Jeg rejser fra mit mindste barn.

fullsizerender-51

I morgen rejser Svale og jeg på ferie til sydspanien. Det er super dejligt og jeg glæder mig virkelig.

Men samtidig efterlader jeg også min mindste bønnespire og det gør faktisk lidt ondt i maven. Han er kun 15 måneder og jeg har, nu rejsen er lige om hjørnet, slet ikke lyst til at undvære ham. Desuden sidder jeg med en grim følelse af at jeg gør forskel på mine børn, og det gør mig lidt usikker på valget om at splitte familien og tage på pigetur.

Lykken ville være hvis vi alle 4 skulle afsted. Men der er der flere årsager til vi ikke skal.

Sune er for nyligt startet som selvstændig og vi har simpelthen ikke økonomi til det. Jeg kunne selvfølgelig godt vælge at rejse med begge børn, men det er der også flere grunde til at jeg ikke gør. Den første er at jeg virkelig selv trænger til at slappe af, få sovet, få en solstråle på næsen og se om jeg kan få lagt en dæmper på de sorte rander under øjnene og en opkvikker på energi plus humør. Det får jeg ikke hvis jeg medbringer begge øgler. Jeg ville få endnu mere travlt end herhjemme, bare uden de trygge og vante rammer, der holder hverdagen sammen, for især Wilder.

Desuden er hverdagen temmelig opslidende for begge unger for tiden. De er i konstant konflikt. Der bliver slået, revet, sparket og Svale får smidt nogle rigtig grimme tillægsord efter Wilder. Jeg tror det bliver rigtig fint for dem hver især at blive forkælet af en forælder og få den fulde opmærksomhed. Især Wilder er lidt i underskud da Svale fylder meget.

Det er så her min dårlige samvittighed kommer frem!

Er det i virkeligheden Wilder der trænger til en uges ferie? Er det synd for ham?

Jeg tror det ikke! Hvis vi skulle til charter-land med all-inclusive havde jeg med garanti taget dem begge med. Men vi skal bo i en lille lejlighed med min mor og hendes mand, det er slet ikke varmt nok til at bade endnu og vi skal på alle mulige ture min mor har planlagt. Det er helt klart en tur der matcher Svale og hendes alder bedst. Desuden tør jeg næsten ikke tænke på hvor meget vi ville fylde. Mig med to unger og for få arme ville være et rimeligt heftigt slæng at få på besøg. I hvert fald indtil Wildis bliver lidt større og en lille smule mere medgørlig.

Med hensyn til at føle mig som en lort der gør forskel på de små kræ, har jeg taget mig sammen. Der kommer masser af situationer som denne, både store og små. De er to små forskellige individer der har forskellige behov og denne her ferie matcher Svales bedst, samtidig med at jeg får mulighed for at få lidt ro på. Vi har så mange oplevelser i vente som familie og Sune og jeg har planer om at vise vores børn verden på godt og ondt. Der går sikkert heller ikke mange år før Sune og Wilder skal på fodbold-ferie og efterlader pigerne i KBH. Det glæder jeg mig faktisk til.

I bund og grund handler det bare om at jeg kommer til at savne lille W.

Mit mod i forhold til at rejse fra ham, har jeg fra dengang jeg rejste til Afrika for at bestige Kilimanjaro med min far. Dengang rejste jeg fra Svale da hun havde samme alder og da var der rigtig mange tanker og følelser på spil. Men jeg gjorde det, og det var slet ikke så slemt da jeg først kom afsted. Til gengæld var det som om der skete en eksplosion af lykke og velvære i det sekund jeg havde hende i min favn igen.

Så… jeg klarer nok at rejse fra Wilder, at undvære ham en uge. Forkæle Svale imens jeg ved at han bliver forkælet af sin far. Og når vi lander i KBH skal jeg ovenikøbet glæde mig til at opleve endnu en indre glædes-bombe når jeg endelig ser hans søde lille skikkelse!

Hej hej hæmninger

fullsizerender-44

Her på det seneste har jeg fundet mig selv i nogle ret mærkværdige situationer. Situationer som aldrig ville opstå før jeg fik børn.

Jeg har fx. vasket laks! Det gør jeg faktisk ofte. Svale elsker nemlig gravad laks, men afskyer dillen. Når jeg har vasket laksen under den kolde hane, dupper jeg den dild-frie fisk tør i et stykke køkkenrulle og til sidst lander den på et stykke rugbrød med smør, helt klar og ren til den kræsne lakse-lover. Jeg føler mig så weird imens lakse-seancen står på og er altid lidt lettet når den er overstået.

Jeg havde også en oplevelse i Irma forleden hvor jeg blev helt voksenflov: Wilder havde Influenza og vi var vi løbet tør for børnepanoér. Mine børn får dem altid i suppositorier, altså dem man putter bagi, jeg synes det er nemmest og de virker på nul komma fem. De forhandler dem ikke særlig mange steder, men Irma ved Nørreport har reddet min røv mange gange, så jeg måtte afsted. Irma var proppet og køen var lang, og da jeg endelig kom op til kassen havde de dem ikke på hylden. Den flinke kassedame ringede på klokken for at sende en medarbejder på lageret. Irma-manden der ikke kunne komme forbi den massive kø, råbte til kassedamen og spurgte hvad han kunne hjælpe med. “Gider du gå på lageret og hente noget Panodil, ikke de almindelige, STIKPILLERNE” råbte hun tværs gennem butikken. Det var meget højt og det føltes som om alle i hele Irma kiggede på mig og tænkte: Nå hun skal rigtig hjem og putte piller op i numsen hende der……! Seriøst kunne hun ikke have råbt panodil JUNIOR, eller kunne jeg ikke havde haft mindst et barn med, så folk måske kunne regne ud at jeg bare skulle hjem og putte piller op i numsen på dem.

En anden lidt anderledes ting er, at jeg har fået en ny rolle som jukebox. Jukeboxen benyttes især når vi cykler og Svale og Wilder sidder trygt, godt og skjult under den røde kaleche i christianiacyklen, imens jeg cykler rundt og ligner og lyder som et fjols, der synger for mig selv. Svale kan bestille et hvilket som helst nummer og så synger jeg det. Det er ikke altid at jeg kender melodien eller teksten og jeg er heller ikke særlig god til at synge. Børnesangene er nemme nok, men nu er Svale, stærkt inspireret af sin bedste ven Lulu, begyndt at bestille Michael Jackson. Så jeg cykler rundt og synger : beat it, beat it, beat it, beat it, No one wants to be defeated, resten af teksten er jeg ikke så god til, den freestyler jeg bare på sådan et lidt mærkeligt sprog der ikke findes, men lyder rigtigt i Svales små ører. Og hun er fan. Jeg føler mig faktisk næsten som Michael Jackson, det er ret fedt ! Når vi kommer til et lyskryds stopper jeg selvfølgelig koncerten, men man skal passe på, for største-øglen bryder sig ikke om at jukeboxen stopper midt i et nummer og forleden råbte hun højt og kommanderende, midt i et crowded lyskryds: HVORFOR STOPPER DUUUUUUU ? SYNG MOR, MERE MICHAEL JACKSON MOR, MEEEEEEERE, NU SKAL DU SYNGE BEAM ILLLLLLL (beat it) iGEEEEEEN! ….. suk.

Til dagligt er der selvfølgelig også mange mærkelige småting. Jeg har fx. serveret morgenmad for Svales build a bear Ninja-turtel, klædt i Wilders aflagte tøj. Den kan godt lide æg og børnechampagne. Vi leger også en lidt speciel leg hvor hånddukken Andrea (den der er venner med Kaj), kan skide alle mulige ting ud af hullet der normalt er til at putte hånden i. Det kan vær lego, en badeænd eller i værste fald en halvgumlet fignestang, der til Svales fryd ligner den ægte vare.

Jeg synes det er sjovt, og jeg elsker mine børns uspolerede hjerner. De vil gerne bare have det fedt og de er  fuldstændig ligeglade med hvad andre tænker! Det er jeg også blevet efter jeg er blevet mor til dem. De to krabater finder på så mange dejlige, skøre og løjerlige ting og de har en forrygende evne til at få mig til at miste alle hæmninger.

Det er så befriende. Tak unger!

 

fødselsdagsønsker til en 1-årig krudtugle

14958938_10154617137272278_2147284579_o

Om to uger er det 1 år siden Wilder kom til verden. Jeg glæder mig til at fejre hans fødselsdag, forkæle ham og se hans lille fjæs når han for første gang rigtig skal åbne gaver. Wilder har stort set intet legetøj der bare er hans og han får bøvl med Svale hver gang han kaster sin kærlighed på en af hendes ting. Det bliver så godt for Wilderbassen endelig at få sine egne sager og derfor er ønskesedlen lang i år:

 

Kuglebane med egern

Den klassiske Kanin fra jellycat i blå, Wilder har tabt sin og sover med Svales lyserøde shhhhhhhh.

Maskulin lastbil

stor snurretop, så man rigtig kan blive rundtosset

træk-tilbage-biler er et sikkert hit

Badelegetøj, ubåd og speedbåd

Hammerbræt med bolde som ligner en høne

klassisk brio gå-vogn i sort

sød fugle-fløjte

mussestol i grøn og træbord fra Nofred

Min første fjernstyrede bil

Grønt Hyggetæppe formet som blad (Svale ønsker sig det rosa til sin fødselsdag).

puttekasse der ligner et fuglehus

Babapapa skumbog

Lego basiskasse med multifarvet Duplo

Donut fra bobbles. Han er fjollet med den, når han er på besøg hos venner der har en.

Skildpassen Lola, med små hoppende kugler i skjoldet

cardigan i alpacauld

køredragt i lækkert blødt uld, til de udendørs lure i barnevognen.

 

Nu mangler vi bare at finde ud af hvordan vi skal fejre den lille skid, men mon ikke det bliver noget med pynt, lagkage og masser af kys.

 

 

Skal vi giftes?


Vi har lige været til vores venners fantastiske kærlighedsfest. En uforglemmelig aften. 

Lige nu putter Morten Hilma og jeg (med mange tømmermænd) kan ikke lade være med at tænke på hvordan vores kærlighedsfest bliver en dag. 
Jeg vil gerne giftes … en dag, måske ikke næste weekend, men måske en dag i fremtiden. Vi er ikke forlovede, og der går nok rigtig lang tid. Men jeg glæder mig lidt alligevel!

I går i Pæstø, var dagen så ufatteligt rørende, at være sammen med vores bedste venner, deres familie og deres skønne venner.  Det var også dejligt at børnene ikke var med, og at alle vi voksne kunne tosse lidt rundt på dansegulvet. 

Sidste gang vi var til sådan en fantastik fest, var det Louise og min lillebror, Sune der blev gift. Wow det var også en god fest. 

Vi har også været til en helt anden slags bryllupsfest, min veninde Chloes bryllup i Lewes, i England, hvor vi boede på et virkelig fint lokalt bed and breakfast.

Der er så mange muligheder man kan fejre sådan en stor dag på. Har i nogle gode brylluper i kan dele lidt ud af? Hvad var top fedt. 

Jeg tror på kærligheden! 

Feeeeeeeeeest

13839939_10154340601342278_1510903080_oJeg blev et halvt 70 i fredags. Jeg vågnede til lidt af en fest. Guirlander, flag, papirpåfugle, flamgingoer og farvestrålende pompomér. Sune havde sgu oppet sig i år! Måske fordi jeg sidste år blev ægte ked af det over ikke at blive fejret lidt. Der var ingen morgenmad, ingen fødselsdagsgave og Sune kunne vidst godt fornemme at jeg var svært skuffet.

Meeeeeeen, ALT FORLADT, for det her var en FEEEEEEEEST.  Jeg fik de svedigste nike Air Max 95, som stod i flot glitrende indpakning på min plads. Der stod flag på bordet, kaffe i koppen og der blev disket op med frøsnappere, chokoladeboller og juice. Jeg følte mig som en rigtig fødselsdags-dronning.

Om formiddagen kom min mor og min søster Rikke ind og vi smuttede i torvehallerne og spiste frokost og på Palludan bog-cafe og fik kaffe og luftige macarons.

Om eftermiddagen kom min anden søster Trine, der skulle passe Wilder og så skulle Sune, Svale og jeg sgu en tur i vaskeægte cirkus, nemlig cirkus Arena! Det var en stor succes, det kommer der mere om, om et par dage.

Aftenen sluttede vi af med et glas rosé og den største gave: Sune tog los skrigeballonos en nat!

Hip hurra, det er sgu godt nok at fylde 35!

Older posts