Hej hej hæmninger

fullsizerender-44

Her på det seneste har jeg fundet mig selv i nogle ret mærkværdige situationer. Situationer som aldrig ville opstå før jeg fik børn.

Jeg har fx. vasket laks! Det gør jeg faktisk ofte. Svale elsker nemlig gravad laks, men afskyer dillen. Når jeg har vasket laksen under den kolde hane, dupper jeg den dild-frie fisk tør i et stykke køkkenrulle og til sidst lander den på et stykke rugbrød med smør, helt klar og ren til den kræsne lakse-lover. Jeg føler mig så weird imens lakse-seancen står på og er altid lidt lettet når den er overstået.

Jeg havde også en oplevelse i Irma forleden hvor jeg blev helt voksenflov: Wilder havde Influenza og vi var vi løbet tør for børnepanoér. Mine børn får dem altid i suppositorier, altså dem man putter bagi, jeg synes det er nemmest og de virker på nul komma fem. De forhandler dem ikke særlig mange steder, men Irma ved Nørreport har reddet min røv mange gange, så jeg måtte afsted. Irma var proppet og køen var lang, og da jeg endelig kom op til kassen havde de dem ikke på hylden. Den flinke kassedame ringede på klokken for at sende en medarbejder på lageret. Irma-manden der ikke kunne komme forbi den massive kø, råbte til kassedamen og spurgte hvad han kunne hjælpe med. “Gider du gå på lageret og hente noget Panodil, ikke de almindelige, STIKPILLERNE” råbte hun tværs gennem butikken. Det var meget højt og det føltes som om alle i hele Irma kiggede på mig og tænkte: Nå hun skal rigtig hjem og putte piller op i numsen hende der……! Seriøst kunne hun ikke have råbt panodil JUNIOR, eller kunne jeg ikke havde haft mindst et barn med, så folk måske kunne regne ud at jeg bare skulle hjem og putte piller op i numsen på dem.

En anden lidt anderledes ting er, at jeg har fået en ny rolle som jukebox. Jukeboxen benyttes især når vi cykler og Svale og Wilder sidder trygt, godt og skjult under den røde kaleche i christianiacyklen, imens jeg cykler rundt og ligner og lyder som et fjols, der synger for mig selv. Svale kan bestille et hvilket som helst nummer og så synger jeg det. Det er ikke altid at jeg kender melodien eller teksten og jeg er heller ikke særlig god til at synge. Børnesangene er nemme nok, men nu er Svale, stærkt inspireret af sin bedste ven Lulu, begyndt at bestille Michael Jackson. Så jeg cykler rundt og synger : beat it, beat it, beat it, beat it, No one wants to be defeated, resten af teksten er jeg ikke så god til, den freestyler jeg bare på sådan et lidt mærkeligt sprog der ikke findes, men lyder rigtigt i Svales små ører. Og hun er fan. Jeg føler mig faktisk næsten som Michael Jackson, det er ret fedt ! Når vi kommer til et lyskryds stopper jeg selvfølgelig koncerten, men man skal passe på, for største-øglen bryder sig ikke om at jukeboxen stopper midt i et nummer og forleden råbte hun højt og kommanderende, midt i et crowded lyskryds: HVORFOR STOPPER DUUUUUUU ? SYNG MOR, MERE MICHAEL JACKSON MOR, MEEEEEEERE, NU SKAL DU SYNGE BEAM ILLLLLLL (beat it) iGEEEEEEN! ….. suk.

Til dagligt er der selvfølgelig også mange mærkelige småting. Jeg har fx. serveret morgenmad for Svales build a bear Ninja-turtel, klædt i Wilders aflagte tøj. Den kan godt lide æg og børnechampagne. Vi leger også en lidt speciel leg hvor hånddukken Andrea (den der er venner med Kaj), kan skide alle mulige ting ud af hullet der normalt er til at putte hånden i. Det kan vær lego, en badeænd eller i værste fald en halvgumlet fignestang, der til Svales fryd ligner den ægte vare.

Jeg synes det er sjovt, og jeg elsker mine børns uspolerede hjerner. De vil gerne bare have det fedt og de er  fuldstændig ligeglade med hvad andre tænker! Det er jeg også blevet efter jeg er blevet mor til dem. De to krabater finder på så mange dejlige, skøre og løjerlige ting og de har en forrygende evne til at få mig til at miste alle hæmninger.

Det er så befriende. Tak unger!

 

fødselsdagsønsker til en 1-årig krudtugle

14958938_10154617137272278_2147284579_o

Om to uger er det 1 år siden Wilder kom til verden. Jeg glæder mig til at fejre hans fødselsdag, forkæle ham og se hans lille fjæs når han for første gang rigtig skal åbne gaver. Wilder har stort set intet legetøj der bare er hans og han får bøvl med Svale hver gang han kaster sin kærlighed på en af hendes ting. Det bliver så godt for Wilderbassen endelig at få sine egne sager og derfor er ønskesedlen lang i år:

 

Kuglebane med egern

Den klassiske Kanin fra jellycat i blå, Wilder har tabt sin og sover med Svales lyserøde shhhhhhhh.

Maskulin lastbil

stor snurretop, så man rigtig kan blive rundtosset

træk-tilbage-biler er et sikkert hit

Badelegetøj, ubåd og speedbåd

Hammerbræt med bolde som ligner en høne

klassisk brio gå-vogn i sort

sød fugle-fløjte

mussestol i grøn og træbord fra Nofred

Min første fjernstyrede bil

Grønt Hyggetæppe formet som blad (Svale ønsker sig det rosa til sin fødselsdag).

puttekasse der ligner et fuglehus

Babapapa skumbog

Lego basiskasse med multifarvet Duplo

Donut fra bobbles. Han er fjollet med den, når han er på besøg hos venner der har en.

Skildpassen Lola, med små hoppende kugler i skjoldet

cardigan i alpacauld

køredragt i lækkert blødt uld, til de udendørs lure i barnevognen.

 

Nu mangler vi bare at finde ud af hvordan vi skal fejre den lille skid, men mon ikke det bliver noget med pynt, lagkage og masser af kys.

 

 

Skal vi giftes?


Vi har lige været til vores venners fantastiske kærlighedsfest. En uforglemmelig aften. 

Lige nu putter Morten Hilma og jeg (med mange tømmermænd) kan ikke lade være med at tænke på hvordan vores kærlighedsfest bliver en dag. 
Jeg vil gerne giftes … en dag, måske ikke næste weekend, men måske en dag i fremtiden. Vi er ikke forlovede, og der går nok rigtig lang tid. Men jeg glæder mig lidt alligevel!

I går i Pæstø, var dagen så ufatteligt rørende, at være sammen med vores bedste venner, deres familie og deres skønne venner.  Det var også dejligt at børnene ikke var med, og at alle vi voksne kunne tosse lidt rundt på dansegulvet. 

Sidste gang vi var til sådan en fantastik fest, var det Louise og min lillebror, Sune der blev gift. Wow det var også en god fest. 

Vi har også været til en helt anden slags bryllupsfest, min veninde Chloes bryllup i Lewes, i England, hvor vi boede på et virkelig fint lokalt bed and breakfast.

Der er så mange muligheder man kan fejre sådan en stor dag på. Har i nogle gode brylluper i kan dele lidt ud af? Hvad var top fedt. 

Jeg tror på kærligheden! 

Feeeeeeeeeest

13839939_10154340601342278_1510903080_oJeg blev et halvt 70 i fredags. Jeg vågnede til lidt af en fest. Guirlander, flag, papirpåfugle, flamgingoer og farvestrålende pompomér. Sune havde sgu oppet sig i år! Måske fordi jeg sidste år blev ægte ked af det over ikke at blive fejret lidt. Der var ingen morgenmad, ingen fødselsdagsgave og Sune kunne vidst godt fornemme at jeg var svært skuffet.

Meeeeeeen, ALT FORLADT, for det her var en FEEEEEEEEST.  Jeg fik de svedigste nike Air Max 95, som stod i flot glitrende indpakning på min plads. Der stod flag på bordet, kaffe i koppen og der blev disket op med frøsnappere, chokoladeboller og juice. Jeg følte mig som en rigtig fødselsdags-dronning.

Om formiddagen kom min mor og min søster Rikke ind og vi smuttede i torvehallerne og spiste frokost og på Palludan bog-cafe og fik kaffe og luftige macarons.

Om eftermiddagen kom min anden søster Trine, der skulle passe Wilder og så skulle Sune, Svale og jeg sgu en tur i vaskeægte cirkus, nemlig cirkus Arena! Det var en stor succes, det kommer der mere om, om et par dage.

Aftenen sluttede vi af med et glas rosé og den største gave: Sune tog los skrigeballonos en nat!

Hip hurra, det er sgu godt nok at fylde 35!

Forelsket i Mallorca

FullSizeRender-36image1-22IMG_5936-2IMG_6276-2image1-24image3-6FullSizeRender-29image2-8image1-25IMG_6422IMG_6110image2-9image1-26image1-27Jeg er faldet pladask for Mallorca og vi har allerede planer om at vende tilbage næste sommer.

Glem alt om grisefester, pølsetyskere og charterfolket der er stive på deltid og solskoldede på fuldtid!

Vi har oplevet Mallorca fra den aller smukkeste side.

Vi havde lejet et hus med min søster Marie, hendes mand Nikolaj og deres to store drenge og min far og hans kone Anne.

Vi kom frem til huset sent om aftenen og vi kunne med det samme fornemme at det var helt perfekt. Et smukt gammelt stenhus med grønne skodder og en stor terrasse, beliggende på en frodig citrusplantage hvor træerene bugnede af appelsiner og citroner, palmerne skyggede over gården og aloevera og krukker med pastelfarvet flora blomstrede ved poolsiden.

Da jeg den første morgen vågnede med Wilder ved hanernes galen, tabte jeg for et øjeblik mit åndedræt. Solen stod op over bjergenes tinder og kastede sine første bløde stråler over den stille, grønne dal. Sjældent har jeg boet så smukt!

Huset lå i udkanten af byen Soller, som er en rigtig hyggelig by i bjergene. Vi var der lige før sæson, så der var ikke særlig mange turister. Soller har en smuk katedral, der er marked om lørdagen og så er der rig mulighed for at gå ned til torvet og spise hjemmelavet is eller nappe lidt tapas og en kold cerveza. Hvad mere kan man ønske sig? Selve byen er smuk med smalle gader, stenhuse og en gudommelig udsigt. Der går en lille sporvogn ned til badebyen Port de Soller som er lidt af et turisthul, men hvis man har lidt større børn som gerne vil leje en vandcykel eller gå på udkig i souvenirbutikkerne, er det ikke helt dumt.

Tilbage til vores hus. Selvom vi var mange mennesker sammen var huset stort og rummeligt og vi fik aldrig klaus. Alle gjorde hver især som det passede dem. Min søster og hendes lille familie kørte på mange ture i det hyggelige område og vandrede i bjergene. Min far forelskede sig i en lille bjergby Fornalutx, hvor han blev nød til at komme hen og drikke kaffe og spise frokost gentagne gange. Vi selv, var mest på plantagen hvor vi legede blandt citrustræer, plaskede i den turkise pool, sov fælles lur i de varmeste timer eller gik en is-tur til byen. Det var så dejligt befriende at alle bare gjorde som de lystede og der var aldrig sure miner over hvordan vi hver især havde lyst til at tilbringe dagen. Det var skønt med eftermiddagene alene ved poolen, men ligeså skønt når vi alle var samlet og poolen boblede af badedyr, svømmefødder og farvestrålende bolde. Min søster og jeg gik de fineste aftenture med den lille søvnløse Wilder i barnevognen. Vi gik ture ved den nærliggende bjergby Biniaraix og vi gik på opdagelse i Soller hvor vi fandt de bedste legepladser og en gotisk kirkegård med gravstene formede som kors, kister og dødningehoveder dekoreret med kunstige neonfarvede blomster og sort/hvid billeder af de afdøde. Det var ret fedt.

Om aftenen spiste vi altid sammen og skiftedes til at lave mad. Mændende så fodbold, vi andre gik aftentur eller hyggede os på terrassen. Sune og jeg var endda på date en aften, hvor vi for første gang siden Wilder kom til verden var bare os to. Vi slentrede hånd i hånd gennem den smukke mørke by, sludrede og grinede og huskede pludselig hvad det var vi forelskede os i hos hinanden.

At rejse på denne måde, om det er med venner eller familie kan klart anbefales. Ferie med en baby på 7 måneder og en krudtugle på 2 1/2 år er selvsagt ikke ren afslapning. Men på denne måde fik vores lille familie klart mere ferie og afslapning end ved at bo på hotel eller bare rejse for os selv. Svale nød de store fætres selskab og de var så søde ved hende selvom hun bare er en lille skiderik i forhold til dem. Der var masser af hænder til Wilder og han elskede også at der skete noget nyt.

Vi nød det i fulde drag og jeg var næsten grædefærdig da vi skulle hjem efter 10 dage. Faktisk på sådan en helt børneagtig måde hvor jeg var helt mut hele morgenen og seriøst skulle tage mig sammen for ikke at knibe en tåre på vej mod lufthavnen.

Næste år tager vi i hvert fald 2 uger! For Mallorca vi ELSKER dig!