Hverdagen kalder

f4d3c14c-f649-4850-894e-cac9a9958b09

Vi er kommet hjem fra en dejlig ferie i Thailand i sidste uge, og der er allerede drøn på! Lille Miss Hilma startede børnehave i fredags. 2 år og 7 måneder … hun er lille, og vi har haft vores bekymringer. Men, hun taler så fint, har meninger om alt, er fræk, tung og glad generalt.

Morten var afsted med hende i fredags, og det gik lige som det skulle. Hun elskede det! Så det skal nok gå.

I morgen skal hun i skovbørnehaven med sin storebror og Svale. Hun skal afsted hele denne uge, spise og lege udenfor hele dagen, det bliver for alvor smagen på hendes nye liv. Hun glæder sig!

Så flyt dog ud af byen kvinde!

66f1ac57-aa44-4a42-96cf-911bd22c1798


Jeg har i årevis sværget at jeg aldrig ville flytte fra København. At mine børn skulle være børn på stenbroen, vokse op i KBH K på godt og ondt.  Der har aldrig været tvivl om at vi bedst så os selv som inkarnerede københavner-forældre. En familie som fortsat brugte byen og nød alle dens facetter: Solskinsdagene i Kongens have, byens legepladser, aftensmad på cafe med de små og massere af byture hvor vi stadig skulle ud og svinge de rutinerede træben. Byens støj har altid lydt som musik i mine ører og jeg har siden jeg var 14 boet i KBH K og følt mig aller mest hjemme her.

Jeg ELSKER København og det faktum at København  rummer alt fra barn til olding og fra hjemløs til millionær.  Men imens København er favnende og rummelig er jeg ved at blive det modsatte. Jeg troede aldrig det skulle komme fra mig, men jeg er klar. Klar til at rykke ud af byen og prøve noget nyt!

For på  solskinsdagen i Kongens have nyder jeg ikke kun solens stråler, jeg bitcher samtidig over de stang-stive teenagere, det efterladte skrald og alle de rotter det tiltrækker.  Legepladserne når vi ikke  at bruge i hverdagen og forleden weekend rutchede Svale næsten ind i en kæmpe stor menneskelort og pis-pøl. Jeg nåede heldigvis lige at flå hende af, et splitsekund inden hun ramte herlighederne. Hun var svært skuffet over ikke at kunne rutche (havde plaget om legeplads siden kl. 6.05) og daskede over i legehuset for at lege købmand. I legehuset fandt hun endnu en bunke menneskelort og så ville hun altså gerne hjem! Jeg er sgu ikke så sart, men lige det der gjorde mig sgu lidt stram i betrækket!

Cafe-besøg med børn ha ha – det er ret sjovt at jeg seriøst tænkte at det ville være et hyggeligt og afslappet alternativ til aftensmaden derhjemme, det kan jeg hurtigt afsløre at det IKKE er – og det sker ALDRIG. Og det med byturene…. ja, der er i bogstaveligste forstand virkelig langt mellem snapsene. Før jeg fik børn var min ultimative yndlingsbeskæftigelse at vælte rundt på Københavns clubber og brune værtshuse med en smøg i munden – jo højere promille jo bedre! Det var en fest. Det var skide skægt. Men den æra er forbi. For med moderskabet fulgte ansvar, kærlighed og en helt ny og ukendt træng til at være hjemme og nulre mit afkom. De er jo det dejligste i hele verdensrummet! Når det er sagt synes jeg gamle øl-hund selvfølgelig det er fornøjeligt at blive luftet i ny og næ, men ikke i en grad at det er et must at være nabo til bobi,wessels og byens kro. En farlig trekant hvor man, lige som den i Bermuda, hurtigt kan blive væk og samtidig miste både hæmninger og nøgler.

Byens støj lyder ikke sødt og lokkende i mine gamle ører længere. Byens støj vækker mine børn og giver mig endnu flere grå hår og rynker rundt om øjnene end absolut nødvendigt. Jeg undrer mig over hvorfor fulde folk skal råbe SÅ højt kl. 5 om morgenen, hvorfor de har boomblastere med i byen (den er da ikke særlig handy…)? og hvorfor er det lige at en eller anden skiderik skal knalde en prostitueret åbenlyst på bænken foran vores vindue kl. 7.30 søndag morgen? Da sidstnævnte episode fandt sted, reagerede jeg ved at åbne køleskabet og lede efter nogle æg jeg kunne kaste efter skiderikken, men dem havde vi desværre spist!  Det skete på min fødselsdag og jeg følte at jeg blev nøjagtig 103 år gammel!

Hvis den tidligere mig, mødte den nutidige mig, ville jeg pænt bede mig om at flytte ud af byen med mit brok! For bare to år siden skrev jeg det HER indlæg, hvor jeg SLET ikke fattede at mine venner var begyndt at flytte. Jeg tog på daværende tidspunkt total afstand fra tanken og jeg husker tydeligt hvordan jeg synes et rækkehus i forstaden lød som det skrækkeligste og mest småborgerlige man kunne byde sig selv . Men man har åbenbart en holdning til man får en ny, for nu forstår jeg det så uendelig godt! Jeg vil skide højt og flot på at være urbane københavner-forældre. Lige nu lyder småborgerlig helt OK. Vi drømmer om at havne i et hus på landet eller sågar et etplanshus med lortefarvede klinker på badeværelset i et villa-kvarter. I dont care, for prioriteterne har rykket sig gevaldigt. Nu betyder ro, have og en god folkeskole i nabolaget mere end alt muligt andet!

Så vi er sgu gået på boligjagt. Det er ikke mange kroner vi har at gøre godt med, men det er utroligt hvad man kan få for pengene hvis man rykker uden for København og de nærmeste forstæder. Vi kigger primært i Nordsjælland og omkring Roskilde og en gang imellem flirter jeg lidt med tanken om at trække stikket totalt og købe et luksus-palæ til 600.000 på Bornholm! Lad os se hvad der sker 🙂

update på forhold, familie og fremtiden

Processed with VSCO with hb2 preset

Jeg skylder vist en lille update, for det er efterhånden meget lang tid siden jeg og resten af Needandlove har været aktive. Men nu er vi altså igang igen og der kommer til at ske nye ting og sager. Jo, som du kan læse en small talk om HER, er blandt andet ny dame på bloggen.
 Hjemme hos os er der sket alting og ingenting på samme tid:
 Svale er blevet 4 år, Wilder er blevet 2 og der er mange ting som er blevet meget lettere. Konflikterne derimod er blevet flere og tungere eftersom Wilder også er blevet så stor at han ikke finder sig i at blive trynet. Samtidig har han overhælet Svale i kampvægt, er stærk som en okse og mester i drillerier og øretæver. Svale er en ægte diva der skaber sig, sladrer og skifter tøj og humør utallige gange dagligt. Der er ingen af dem som finder sig i noget som helst, så der er knald på hjemme i Pilestræde 57 – men lad os nu tage det som et sundhedstegn – host host….
 Lejligheden på 65 m2 er efterhånden også begyndt at stramme lidt, så vi er så småt begyndt at indse at der må ske noget på boligfronten, før nogen flenser hovedet af nogle andre.
 Jeg ved ikke om det også er de 65 m2´s skyld, de to øglers eller bare mangel på overskud der spiller ind på vores lovelife, men helt glat går det altså ikke altid.
Jeg kan godt være ret god til spydigheder og flueknepperi og Sune har også sine helt egne dicipliner han brillerer i, hvilket ofte fører til ret lidt konstruktive diskussioner. Når det er sagt er vi gode til at tilgive og grine sammen og så går det hele lidt igen 🙂
Sidst men ikke mindst har Sune taget et karriereskift og fået en ny ret sej hobby!
Der kommer meget mere om det hele inden længe og jeg er sikker på at Sandra og Jo også har et par esser i ærmet, så stay tuned.

ned i gear

torsdag-i-sengen

I fredags mødes jeg med mine veninder til vin, vi snakkede om deres studere, arbejde og hvad vi drømmer om at bruge vores tid på. Min ene veninde skal tilbage til studiet efter 2 års pause, og i banken med sin (nye) kæreste, den anden er lige flyttet tilbage til København efter 8 måneder i Frankrig, og er begyndt at skrive speciale.

Jeg er den eneste der er færdig med min uddannelse, og arbejder nu som grafisk designer – eller ikke lige nu.
Lige nu holder jeg nemlig en pause. Jeg har over de sidste 2 år haft sammenlagt 1 måneds ferie, da mine “skole” ferier er blevet brugt på at arbejde eller praktik forløb. Jeg elsker at arbejde, men nu kan jeg mærke at jeg har brug for at komme helt ned i tempo, og nyder at der ikke er noget jeg skal og finde ud af hvad jeg skal.

Jeg har haft en bog stående ved siden af min seng, som jeg fik i julegave for 2 år siden, det må være tid til at få den læst færdig iført pyjamas.

Må jeg bede om en klon?

image1-13

 

 

Tiden flyver og jeg ville ønske at jeg havde en klon der kunne lave halvdelen af alt. Eller i hvert fald alt det praktiske som at tømme opvaskemaskine, ordne vaske tøj, handle og lave mad og så kunne den måske også hjælpe mig lidt med at hente og bringe et par gange om ugen. Udover det måtte den også gerne tage nattetjansen der stadig er 3-4 ture pr. nat, skifte bleer, og være god til at skille mine børn ad hver gang de er oppe at slås, som de er cirka 10 gange dagligt. Sidst men ikke mindst skulle den være special-programmeret til at stoppe Wilder når han i alt sin iver tonser igennem stuen med toiletbørsten i hånden. Imens klonen arbejdede kunne den rigtige mig så trække vejret helt ned i maven, drikke et glas bobler og hænge lidt mere løst og ikke være sådan en udkørt B-version af mig selv. Og så kunne jeg være lidt sejere og BLOGGE lidt mere! Det gad jeg godt!

Sommerferien er heldigvis lige om hjørnet, det bliver SÅ godt. Vi skal 2 uger til Spanien med 3 af mine storesøstre, deres mænd, børn og min far og hans kone. Vi har lejet et gigantisk hus på en gammel olivenplantage med egen tennisbane og kæmpe pool, det bliver SÅ godt… og lidt larmende måske…

Det er vidst ikke muligt at få sig en hjælpende klon i denne tidsalder og jeg klarer den nok også helt fint uden . Svale er nemlig ret god til at huske mig på at vi imellem tårne af opvask og sokker uden partnere skal huske at have det sjovt og lege. Igår blev det til noget lyserød prinsesse-leg med en meget utilfreds prins involveret – og ja, jeg har til min datters fryd en ægte syntetisk prinsessekjole i voksenstørrelse 🙂