På eventyr med Cirkus Arena

5f427ca6-d2bc-4498-a0b9-86cc9c47de7653a19a98-dca0-44cd-bb13-3c4effe6fcd1ff82baab-c3d8-4cff-ba9a-2b0f349a388a772ab3dd-a082-4718-ad5c-1deb38802462def4e93a-2463-4a38-879e-84818cdff8d0
659b4319-f8ee-4611-a054-a51167c21228

 

 

 
Forleden var vi en tur i Cirkus Arena. Svale har i næsten to år, siden vi var i cirkus sidst, jævnligt spurgt hvornår vi skulle i cirkus igen. Så i kan nok regne ud at hun glædede sig helt vildt. Wilder derimod havde svært ved at forstå hvad det var vi skulle og blev ved med at spørge om vi ikke hellere skulle tage på biblioteket! Han skiftede heldigvis mening da han så det kæmpe store røde og gule cirkustelt og så kunne det ikke gå hurtigt nok.

Vi var der i god tid og gav den gas med candyfloss, is, popcorn og et par kolde øl. Da tiden var inde tog vi plads helt tæt på manegen. Der var en ganske særlig og magisk stemning i teltet, ungerne var forventningsfulde, Svale syntes det kildede i maven sagde hun, mens hendes øjne strålede og Wilder havde svært ved at sidde stille på stolen.

De første artister gik på med et balancenummer iført astronautkostumer der blev selvlysende i det mørke telt. Ungerne var mussestille og spændte – det gik rent ind. Jeg iagtog dem nysgerrigt under hele forestillingen. Især var det sjovt at se Wilder opleve cirkus for første gang. Begge var begejstrede, svale lidt mere tilbageholdende end Wilder. Hun sad på skødet for hun var bange for klovne. Wilder derimod var i sit ES og gav selvsikkert klovnen en høj femmer.

Det var et rigtig godt cast med Clemens som confrentier. Sidste gang jeg hørte noget til ham var i tidernes morgen, hvor jeg snoede mine unge lemmer til tonerne af “lad os feste” med en lidt for høj promille på billig lambrusco og små grå…. Clemens var også blevet voksen og det klædte ham godt.

Vi nød et par timer med gøglet musik,  dramatiske kostumer, similisten an mas, duften af savsmuld blandet med popcorn, svedige håndflader når klovnen nærmede sig og fantastiske akrobat-numre! Det var dejligt befriende at blive henrykt, overrasket og underholdt i en farvestrålende verden så langt fra det trivielle hamsterhjul vi praktiserer til hverdag.

Jeg synes at forestillingen var rigtig vellykket i år. De forskellige cirkus-numre var spundet sammen af et ægte eventyr.  Et eventyr om kronprinsens jagt på den overflødige pauseklovns tårer. Denne jagt tog dem og publikum verden rundt, fra Mexico til Sahara og helt til Indien og tilbage igen og endte med at give en rigtig fin og fuldendt oplevelse.

Mætte af indtryk slentrede vi mod bilen imens vi hver især fablede om hvilket nummer der var vores favorit. Svale var selvsagt mest tosset med cirkusprinsesserne, der for øvrigt slet ikke var fimsede, men osede af girlpower. Wilder var selvfølgelig mest på elefanterne. Sune derimod var mest vild med en herre der mens han lå på ryggen kunne jonglere med diverse tingester… og jeg – jeg var aller mest imponeret over  trapezkunstneren  der svang sig rundt i toppen af teltet i intet andet end sine tænder!

Vi glæder os allerede til næste år, for vi kan vidst ikke komme udenom at cirkus er ved at blive en tradition i vores lille familie.

 

 

 

Jagten på den perfekte bolig #2

image1-2

Lad mig fortsætte hvor jeg slap i #1 om jagten på det perfekte bolig. Indlægget kan læses HER hvis du missede det 🙂

Jeg er noget bagud med at fortælle jer om alt det nye der sker i vores liv – for det er VIRKELIG meget, men det kommer det hele – det lover jeg.

En aften for et par uger siden var jeg ovre hos min far at spise. Vi spiste svenske kødboller, som er min fars hof-ret, imen vi sad og sludrede. Snakken faldt igen på hus-køb og vi vendte situationen om huset i Kvistgård. “Hvorfor kigger i ikke i Blovstrød?” Spurgte min Far ud af det blå… jeg måtte blankt indrømme at jeg ikke anede hvad Blovstrød var for et sted eller hvor på Sjælland det lå. Min Far fortalte at min Farfar i en årrække var ansat på kasernen i Blovstrød og at min far og hans bror har boet der en stor del af deres barndom. De har begge gået på Blovstrød skole, leget i skovene og de militære områder omkring og de har de bedste af deres barndomsminder derfra.

Det lød da ret hyggeligt, så vi slog straks op på boligsiden for at se hvad der var til salg. Min far fandt med det samme et hus i nærheden af hans barndomshjem. Et rødt 60’er drøn af et murstenshus der kun havde været til salg i 2 dage!

Vi aftalte at køre en tur til Blovstrød dagen efter. Jeg ville rigtig gerne se området min far talte så varmt om, men aller mest glædede jeg mig til at høre en røverhistorie eller to fra hans barndom.

Vi hyggede os i bilen, hørte radio og spiste gammel chokolade fra handskerummet, mens vi kørte ud af kongevejen. Min far åbnede for godteposen af barndomsminder og mens han pegede på søer han var faldet i og skove hvor han havde bygget huler, nærmede vi os vores destination.

Vi svingede af mod Blovstrød og jeg blev virkelig overrasket. Vi var landet i den hyggeligste lille landsby med gadekær, gamle gårde, landsbykirke og en smuk gammel skole, selvom vi blot var 25 minutter fra KBH K. Vi parkerede foran min fars barndomshjem og imens jeg sad og forestillede mig hvordan min farmor havde bagt kardemommeboller og renset min farfars uniformer i det lille gule hus, følte jeg mig allerede en lille smule hjemme. Vi trillede lidt videre og på vejen udpegede min far hvor slagteren og købmanden havde ligget. Et stenkast fra min fars barndomshjem lå det lille røde hus vi dagen i forvejen havde opdaget på boligsiden.“Det er skide godt det her, Louise…. skide godt” sagde min Far ivrigt.
Her sad vi i et parcelhus-kvarter i Blovstrød, foran et rødt etplanshus med træ i loftet, væg-til-væg gulvtæpper og et tag der lignede at det skulle være skiftet sidste år, men han havde ret – Det var faktisk skide godt!

Vi gik en tur i området, slentrede igennem skolen og min far viste mig hvor han havde siddet og kikket ud, på sin første skoledag. Han viste mig gadekæret hvor han op til flere gange var faldet gennem isen fordi han lige skulle spille fadango og skyde genvej….Han ville sikkert gøre det samme idag, kunne jeg ikke lade være med at tænke -for sådan er han bare, ha ha!

Hjemme igen fortalte jeg begejstret Sune om Blovstrød og i modsætning til min forventning synes han slet ikke det lød helt skidt. Han er selv vokset op i Allerød som er blot 3 km derfra. Men shit, det her var jo det modsatte af det vi egentlig ledte efter. Ingen udsigt over mark eller skov. Til gengæld rigtig meget udsigt til alle mulige andre et-planshuse…

Dagen efter ringede jeg til ejendomsmægleren og prøvede at overtale ham til at vise os huset samme eftermiddag, men det havde han simpelthen ikke tid til. Han opfordrede os til at møde op til åbent hus den følgende søndag, – og det kan jeg lige love jer for at vi gjorde….

Fortsættelse følger 🙂

Jagten på den perfekte bolig

 

image1-2

 

Husjagten er i fuld gang.

Vi har hver især mange ønsker til vores kommende bolig, så det er skide spændende.
Sune vil helst have et hus langt ude på landet og gerne et hus som ligger helt for sig selv. Han ville elske at have skoven i baghaven, eller kunne spejde over åbne marker. Transporttiden betyder ikke så meget for ham, så han har været på udkig over det meste af Sjælland og har også fundet nogle ret interessante emner omkring Holbæk. Det skal lige siges at Sune bliver den som har bilen til dagligt og jeg kommer til at tage det offentlige, så jeg kan egentlig godt forstå ham. Manden elsker desuden at køre bil. Han nyder at have varme i numsen, høre radio og at få sig en kop køre-kaffe. Men Holbæk bliver det altså ikke, der er sgu for langt!
Jeg vil sådan set også gerne have skov og marker, men jeg vil også rigtig gerne have naboer og en skole i nærheden. Jeg tror jeg ville dø af skræk over at bo i en skov.  Jeg ville med garanti tro at blair witch var på vej ind og tage mig, hver gang en kvist knækkede udenfor, i hvert fald om natten. Jeg vil helst ikke mere end 45 minutter væk fra KBH, da jeg gerne vil beholde mit job. Jeg kommer til at tage toget eller min cykel – måske en kombi og derfor synes jeg at det er vigtigt med en station og indkøbsmuligheder i cykelafstand.
Vi har været til åbent hus både her og der.
Vi har forelsket os i et hus i Kvistgård uden at ane hvad Kvistgård egentlig er for et slags sted. Vi har været i banken for at låne penge til det – og fik lov.  Men så var der bare et eller andet inden i os, som ikke føltes 100 procent rigtigt. Måske fordi der ingen folkeskole er i Kvistgård. Der er heller ikke en station med tog til KBH. Udover det virkede der uendelig tomt. Ingen af de gange vi har været der, har der været mennesker på gaden og det er måske aller mest det som har holdt os lidt tilbage.  Til gengæld er Kvistgård tæt på motorvejen til KBH og også dejligt tæt på Hornbæk, hvor min Mor bor det meste af året. Vi har også min søster Stine i Espergærde, så på den led ville det være rigtig oplagt. Men som sagt, et eller andet var bare ikke helt rigtigt! Og det er altså på trods af at Kvistgård ligger omringet af skønne skove, huset var pænt, gult og tre-længet med en dejlig have og verdens pæneste vinduer og  så var prisen overordentlig fornuftig!
Nå, men vi valgte at slå koldt vand i blodet. Vi begyndte at spendere tid på diverse boligsider igen, vi har trods alt ikke susende travlt, vi skal bare nå at finde et hus før Svale skal starte i skole næste sommer.
I sidste uge tog vi hjem til min far og spiste,  og snakken faldt igen på bolig. Han foreslog os at kigge i Blovstrød hvor han selv er vokset op  – og det gjorde vi – og vi har muligvis fundet det helt rigtige. Det er meget spændende kan i tro…
Fortsættelse følger………..

Så flyt dog ud af byen kvinde!

66f1ac57-aa44-4a42-96cf-911bd22c1798


Jeg har i årevis sværget at jeg aldrig ville flytte fra København. At mine børn skulle være børn på stenbroen, vokse op i KBH K på godt og ondt.  Der har aldrig været tvivl om at vi bedst så os selv som inkarnerede københavner-forældre. En familie som fortsat brugte byen og nød alle dens facetter: Solskinsdagene i Kongens have, byens legepladser, aftensmad på cafe med de små og massere af byture hvor vi stadig skulle ud og svinge de rutinerede træben. Byens støj har altid lydt som musik i mine ører og jeg har siden jeg var 14 boet i KBH K og følt mig aller mest hjemme her.

Jeg ELSKER København og det faktum at København  rummer alt fra barn til olding og fra hjemløs til millionær.  Men imens København er favnende og rummelig er jeg ved at blive det modsatte. Jeg troede aldrig det skulle komme fra mig, men jeg er klar. Klar til at rykke ud af byen og prøve noget nyt!

For på  solskinsdagen i Kongens have nyder jeg ikke kun solens stråler, jeg bitcher samtidig over de stang-stive teenagere, det efterladte skrald og alle de rotter det tiltrækker.  Legepladserne når vi ikke  at bruge i hverdagen og forleden weekend rutchede Svale næsten ind i en kæmpe stor menneskelort og pis-pøl. Jeg nåede heldigvis lige at flå hende af, et splitsekund inden hun ramte herlighederne. Hun var svært skuffet over ikke at kunne rutche (havde plaget om legeplads siden kl. 6.05) og daskede over i legehuset for at lege købmand. I legehuset fandt hun endnu en bunke menneskelort og så ville hun altså gerne hjem! Jeg er sgu ikke så sart, men lige det der gjorde mig sgu lidt stram i betrækket!

Cafe-besøg med børn ha ha – det er ret sjovt at jeg seriøst tænkte at det ville være et hyggeligt og afslappet alternativ til aftensmaden derhjemme, det kan jeg hurtigt afsløre at det IKKE er – og det sker ALDRIG. Og det med byturene…. ja, der er i bogstaveligste forstand virkelig langt mellem snapsene. Før jeg fik børn var min ultimative yndlingsbeskæftigelse at vælte rundt på Københavns clubber og brune værtshuse med en smøg i munden – jo højere promille jo bedre! Det var en fest. Det var skide skægt. Men den æra er forbi. For med moderskabet fulgte ansvar, kærlighed og en helt ny og ukendt træng til at være hjemme og nulre mit afkom. De er jo det dejligste i hele verdensrummet! Når det er sagt synes jeg gamle øl-hund selvfølgelig det er fornøjeligt at blive luftet i ny og næ, men ikke i en grad at det er et must at være nabo til bobi,wessels og byens kro. En farlig trekant hvor man, lige som den i Bermuda, hurtigt kan blive væk og samtidig miste både hæmninger og nøgler.

Byens støj lyder ikke sødt og lokkende i mine gamle ører længere. Byens støj vækker mine børn og giver mig endnu flere grå hår og rynker rundt om øjnene end absolut nødvendigt. Jeg undrer mig over hvorfor fulde folk skal råbe SÅ højt kl. 5 om morgenen, hvorfor de har boomblastere med i byen (den er da ikke særlig handy…)? og hvorfor er det lige at en eller anden skiderik skal knalde en prostitueret åbenlyst på bænken foran vores vindue kl. 7.30 søndag morgen? Da sidstnævnte episode fandt sted, reagerede jeg ved at åbne køleskabet og lede efter nogle æg jeg kunne kaste efter skiderikken, men dem havde vi desværre spist!  Det skete på min fødselsdag og jeg følte at jeg blev nøjagtig 103 år gammel!

Hvis den tidligere mig, mødte den nutidige mig, ville jeg pænt bede mig om at flytte ud af byen med mit brok! For bare to år siden skrev jeg det HER indlæg, hvor jeg SLET ikke fattede at mine venner var begyndt at flytte. Jeg tog på daværende tidspunkt total afstand fra tanken og jeg husker tydeligt hvordan jeg synes et rækkehus i forstaden lød som det skrækkeligste og mest småborgerlige man kunne byde sig selv . Men man har åbenbart en holdning til man får en ny, for nu forstår jeg det så uendelig godt! Jeg vil skide højt og flot på at være urbane københavner-forældre. Lige nu lyder småborgerlig helt OK. Vi drømmer om at havne i et hus på landet eller sågar et etplanshus med lortefarvede klinker på badeværelset i et villa-kvarter. I dont care, for prioriteterne har rykket sig gevaldigt. Nu betyder ro, have og en god folkeskole i nabolaget mere end alt muligt andet!

Så vi er sgu gået på boligjagt. Det er ikke mange kroner vi har at gøre godt med, men det er utroligt hvad man kan få for pengene hvis man rykker uden for København og de nærmeste forstæder. Vi kigger primært i Nordsjælland og omkring Roskilde og en gang imellem flirter jeg lidt med tanken om at trække stikket totalt og købe et luksus-palæ til 600.000 på Bornholm! Lad os se hvad der sker 🙂

Udslæt fra helvede og ansigtscremen over dem alle

image2Jeg har aldrig gået særlig meget op i hudpleje og har altid brugt hvad der lige var ved hånden til ansigtet. Lidt børne-numse-creme, lidt bodylotion eller slet ingenting.

Men da jeg blev gravid med Wilder fik jeg pludselig udslæt der begyndte ved næsen og senere bredte sig rundt om munden. Det var virkelig ikke pænt, det sviede og jeg var rigtig ked af det over det. Ked af det på grund af smerterne men også den begyndende tendens til at isolere mig fordi jeg skammede mig over at se sådan ud.

Jeg gik til hudlægen som konstaterede at det var perioralt dermatitis og rosaceia, men hun kunne ikke give mig nogen behandling da jeg var gravid. Da Jeg havde født kunne jeg endelig få udskrevet en mild salve – men det hjalp ikke en dyt!  Jeg kunne fortsat ikke få den optimale behandling, nemlig tetracyklin, da jeg ammede og tetracyklinen kan give misfarvede knogler og dermed brune tænder hos barnet. Øv.

Udslættet blev kun grimmere og mere smertefuldt.  Til sidst begyndte det også at brede sig omkring mine øjne og jeg var grædefærdig.  Jeg var SÅ træt, Wilder var et rigtig røvhul af en baby som aldrig sov, han var skide sur når han var vågen og så lignede jeg oven i købet en der havde fået hældt syre i ansigtet. Det var virkelig en lorteperiode!

Jeg fik imidlertid en henvisning til en ny hudlæge og han havde heldigvis kuren, en anden salve ved navn Soolanta! Efter kun en måned begyndte min hud at ligne sig selv igen og jeg var lettet!

Efter den omgang har min hud været sart. Der skal intet til før den blusser op, så jeg har jeg fået en helt anden tilgang til hudpleje. Det duer ikke længere med en klat bodylotion i fjæset, det kan jeg simpelthen ikke tåle. Perioralt dermatitis er hormonelt betinget men kan også blive provokeret af sol og kortison creme, hvilket passer rigtig godt da jeg skadede min hud helt sindssygt da jeg blev forbrændt på Kilimanjaro i starten af min graviditet og netop blev behandlet med kortison efterfølgende. Se lige et rædselsfuldt billede HER med brændt hud og hornhinder. Av, den hud har været lidt igennem.

summasumarum er at jeg er begyndt at passe godt på min hud. Det gør jeg ved at bruge denne her darling fra Tromborg.  Min sarte hud bliver blød og smidig, cremen dufter af citrus og så er jeg vild med at man kun behøver en enkelt creme til både dag og nat. Du kan købe den HER, hvor den er på udsalg med en lille multivitamin-ansigstmaske som by the way også er helt igennem lækker.

 

Indeholder affiliate links