Vi vaccinerer Svale mod skoldkopper.

image1-40

Så er vi også blevet ramt af skoldkopper. Det er noget helvede har skabt! Wilder har haft feber et par dage, men det er ikke så meget det. Det er selve skoldkopperne der klør og generer og holder ham søvnløs om natten. Han har fået et par store på kroppen og så ellers noget væskende rødt udslæt omkring munden, i mundhulen og i ble-området. Det er ikke rart og han er temmelig medtaget.

Jeg kan næsten ikke overskue tanken om at Svale også skal have skoldkopper, at hun skal igennem det samme. Det smitter som bare pokker, så den kommer vi helt klart ikke udenom.

Med mindre vi vælger at vaccinere hende!

Og det gør vi! Jeg har allerede bestilt vaccinen hos serum instituttet og hun får sit første shot i morgen, så snart jeg modtager den. I mange lande er skoldkoppe-vaccinen en fast del af børnevaccinationsprogrammet, men ikke i DK. Det er der flere årsager til. Dels ved man endnu ikke om vaccinen giver fuld immunitet, så danskerne ser lige hvordan det spænder af i de øvrige lande, før vi selv overvejer at opgradere vaccinationsprogrammet. Desuden anses skoldkopper ikke for at være en farlig sygdom som nogle af de andre børnesygdomme, der i værste fald kan have døden til følge. Ydermere tænker jeg der også må være et samfundsøkomiske aspekt, det bliver røv-dyrt hvis alle danske børn skal vaccineres, men på den anden side, er det vel næsten dyrere at forældrene, hver gang et barn har skoldkopper er væk fra arbejdet imellem 7-10 dage?

Jeg har tidligere været lidt skeptisk når folk ville vaccinere deres børn imod skoldkopper. Behøver man virkelig det, tænkte jeg? Det behøver man selvfølgelig ikke, man kan få skoldkopper i forskellig grad og jo yngre barnet er jo mildere plejer symptomerne at være, og der er som sagt intet farligt i en omgang skoldkopper. Men efter jeg har set hvor sløje og medtagede både Hilma og Vilfred var, begyndte jeg at overveje at vaccinere.

Jeg nåede ikke til den endelige beslutning før Wilder pludselig havde sin første skoldkop. Nu er jeg ikke skeptisk mere og jeg ville sådan ønske jeg havde taget min beslutning lidt før, så Wilder også kunne være foruden denne her tur.

Jeg er som i nok kan høre fortaler for vaccinationer. Det kan virkelig bringe mit pis i kog når forældre vælger ikke at vaccinere deres børn. Det er egoistisk da det, at minimere fx. mæslinger, er en opgave vi som forældre løfter i flok, hvor vi beskytter den lille gruppe af udsatte børn, der af den ene eller anden årsag ikke kan blive vaccineret. Det bekymrer mig ligeledes at forældre er begyndt at vælge deres døtres HPV vacciner fra, grundet en farse i medierne med dårlig omtale af vaccinen, som på ingen måde er videnskabeligt bevist.

Jeg tager, i mit job som sygeplejerske,  dagligt celleprøver på kvinder i alle aldre og især hos den gruppe kvinder der ikke er vaccineret er antallet af svar med celleforandringer højt.

Det gør mig bekymret! Men det var lidt af et sidespring.

Tilbage til Svale. Hun får sin vaccination i morgen. Fordi vi giver den så sent efter hun er blevet eksponeret, er der ingen sikkerhed for at hun kan slippe helt. Og vi ved jo heller ikke med sikkerhed om hun er blevet eksponeret tidligere end beregnet og så er det jo hip som hap. Hvis vi når at give den i tide, vil hun højst sandsynligt kun få besøg af skoldkopperne i mild grad, men lad os nu se….

Jeg lover at komme med en update om et par uger.

 

Vores labre weekend

image1-38

Processed with VSCO with hb2 preset

Processed with VSCO with hb2 preset

Processed with VSCO with hb2 preset

image1-36

Processed with VSCO with hb2 preset

 

Vi har haft en virkelig dejlig weekend.

Fredag var Sune hjemme med ungerne og jeg mødtes, til en fyraftens-bajer, med min veninde Zina. Det endte med at være en lang fyraftens, for jeg kom først hjem over midnat og det var skide skægt og hyggeligt. Vi hang omkring på Københavns bruneste værtshuse og fik vendt alt om vores lovelifes, midtlivskriser (mest min) og møgungerne.

Om lørdagen hyggede vi. Jeg ved ikke hvem der var mest træt, Sune eller jeg. For Sune havde fundet 2 flasker god hvidvin i køleskabet og havde smagt på i hvert fald 1 ½ af dem. Svale og jeg tog et smut på besøg hos min 99-årige farfar som desværre er faldet og har brækket benet og senere kom min far forbi med et bæst af en jordbærtærte. Om aftenen fik Svale lov til at blive oppe og se MGP, men da det endelig startede snorkede hun som en havnearbejder og jeg sad slukøret tilbage med et bjerg flødeboller.

Søndag havde vi arrangeret et fastelavns-party hos min veninde Julie, hvor vi mødtes en håndfuld veninder med vores kærester og unger. Det var et sandt inferno af pizza, serpentiner, superhelte og en tønde det tog 1 ½ time at tæske ned. Da vi kom hjem legede Wilder og Svale sammen og havde det virkelig sjovt (det er en sjældenhed) og Svalen tegnede sit første menneske, der var så sødt og underligt at jeg næsten ikke kan holde det ud.

Om aftenen lå Sune og jeg i hinandens arme og blev enige om at det havde været verdens bedste weekend. Måske fordi vi for første gang i lang tid slet ikke havde skændes. Måske fordi vi endelig sover i samme seng igen efter 14 måneder. Måske fordi vi har set en masse dejlige mennesker. Det føles i hvert fald rart og jeg fornemmer at fremtiden og foråret bliver lyst og lækkert.

 

Det gør mig lidt bekymret

image1-35

Wilder, Wilder, Wilder. Han gør mig lidt bekymret for tiden.

Det gør han fordi han har et temperament der siger spar to. Han er hidsig, han er stædig og han er temmelig utålmodig. Hverdags-situationer er en kamp hver evig eneste dag. At tage tøj på. at få skiftet ble eller at flytte ham fra ting han ikke skal røre ved. Det der giver mig grå hår og røde pletter er, at han reagerer ved at knalde hovedet ned i gulvet, i bordet eller hvad der ellers er i nærheden af hårde ting og han gør det gerne igen og igen, også selvom det tydeligvis gør satans ondt.

Nogle episoder er værre end andre. For et par uger siden gjorde han det i klinkerne på badeværelsesgulvet, fordi han (shame on me) skulle have sin bodystocking af, inden han skulle i bad. Det sagde en væmmelig lyd og dagen efter havde han et stort blåt mærke i panden. I sidste uge tog jeg skeen fra ham, efter han havde sjappet suppe ud over det hele og knægten knaldede hovedet ned i bordet til blodet fossede ud af næsen. Svale blev rigtig forskrækket og begyndte at græde og det samme var jeg lige ved.

Det gør ondt på mig at det gør ondt på ham.

Først tænkte vi at det var noget han gjorde for at få ekstra opmærksomhed. Men vi er blevet meget bevidste om at give ham masser af positiv opmærksomhed og roser ham rigtig meget.  Det lille menneske lyser op når han får ros, men hovedet får fortsat en tur, hver gang han ikke får sin vilje. Jeg er sikker på, at en stor del af hans adfærd, handler om at han ikke kan udtrykke sig via sprog endnu. Jeg glæder mig virkelig til han så småt begynder at tale og kan sætte ord på sine følelser og frustrationer. Måske vil det få ham til at ændre adfærd helt naturligt?

I torsdags da min bekymring var på det højeste, fordi jeg også havde fået at vide at Wilder er begyndt at slå og kaste med ting i vuggestuen, flippede min hjerne af bekymring. Jeg var et øjeblik overbevist om at Wilder vil få et svært sind, blive en der ikke har venner og sikkert ende som bandeleder. Sune stoppede mig heldigvis. Han mindede mig lige om at Wilder er 14  måneder og en ret sød og sjov lille karakter, når han får sin vilje altså. Vi endte med at grine af mit trip og blev enige om at Wilder, en dag,  med sit temperament højst sandsynligt bliver en virkelig irriterende og stædig chef eller Danmarks bedste ishockeyspiller 🙂

Jeg slår koldt vand i blodet og håber at han med tiden vil holde op med at headbange!

 

 

Sikke en start på året!

Processed with VSCO with hb2 preset

Vi fejler heldigvis ikke noget alvorligt, men sikke en start på et nyt år!

Vores lille familie har inden for den sidste halvanden måned været igennem denne liste:

4 x roskilde syge

4 x influenza

1 x gang skoldkopper

2 x kindtænder

1 x manglene parforhold

4 x freelance deadlines

1 x ny freelance kunde

1 x fuldtidsjob

1 x date night

= Mit fravær på bloggen.
Men puuha, endelig føler vi os ovenpå igen, måske klar til næste omgang skoldkopper:-)