanden. Han samlede os rigtigt. Det er vores farfars arv som har finansieret sommerferien og jeg er sikker på han ville synes det var de bedste kroner han nogensinde havde givet ud, hvis han kunne se os. Et par dage inden vi skulle afsted, tikkede en sød mail ind fra min far hvor der stod: ” Vi glæder os til at se jer i spanien. Det er helt sikkert, at farfar ville have givet os dette ophold, hvis vi havde kunnet spørge. Huset er betalt”

Det har simpelthen været så dejligt at være sammen. Være sammen i så mange dage, komme helt tæt på hinanden. Det har også været skønt for min far at sidde der som den gamle høvding og kigge på hele den store familie han har skabt. En aften sad han og blev helt rørt og trillede en lille tåre, en af glæde. Vi har allerede aftalt at vi gør det igen til næste år. Nu er spørgsmålet bare hvor turen så skal gå hen? Grækenland? Italien? eller måske Spanien igen?

 

Det må tiden vise. Nu kalder hverdagen igen og den kan også noget!

 

Budapest

Processed with VSCO with hb2 preset

image8

Processed with VSCO with hb2 preset

Processed with VSCO with hb1 preset

Processed with VSCO with hb2 preset

Processed with VSCO with hb2 preset

Processed with VSCO with hb2 preset

Processed with VSCO with hb2 presetProcessed with VSCO with hb2 preset

Processed with VSCO with hb2 preset

image4-1image2-2

 

 

 

 

 

 

Det er snart et par uger siden vi er kommet hjem fra en fuldstændig fortryllende weekend i Budapest.

Ferien startede allerede tidligt torsdag morgen da vi helt uden børn, sad i metroen på vej mod lufthavnen, med hver vores kop kaffe. Det tog lige præcis 3 minutter at vende sig til den ro. Da vi havde tjekket ind, insisterede Sune på at det var tid til en stor fadøl selvom klokken ikke var mere end 7. For dem der ikke ved det, er lufthavnen nemlig (ifølge Sune) et slags parallelunivers hvor man skal have en stor rejse-øl uanset tidspunkt på døgnet. Der sad vi, Sune og jeg, vi skålede, grinede og talte sammen helt uden at blive afbrudt og helt uden at småskændes over hvem der skal hente, købe ind og lave madpakker. Fuldstændig frie for dagligt ansvar og følelsen af at være bagud.

I flyet chillede vi, jeg læste et blad for første gang i virkelig lang tid og Sune tog en lur. Vi følte os som frie fugle.

Vi ankom til Hotel Astoria i hjertet af Budapest ved 11 tiden. Et historisk hotel, med dekoreret tapet, tunge krystal lysekroner og væg til væg gulvtæpper uber alles. Helt klart et godt hotel, der med morgenmad kostede 900 kr for to nætter. Vores værelse var stort med en lille balkon og endda et karbad. Vi var fuldt ud tilfredse men næste gang gad jeg så godt prøve at bo på Graham four Seasons som ser for vildt ud og også koster knap 4000 kr for en nat.

Solen skinnede og termometret viste 20 grader. Vi skyndte os ud i byen og fandt straks en fortovscafe hvor vi spiste traditionel ungarsk frokost i solen. Dagen gik med at spadsere rundt og opleve den nyere bydel Pest, som absolut ikke er ny i den forstand at der er skyskrabere og fremtids-steming, den er ældre end københavn og både smuk og historisk. Vi osede rundt, snackede, drak en øl her og der, vi hyggede os, holdt i hånd og var kæresteagtige.

Jeg har lidt af et second-hand flip for tiden, så jeg tjekkede en del vintage-butikker ud. Lige ved vores hotel lå Humana vintage hvor jeg virkelig gjorde nogle fund i form af en små-blomstret cardigan, en stor-blomstret skjorte og et rædsel/vidunder af en 60ér kjole. Priserne er helt i bund i Humana, jeg brugte omkring 150 kr på alle tre ting. Vi lagde også vejen forbi secondhand-butikken Retrock som havde alt hvad hjertet kunne begære fra svundne glamourøse tider. Jeg kunne have købt mig fattig, men endte med at nøjes med en fakepels i sort og sølv. Sune skraldgrinede da han så den og er overbevist om at tidligere ejer er prostitueret, desuden blev jeg kaldt silverback-gorilla resten af turen, men jeg elsker den, og den har hængt på mig siden.

Vi var begge overraskede over byens skønhed, charme og dekadente forfald. Den ene smukke bygning i gotisk stil, efter den anden, smukt dekoreret med dæmoner, søjler og krumelurer. Helt klart en by som har haft sin storhedstid, krisen har sat sit præg og mange huse trænger til en kærlig hånd. Jeg elsker at byen ikke er så renskurret og giver næring til fantasien. En anden ting jeg elsker er de utallige pastelfarvede huse, især de lyserøde med afskallet maling og flækkede ruder. Hvis Paris og Berlin blev forelskede og fik et barn, ville barnet hedde Budapest.

Da mørket faldt på, kom dagens højdepunkt, vi skulle spise på michelin-restauranten Borkonyha.  Maden var fremragende og vinen ligeså. Jeg faldt især i svime over desserten som lignede noget fra en anden verden: artiskokcreme arrangeret smukt og dekoreret med pink og gule mini-macarons, sukkerblade, toppe af hvid chokolademousse, små bær-bobler og sødt knas. Den lignede et lille udsnit af landskabet som jeg forestiller mig det ser ud i slaraffenland, men smagte frisk og pikant. Aldrig har jeg spist noget så smukt, det var kort sagt en helt eminent gastronomisk oplevelse. Vi sparede ikke på noget, vi fik to hovedretter, to gange dessert og en flaske formidabel rosé til knap 750 kr. wow!

Efter middagen smuttede vi på ruin-bar i det jødiske kvarter og derefter fandt vi en udendørs cafe med kulørte lamper hvor vi hyggede os, følte os unge, drak øl og røg cigaretter.

Fredag havde vi en langsom morgen hvor vi bare nød at vi ikke skulle haste afsted. Da vi endelig kom ud af røret begav vi os over kædebroen, over til den gamle bydel Buda. Her var virkelig smukt, men faktisk også en lille smule kedeligt. Vi slentrede rundt og kiggede på de flotte majestætiske bygninger, drak kaffe og sludrede. Efter en lokal ungarsk frokost bestående af kødgryde, udkogte kartofler og øl, smuttede vi en tur i kurbad, for det skal man når man er i Budapest, også selvom vi ikke var helt tossede med tanken. Vi ville helst havde besøgt Rudas-badet som skulle være det ældste kursted, med et flot tyrkisk bad under en stor kuppel, hvor lyset skulle stråle ind på fantastisk vis. Men der var ikke adgang for kvinder om fredagen, så istedet endte vi i Gellert-badet. Det var smukt i grønne og turkise farver, men det var også nedslidt, småsnavset og turistet. De to varme bade var fyldte og ellers var det meget lig en svømmehal, men selvfølgelig en smuk en af slagsen. Vi er vante til Hotel Vejlefjords kurbad, så vi er nok lidt svære at imponere, men stadig, jeg ville klart gå for et andet kurbad.

Efter badet smuttede vi tilbage til livlige Pest. Vi kiggede forbi den store markedshal, hvor der sælges alt mellem himmel og jord. Torvehallerne i København kan godt gå hjem og lægge sig, det her er stort, frisk og der er et leben uden lige, klart et besøg værd. Så daffede vi lidt på bar, sad og sludrede og så gik vi ud og kiggede på sneakers. Der er et væld af sneaker-butikker i Budapest og udvalget er stort. Skoene er en del billigere end herhjemme og jeg er især vild med pigshoes der udelukkende sælger sneakers til piger og kun har de pæneste på hylderne. Jeg købte dem her og er stadig forelsket i dem her.

Da mørket faldt på vandrede vi over til den modsatte ende af byen for at spise på den hypede japanske restaurant Tokio som vi havde fået anbefalet. Der var masser af mennesker, cocktails, DJ og den bedste japanske mad jeg nogensinde har smagt. Sune fik en helt suveræn ramen med kylling og jeg fik epi-miso-salat og et ordentligt slag sushi, alt sammen skyllet ned med gintonics. Tokio MÅ besøges hvis du er i Budapest! Efter en lang dag slentrede vi hjem til hotellet, landede i de bordeux veloursofaer i hotelbaren og delte en flaske cava og et par dejlige kys.

Lørdagen hvor vi skulle flyve hjem, brugte vi på at hygge på hotellet og derefter ud og lure lidt i butikker igen. Jeg er fuldstændig vild med lingeri-butikken Oysho, hvor jeg købte lidt af hvert, de har heldigvis også en webshop du kan tjekke ud her. Vi besøgte også det kendte konditori Gerbaud som er en dronning værdig, men igen, noget overrandt af turister. Sidst på eftermiddagen tog vi en taxa til lufthavnen og rejste hjem med fuldt genopladte batterier, især på kærlighedsfronten.

skynd jer til Budapest folkens. For den smukke by, den lækre mad, de billige øl og for kærligheden.

 

 

Og så skete det her:

fullsizerender-4

Så er vi godt tilbage i KBH.

Turen hjem gik en del mere voksent end turen ud, minus en enkelt episode med en muffin. Desuden oplevede jeg for første gang, at Svale savnede sin rival og det føltes så varmt i moderhjertet.

Der er normalt kølig luft imellem Svale og Wilder. Kommunikationen består oftest af en blanding af riv, slag, skub og diverse  mere eller mindre dyriske lyde. Det har især været en konfliktfyldt tid op til vores rejse, både fordi vi har haft meget sygdom og fordi Wilder er blevet så stor og virkelig stærk at Svale får kamp til stregen.

Men i lufthavnen skete det! jeg anede et strejf af søskendekærlighed som gik lige i hjertet. Svale foreslog helt af sig selv at vi skulle købe et tøjdyr med hjem til Wilder. Hun valgte en blød ugle og fik også plaget en hæslig neonfarvet sæl til sig selv. Sælen skulle hedde lille Wilder og den blev passet og plejet og nusset hele vejen hjem. Så sødt!

I flyet tog svale og jeg en lur, så lidt prinsessefilm og så delte vi en chokolade-muffin. Den krummede ad pommern til og var aldeles svær at styre, men jeg troede faktisk at jeg havde nogenlunde styr på den, lige indtil vi stod i metroen med alt vores bagage og Svale glad råbte: “Ej mor, du har jo lavet lort i bukserne, igen!” SUK og Tak Svale! igen? hvornår var det lige jeg gjorde det sidst? Jeg havde åbenbart siddet på den anden muffin og da jeg ved sengetid tog mine lyse jeans af, kunne jeg godt se at der var noget om snakken. Til Svales forsvar lignede det faktisk at jeg havde haft lidt svært ved at holde mig.

I situationen svarede jeg noget a la: “Ejjjj, tror du ikke bare det er lidt kage?”. “Nej Mor, du HAR altså lavet lort” lød svaret. Og så valgte jeg at lukke ørerne og kigge ud af vinduet,  imens jeg i det fjerne kunne høre der blev lavet en sang omkring temaet. Den disciplin er jeg heldigvis blevet overraskende god til, for Svale har en anden hjemmelavet yndlingssang som går sådan her: “MOAR HAR EN TISSEMAND YIIARHH YIIARHH- ÅHHHH og den kan hun godt lide at skråle når vi fx. er ude at handle.

Nå, men godt hjem kom vi i hvert fald.

Drengene har haft det skønt mens vi var væk. Jeg synes nærmest jeg kunne se at Wildis var vokset i højden og især i selvtilliden. Det lyste ud af ham hvor godt han havde haft det med 100 procent opmærksomhed fra sin far. Konflikterne har været på et minimum siden vi er kommet hjem. Ungerne har endda leget sammen, de har grinet og i morges viste Svale, Wilder den omsorg, at samle hans ske op fra gulvet og det er altså store sager i Svales verden.

Selv har jeg også fået et dejligt break fra hverdagen og et nougatfarvet fjæs, så jeg er også på toppen.

Ferietid og familiesplit har helt klart gjort gavn og idag har jeg sendt en dinosaurus og en leopard afsted til fastelavnsfest. I morgen skal vi alle sammen til fastelavnsparty, det bliver skide skægt.

Jeg håber at i alle sammen får den dejligste weekend og at alle jeres dejlige krabater har et brag af en fastalavnsfest idag 🙂

Er du rigtig voksen?

img_3726img_3727img_2913

I morgen vender Svale og jeg snuderne mod København igen.

Svale er smadder nem og sød at rejse med, men da vi fløj til Malaga gik det op for hende, at hendes mor ikke er så ordentlig som man kunne ønske sig. Jeg er et ret afslappet menneske når det handler om at have styr på tingene. Distræt eller sjusket vil andre måske kalde det.

Det er ikke noget jeg er stolt af, jeg ville hellere end gerne have styr på tingene, men det falder mig ikke naturligt og jeg skal holde tungen fuldstændig lige i munden, for at det hele kører glat.

Aftenen inden vi skulle afsted blev der i turbo-tempo kylet noget tøj i en kuffert, og kl. 10 minutter i rejsetid den næste morgen, blev det resterende pakket. Det lignede min kuffert havde kastet op inde i sig selv. Jeg puttede pas og rejsedokumenter i et plastikchartek og følte mig med et helt ordentlig.

Men det utjekkede startede allerede i metroen da jeg et øjeblik havde stillet min kaffe på gulvet for at lyne Svales jakke op. Der gik ikke 3 sekunder, så havde jeg væltet den. “Fuck” udbrød jeg, “Nej for hulen da, hedder det” irettesatte Svale mig straks. “Nåååh ja, for hulen da, hedder det da også” svarede jeg imens jeg prøvede at tørre kaffen op med metroekspressen.

Da vi endelig hyggede rundt i lufthavnen, lykkedes det mig at forputte boardingpassene hele 3 gange og glemme min pung på disken i magasin-butikken. Svale sukkede hver gang jeg ikke kunne finde tingene, men alligevel fik jeg hende overbevist om at der var fuldstændig styr på sagerne.

Jeg havde helt glemt at kigge på uret imens vi dalrede rundt og da jeg pludselig gjorde det, opdagede jeg at vi havde skide travlt. Jeg spurtede gennem terminalen med min store taske, en pose fra lagkagehuset spækket med snegle, croissanter, cacaomælk og sandwiches og Svale rullede afsted på sin trunkie i fuld fart efter mig imens hun grinede af fryd.

Da vi endelig sad i flyet var jeg helt lettet. Svale tog skoene af, lagde dem i mit skød og satte sig til at tegne i sit Hello Kitty hæfte. Ahh endelig ro og afslapning.

Jeg pakkede vores lagkagehuset lækkerier frem og satte tænderne i min clubsandwich fyldt med karrydressing.

Og så kom dråben, der efter alt,  fik Svale til at tabe troen på mig som rigtig voksen. En stor klat gul karrydressing landede i hendes hvide adidas sko. Hun opsnappede det straks ud af øjenkrogen og spærrede øjnene helt op, halvt i chok.

“AD MOR, DU ER JO SLET IKKE EN RIGTIG VOKSEN” sagde hun skarpt med forargelse i stemmen. Hun kiggede alvorligt på mig med rynkede øjenbryn. Så rystede barnet på hovedet, himlede en enkelt gang med de brune øjne og vendte tilbage til sit Hallo Kitty tegnehæfte. “Det kan ske for enhver” prøvede jeg at redde den, med munden fuld af mad. Intet svar. Det løb var kørt.

Jeg skyndte mig at tørre det af, imens jeg tænkte at det var godt ordenspolitiet ikke havde opdaget den store klat dressing og alt salaten på mine jeans. Svale lagde sig til at sove og tog lige to timer på øjet.  Resten af turen gik helt smooth.

Jeg ved ikke med dig. Men jeg er åbenbart ikke helt voksen, i hvert fald ikke i min datters øjne. Så, det er vidst tid til at stramme op. Tid til at være knap så afslappet. Tid til at få lidt styr på sagerne! I morgen skal vi ud og flyve sammen igen og jeg har store planer om at pakke pænt, holde styr på boardingpasses, kaffe, tid, pung og dressing og dermed genvinde Svales tro på mig som værende en RIGTIG voksen!!!!!!

Older posts