Når den man elsker dør pludseligt

For to måneder siden skete det ubegribelige – jeg mistede min far midt under vores årlige familieferie i Spanien.

Jeg mistede ikke bare en far, jeg mistede min bedste ven, min klippe – ham jeg fortalte alt det jeg ikke kunne sige til andre – ham jeg aller bedst kunne lide…..Det gør så ondt.

Det var en trafik-ulykke en solskinsmorgen hvor vi intetanende om at vores liv skulle eksplodere i sorg og fortvivlelse, var på vej på marked og en tur på stranden. Sune, børnene og jeg kørte i bilen foran og var vidner til det mest grusomme mine øjne har set. Min sjæl er revet i stykker, mit hjerte er knust og det er svært at komme videre i livet. Men det skal vi jo.

Mine sider her på bloggen vil i den nærmeste fremtid derfor naturligvis handle om hvordan jeg selv og vi som familie finder vejen igennem denne her krise, som vi befinder os midt i.

De andre damer på bloggen skribler videre om alt muligt lækkert og livsbekræftigende 🙂

Jeg håber i vil følge med.

familiealbum

Har altid elsket at kigge mine forældres album igennem, og se deres minder fra før jeg kom til verden. Til oktober har Ian og jeg været kærester i 3 år, vi har boet sammen i 2, og er nu flettet godt ind i hinandens familie og hinandens liv. Jeg er rigtig dårlig til at tage billeder når vi eksempel er på ferie, og hvis jeg gør bliver de hurtig glemt på telefonen.

Ian er en stor del af min familie, og især efter mine forældre i efteråret blev skilt – så har jeg opdaget hvor meget det betyder for mig at have familien tæt på mig og have gode minder at kigge tilbage på. Derfor er jeg nu begyndt at samle billeder sammen, og få dem printet så vi med tiden kan samle dem i et klassisk foto/familiealbum, som vi kan vise til vores børn når de en dag kommer !

 

 

Når kusinen er den bedste ven i verden: Svale & Hilma

 

Kusinerne hygger sig max sammen disse dage, de legede og legede til fødselsdagsfesten i lørdags.

Denne uge bliver en mærkelig en i vores familie, fordi på fredag er det Vilfreds sidste dag i børnehaven … men endnu værre for Hilma … det er også kusine Svales sidste dag i børnehaven.

Jeg ved at Hilma og Vilfred ikke leger meget sammen i løbet af dagen, og jeg ved at de er klar over at Vilfred starter i skole snart. Men da jeg for sjov spurgte Hilma hvem hun skal lege med når Vilfred stopper, sagde hun; ‘Svale selvfølgelig’, så huskede jeg hende på at Svale også stopper, ‘så leger jeg bare med Lulu’, men da Lulu også lige er stoppet måtte den samtale slutte. Jeg glæder mig til sommerferie, men det bliver mærkeligt i august for lille H. Men jeg tænker hun finder nye venner!

Børnefødselsdag x 2

Vi havde en dejlig weekend, hvor vi hele lørdag, fejrede Hilmas 3 års, og Vilfreds 6 års fødselsdag i Københavner-gården med familien.

Det kan være hårdt at være sommerbørn, der er mange ude at rejse, og derfor har vi besluttet at det så længe børnene stadig syntes det er sjovt, så holder vi den lille fest sammen. Det er også hyggeligt at de begge får gæster og gaver, og for dem må det føltes som juleaften om sommeren!

Et sørgmodigt farvel til sommerhuset

32544067_10156216810022278_1209170101417279488_n 32562815_10156216810322278_2123200697477365760_n 32648687_10156216810082278_3056703408242163712_n

vi har solgt vores elskede sommerhus i Dalby huse. Det er virkelig med blandede følelser og aller mest synes jeg faktisk at jeg er lidt nedtrykt over det.

Vi har haft huset i 3 gode år og det har været helt perfekt. Vi købte det fordi vi var sikre på at vi altid ville være lejlighedsmennesker i KBH K og så skulle sommerhuset være vores weekend-oase. Vi har været der næsten hver weekend, også om vinteren og det har været mega hyggeligt. Det har faktisk været Så hammer hyggeligt at vi fandt ud af, at vi havde transformeret os fra lejlighedsmennesker til husmennesker. Vi havde lige pludselig aldrig lyst til at tage hjem om søndagen.

Så selvom det var en kort fornbøjelse med det lille søde sommerhus med det flade tag og den betagende havudsigt, har det i den grad hjulpet os til at tage beslutningen om at kigge efter hus. Som i jo ved har vi helt spontant shoppet renoverings-værdigt hus i Blovstrød og så fik vi altså pludselig rigtig travlt med at sælge sommerhuset da vi hverken har tid eller råd til at have begge dele.

Sommerhuset blev solgt efter 2 uger hos mægler, så det gik stærkt. Der var faktisk 2 forskellige der bød prisen. Ejendomsmægleren havde dog modtaget et brev fra den ene part, som de havde bedt ham overdrage til os. I brevet stod der lidt om hvem de var: En lille famile som os selv som havde forelsket sig i vores lille hus og i udsigten og som ligesom os dengang vi købte, drømte om at skabe lyse sommerminder med deres børn. Oven i hatten bød de 10.000 oven i prisen, hvilket selvfølegelig var fedt, men vi havde nu valgt dem anyways.

Huset er blevet tømt og Idag har de nye ejere overtaget. Jeg har været rigtig tung om hjertet hele dagen og jeg kan slet ikke rigtig forstå at vi ikke er husets ejere længere. Jeg kommer til at savne det, haven, den store rabarber, det smukke syrentræ, stranden, morgenturene til købmanden efter tørre rundstykker, turene til genbrugsstationens loppebutik hvor jeg altid kom hjem med mere end jeg afleverede og aller mest alle vores søde og betænksomme naboer. Men man kan ikke det hele på en gang og vi har hænderne fulde i det nye hus, hvor Sune allerede er igang med at lægge nyt tag.

Det skal nok blive skide fedt alt sammen. Det  varmer mit hjerte at en anden lille familie skal have det dejligt i Dalby huse – det er helt klart nemmere for mig at give slip når jeg tænker på at der stadig skal brygges fantasifulde finurlige børneminder i det lille sommerhus. Jeg er også overbevist om at vores nye hus bliver lige så fedt som sommerhuset – og der skal vi være hver dag – og ikke bare fra fredag til søndag!