ned i gear

torsdag-i-sengen

I fredags mødes jeg med mine veninder til vin, vi snakkede om deres studere, arbejde og hvad vi drømmer om at bruge vores tid på. Min ene veninde skal tilbage til studiet efter 2 års pause, og i banken med sin (nye) kæreste, den anden er lige flyttet tilbage til København efter 8 måneder i Frankrig, og er begyndt at skrive speciale.

Jeg er den eneste der er færdig med min uddannelse, og arbejder nu som grafisk designer – eller ikke lige nu.
Lige nu holder jeg nemlig en pause. Jeg har over de sidste 2 år haft sammenlagt 1 måneds ferie, da mine “skole” ferier er blevet brugt på at arbejde eller praktik forløb. Jeg elsker at arbejde, men nu kan jeg mærke at jeg har brug for at komme helt ned i tempo, og nyder at der ikke er noget jeg skal og finde ud af hvad jeg skal.

Jeg har haft en bog stående ved siden af min seng, som jeg fik i julegave for 2 år siden, det må være tid til at få den læst færdig iført pyjamas.

Må jeg bede om en klon?

image1-13

 

 

Tiden flyver og jeg ville ønske at jeg havde en klon der kunne lave halvdelen af alt. Eller i hvert fald alt det praktiske som at tømme opvaskemaskine, ordne vaske tøj, handle og lave mad og så kunne den måske også hjælpe mig lidt med at hente og bringe et par gange om ugen. Udover det måtte den også gerne tage nattetjansen der stadig er 3-4 ture pr. nat, skifte bleer, og være god til at skille mine børn ad hver gang de er oppe at slås, som de er cirka 10 gange dagligt. Sidst men ikke mindst skulle den være special-programmeret til at stoppe Wilder når han i alt sin iver tonser igennem stuen med toiletbørsten i hånden. Imens klonen arbejdede kunne den rigtige mig så trække vejret helt ned i maven, drikke et glas bobler og hænge lidt mere løst og ikke være sådan en udkørt B-version af mig selv. Og så kunne jeg være lidt sejere og BLOGGE lidt mere! Det gad jeg godt!

Sommerferien er heldigvis lige om hjørnet, det bliver SÅ godt. Vi skal 2 uger til Spanien med 3 af mine storesøstre, deres mænd, børn og min far og hans kone. Vi har lejet et gigantisk hus på en gammel olivenplantage med egen tennisbane og kæmpe pool, det bliver SÅ godt… og lidt larmende måske…

Det er vidst ikke muligt at få sig en hjælpende klon i denne tidsalder og jeg klarer den nok også helt fint uden . Svale er nemlig ret god til at huske mig på at vi imellem tårne af opvask og sokker uden partnere skal huske at have det sjovt og lege. Igår blev det til noget lyserød prinsesse-leg med en meget utilfreds prins involveret – og ja, jeg har til min datters fryd en ægte syntetisk prinsessekjole i voksenstørrelse 🙂

 

Selfie-time

Processed with VSCO with hb2 preset

Processed with VSCO with hb2 preset

Processed with VSCO with hb2 preset

Processed with VSCO with hb2 preset

Processed with VSCO with hb2 preset

Processed with VSCO with hb2 preset

Vi kan vidst godt lade sive at vi tager rigtig mange selfies hjemme hos os. Jeg har sågar købt en selfiestang. I weekenden prøvede jeg lige at snuppe et familie-foto men der er rift om at være MEST med på billedet og så var der specielt en der var rigtig god til at lave frø-fjæs. Det lykkedes efter cirka 1000 forsøg.

Ellers har det været en travl uge hos os. Der har ikke været mange splitsekunders pause og vi er ret fladmaste. I eftermiddag drøner vi op i vores sommerhus og laver bål, griller skumfiduser og ordner have, alt sammen iført joggingbukser med hængerøv og sure gummistøvler. Det bliver fedt!

God weekend 🙂

Virkede vaccinen mod skoldkopper?

image1-4

For 3 uger siden valgte vi efter mange overvejelser at vaccinere Svale mod skoldkopper. Læs om vores grunde og tankerne bag beslutningen HER.

Svale blev vaccineret 4 dage efter eksponering, så det har været lidt spændende om vaccinen ville have fuld effekt eller om hun ville få skoldkopper i mild grad.

Men ved i hvad. Vaccinen virkede helt efter hensigten. Vi har ikke set skyggen af en skoldkop og hold op hvor er jeg, set i bakspejlet, glad for at vi vaccinerede. Først og fremmest fordi svale er blevet skånet. Hun har været så meget syg denne vinter og det ville være så synd med endnu en tur, når nu det kunne undgås. Dernæst ville skoldkopperne, hvis de var kommet, havde clashet med min Farfars sidste tid og jeg ville ikke havde haft samme mulighed for at være hos ham.

Hvor var det bare skide godt vi gjorde det!

Svale skal vaccineres igen om 3 ugers tid for at være sikret immunitet. Det er heldigvis ikke et problem, Svale er nemlig rimelig rå når det kommer til at blive vaccineret og vil gå meget langt for et farvestrålende plaster og en slikkepind 🙂

 

 

Kom vi afsted?

fullsizerender-52

Ja vi gjorde så!

Jeg besluttede efter mange lange overvejelser at følge planen og tage til Budapest med Sune.

Aftenen inden vi rejste sagde jeg endeligt og kærligt farvel til min døende farfar, velvidende at det var sidste gang jeg så ham. Kyssede ham, strøg hans hår, hviskede til ham i mørket og kneb et par tårer. Det var tungt og det var svært, men da jeg cyklede hjem i den regnvåde nat, følte jeg oprigtig ro i min beslutning.

Vi tog afsted og det var faktisk en lettelse, en stund, at være befriet fra det vakuum, vi som pårørende de sidste 7 dage har befundet os i. Det har været et trykket vakuum, men det har faktisk også været hyggeligt og rigtig godt for vores famile og gjort os tættere. Hvornår har man ellers tid til at være sammen i utallige timer hver dag, aften og nat og bare sludre om løst og fast, sjovt og alvorligt og sove sammen. Vi har faktisk hygget os og grinet en del.

Inden vi rejste aftalte jeg med min far, at han ville sende mig en besked så snart døden var indtruffet, men ved i hvad, den kom aldrig.

Det er helt utroligt, men i aftes sad jeg hos min farfar igen. Respirationen er gået ned af bakke og det er et spørgsmål om kort tid, før det er endeligt forbi. Den gamle oberst spiller os vidst et sidste pus, demonstrerer sin styrke eller i virkeligheden er han måske bare en vaskeægte superhelt, der ikke er sådan lige at slå ihjel?

I aften sover jeg hos ham igen og lytter endnu engang til det sagte åndedræt, men hold op hvor vil jeg ønske at hans snart får fred.

Sune og jeg nød faktisk vores weekend på trods af omstændighederne. Der blev talt meget om min farfar og døden i sig selv, men det var faktisk muligt at slappe af og være tilstede. Vi har grinet og kysset mere, end vi tilsammen har gjort, siden vi fik Wilder og vi har begge så optur over vores weekend og fantastiske Budapest. Lur mig om der ikke kommer et lille indlæg om turen og tips i nærmeste fremtid.