Må jeg bede om en klon?

image1-13

 

 

Tiden flyver og jeg ville ønske at jeg havde en klon der kunne lave halvdelen af alt. Eller i hvert fald alt det praktiske som at tømme opvaskemaskine, ordne vaske tøj, handle og lave mad og så kunne den måske også hjælpe mig lidt med at hente og bringe et par gange om ugen. Udover det måtte den også gerne tage nattetjansen der stadig er 3-4 ture pr. nat, skifte bleer, og være god til at skille mine børn ad hver gang de er oppe at slås, som de er cirka 10 gange dagligt. Sidst men ikke mindst skulle den være special-programmeret til at stoppe Wilder når han i alt sin iver tonser igennem stuen med toiletbørsten i hånden. Imens klonen arbejdede kunne den rigtige mig så trække vejret helt ned i maven, drikke et glas bobler og hænge lidt mere løst og ikke være sådan en udkørt B-version af mig selv. Og så kunne jeg være lidt sejere og BLOGGE lidt mere! Det gad jeg godt!

Sommerferien er heldigvis lige om hjørnet, det bliver SÅ godt. Vi skal 2 uger til Spanien med 3 af mine storesøstre, deres mænd, børn og min far og hans kone. Vi har lejet et gigantisk hus på en gammel olivenplantage med egen tennisbane og kæmpe pool, det bliver SÅ godt… og lidt larmende måske…

Det er vidst ikke muligt at få sig en hjælpende klon i denne tidsalder og jeg klarer den nok også helt fint uden . Svale er nemlig ret god til at huske mig på at vi imellem tårne af opvask og sokker uden partnere skal huske at have det sjovt og lege. Igår blev det til noget lyserød prinsesse-leg med en meget utilfreds prins involveret – og ja, jeg har til min datters fryd en ægte syntetisk prinsessekjole i voksenstørrelse 🙂

 

Mandag morgen din bitch

Processed with VSCO with hb1 preset

Sure børn der er kommet for sent i seng, der står op før fanden får sko på, programmeret til at hærge fra de slår øjnene op.

Ramasjang på en lydstyrke for hørehæmmede og morgemadshuller (cheerios) og pasta klistret fast under sokkerne, fordi det er blevet en sport at kaste med dem når man er mæt…..og der er stadig 3 dage til rengørringsdamen kommer.

Ingen tid til bad, men anden lag deo under armene og lidt vand i fjæset. Jeg kigger i spejlet og møder en bleg rødmosset dejklump med en stram streg af en mund, burgerøjne og rodet hår, der i et oprør forårsaget af min midtlivskrise, er blevet farvet en anelse for lyst og lidt til den røde side. Et fedt lag concealer og lidt overdrevet brug af mascara redder det værste, i hvert fald hvis man kun lige kigger hurtigt og har glemt sine briller.

Ingen af øglerne vil have tøj på. Tvangspåklædning sker under skrig og skrål med mindsteøglen og Svale ender i et underligt outfit med sommerkjole uden på vintertøj i skrækkelige mønstre som hun selv synes spiller for vildt.

Jeg laver en kop kaffe og i mellemtiden har den ene taget alle sine underbukser uden på sit i forvejen specielle tøj og har nu en numse større end en orangutang og den anden har hældt en hel æske byggeklodser og et glas mælk ud på stuegulvet og er igang med at spise et par af de tidligere nævnte cheerios og tørre pastaskruer fra det beskidte gulv. Jeg sukker, sætter mig i sofaen og kigger på mit spøjse afkom imens jeg minder mig selv om at jeg skal huske at tage bukser på inden jeg går ud af døren. Det er allerede sket to gange at jeg har stået i vuggestuen i striktrøje og nylonstrømper, her kan du læse om den ene…Det skal helst ikke ske igen…

Jeg kan ikke længere ignorere at vi har møg-travlt. jeg hopper i et eller andet krøllet tøj jeg vidst nok har taget af igår, sluger kaffen og begynder at få øglerne i overtøjet. Svale går AMOK, hun vil have højhælede flamingo-sko på. Wilder skriger fordi Svale skriger og jeg tyrer de polkaprikkede danse-sko igennem gangen, prøver at holde tonen og beordrer AFGANG! Pædagogisk? NEJ!

I elevatoren napper vi lige et gruppekram og alle får tørret tårene væk.

Det øs-regner og jeg sveder som et svin. Wilder smider sig ned foran christianiacyklen og siger en høj utilfreds lyd der skærer gennem marv og ben og spræller hysterisk med arme og ben. “Se Wilder ligger i vandpytten og chiller” siger Svale og vi begynder heldigvis alle tre at grine. Vi når heldigvis skovbussen. Wilder bliver lyn-afleveret i vuggeren, han hulker da jeg går og jeg kommer for sent på arbejde, gennemblødt, nu med mine to ton mascara hængende under øjnene. Great.

Men hul i det, mandag morgen ER OVERSTÅET og tirsdag har været rimelig fed!

 

 

 

 

 

 

Selfie-time

Processed with VSCO with hb2 preset

Processed with VSCO with hb2 preset

Processed with VSCO with hb2 preset

Processed with VSCO with hb2 preset

Processed with VSCO with hb2 preset

Processed with VSCO with hb2 preset

Vi kan vidst godt lade sive at vi tager rigtig mange selfies hjemme hos os. Jeg har sågar købt en selfiestang. I weekenden prøvede jeg lige at snuppe et familie-foto men der er rift om at være MEST med på billedet og så var der specielt en der var rigtig god til at lave frø-fjæs. Det lykkedes efter cirka 1000 forsøg.

Ellers har det været en travl uge hos os. Der har ikke været mange splitsekunders pause og vi er ret fladmaste. I eftermiddag drøner vi op i vores sommerhus og laver bål, griller skumfiduser og ordner have, alt sammen iført joggingbukser med hængerøv og sure gummistøvler. Det bliver fedt!

God weekend 🙂

Budapest

Processed with VSCO with hb2 preset

image8

Processed with VSCO with hb2 preset

Processed with VSCO with hb1 preset

Processed with VSCO with hb2 preset

Processed with VSCO with hb2 preset

Processed with VSCO with hb2 preset

Processed with VSCO with hb2 presetProcessed with VSCO with hb2 preset

Processed with VSCO with hb2 preset

image4-1image2-2

 

 

 

 

 

 

Det er snart et par uger siden vi er kommet hjem fra en fuldstændig fortryllende weekend i Budapest.

Ferien startede allerede tidligt torsdag morgen da vi helt uden børn, sad i metroen på vej mod lufthavnen, med hver vores kop kaffe. Det tog lige præcis 3 minutter at vende sig til den ro. Da vi havde tjekket ind, insisterede Sune på at det var tid til en stor fadøl selvom klokken ikke var mere end 7. For dem der ikke ved det, er lufthavnen nemlig (ifølge Sune) et slags parallelunivers hvor man skal have en stor rejse-øl uanset tidspunkt på døgnet. Der sad vi, Sune og jeg, vi skålede, grinede og talte sammen helt uden at blive afbrudt og helt uden at småskændes over hvem der skal hente, købe ind og lave madpakker. Fuldstændig frie for dagligt ansvar og følelsen af at være bagud.

I flyet chillede vi, jeg læste et blad for første gang i virkelig lang tid og Sune tog en lur. Vi følte os som frie fugle.

Vi ankom til Hotel Astoria i hjertet af Budapest ved 11 tiden. Et historisk hotel, med dekoreret tapet, tunge krystal lysekroner og væg til væg gulvtæpper uber alles. Helt klart et godt hotel, der med morgenmad kostede 900 kr for to nætter. Vores værelse var stort med en lille balkon og endda et karbad. Vi var fuldt ud tilfredse men næste gang gad jeg så godt prøve at bo på Graham four Seasons som ser for vildt ud og også koster knap 4000 kr for en nat.

Solen skinnede og termometret viste 20 grader. Vi skyndte os ud i byen og fandt straks en fortovscafe hvor vi spiste traditionel ungarsk frokost i solen. Dagen gik med at spadsere rundt og opleve den nyere bydel Pest, som absolut ikke er ny i den forstand at der er skyskrabere og fremtids-steming, den er ældre end københavn og både smuk og historisk. Vi osede rundt, snackede, drak en øl her og der, vi hyggede os, holdt i hånd og var kæresteagtige.

Jeg har lidt af et second-hand flip for tiden, så jeg tjekkede en del vintage-butikker ud. Lige ved vores hotel lå Humana vintage hvor jeg virkelig gjorde nogle fund i form af en små-blomstret cardigan, en stor-blomstret skjorte og et rædsel/vidunder af en 60ér kjole. Priserne er helt i bund i Humana, jeg brugte omkring 150 kr på alle tre ting. Vi lagde også vejen forbi secondhand-butikken Retrock som havde alt hvad hjertet kunne begære fra svundne glamourøse tider. Jeg kunne have købt mig fattig, men endte med at nøjes med en fakepels i sort og sølv. Sune skraldgrinede da han så den og er overbevist om at tidligere ejer er prostitueret, desuden blev jeg kaldt silverback-gorilla resten af turen, men jeg elsker den, og den har hængt på mig siden.

Vi var begge overraskede over byens skønhed, charme og dekadente forfald. Den ene smukke bygning i gotisk stil, efter den anden, smukt dekoreret med dæmoner, søjler og krumelurer. Helt klart en by som har haft sin storhedstid, krisen har sat sit præg og mange huse trænger til en kærlig hånd. Jeg elsker at byen ikke er så renskurret og giver næring til fantasien. En anden ting jeg elsker er de utallige pastelfarvede huse, især de lyserøde med afskallet maling og flækkede ruder. Hvis Paris og Berlin blev forelskede og fik et barn, ville barnet hedde Budapest.

Da mørket faldt på, kom dagens højdepunkt, vi skulle spise på michelin-restauranten Borkonyha.  Maden var fremragende og vinen ligeså. Jeg faldt især i svime over desserten som lignede noget fra en anden verden: artiskokcreme arrangeret smukt og dekoreret med pink og gule mini-macarons, sukkerblade, toppe af hvid chokolademousse, små bær-bobler og sødt knas. Den lignede et lille udsnit af landskabet som jeg forestiller mig det ser ud i slaraffenland, men smagte frisk og pikant. Aldrig har jeg spist noget så smukt, det var kort sagt en helt eminent gastronomisk oplevelse. Vi sparede ikke på noget, vi fik to hovedretter, to gange dessert og en flaske formidabel rosé til knap 750 kr. wow!

Efter middagen smuttede vi på ruin-bar i det jødiske kvarter og derefter fandt vi en udendørs cafe med kulørte lamper hvor vi hyggede os, følte os unge, drak øl og røg cigaretter.

Fredag havde vi en langsom morgen hvor vi bare nød at vi ikke skulle haste afsted. Da vi endelig kom ud af røret begav vi os over kædebroen, over til den gamle bydel Buda. Her var virkelig smukt, men faktisk også en lille smule kedeligt. Vi slentrede rundt og kiggede på de flotte majestætiske bygninger, drak kaffe og sludrede. Efter en lokal ungarsk frokost bestående af kødgryde, udkogte kartofler og øl, smuttede vi en tur i kurbad, for det skal man når man er i Budapest, også selvom vi ikke var helt tossede med tanken. Vi ville helst havde besøgt Rudas-badet som skulle være det ældste kursted, med et flot tyrkisk bad under en stor kuppel, hvor lyset skulle stråle ind på fantastisk vis. Men der var ikke adgang for kvinder om fredagen, så istedet endte vi i Gellert-badet. Det var smukt i grønne og turkise farver, men det var også nedslidt, småsnavset og turistet. De to varme bade var fyldte og ellers var det meget lig en svømmehal, men selvfølgelig en smuk en af slagsen. Vi er vante til Hotel Vejlefjords kurbad, så vi er nok lidt svære at imponere, men stadig, jeg ville klart gå for et andet kurbad.

Efter badet smuttede vi tilbage til livlige Pest. Vi kiggede forbi den store markedshal, hvor der sælges alt mellem himmel og jord. Torvehallerne i København kan godt gå hjem og lægge sig, det her er stort, frisk og der er et leben uden lige, klart et besøg værd. Så daffede vi lidt på bar, sad og sludrede og så gik vi ud og kiggede på sneakers. Der er et væld af sneaker-butikker i Budapest og udvalget er stort. Skoene er en del billigere end herhjemme og jeg er især vild med pigshoes der udelukkende sælger sneakers til piger og kun har de pæneste på hylderne. Jeg købte dem her og er stadig forelsket i dem her.

Da mørket faldt på vandrede vi over til den modsatte ende af byen for at spise på den hypede japanske restaurant Tokio som vi havde fået anbefalet. Der var masser af mennesker, cocktails, DJ og den bedste japanske mad jeg nogensinde har smagt. Sune fik en helt suveræn ramen med kylling og jeg fik epi-miso-salat og et ordentligt slag sushi, alt sammen skyllet ned med gintonics. Tokio MÅ besøges hvis du er i Budapest! Efter en lang dag slentrede vi hjem til hotellet, landede i de bordeux veloursofaer i hotelbaren og delte en flaske cava og et par dejlige kys.

Lørdagen hvor vi skulle flyve hjem, brugte vi på at hygge på hotellet og derefter ud og lure lidt i butikker igen. Jeg er fuldstændig vild med lingeri-butikken Oysho, hvor jeg købte lidt af hvert, de har heldigvis også en webshop du kan tjekke ud her. Vi besøgte også det kendte konditori Gerbaud som er en dronning værdig, men igen, noget overrandt af turister. Sidst på eftermiddagen tog vi en taxa til lufthavnen og rejste hjem med fuldt genopladte batterier, især på kærlighedsfronten.

skynd jer til Budapest folkens. For den smukke by, den lækre mad, de billige øl og for kærligheden.

 

 

Uheldige Wilder

image3-12

Vild, vildere, Wilder. Min lille ulykkesfugl.

Sidste lørdag lavede Wilder endnu et af sine mange stunts.

Vi var i sommerhus og imens han stod og spillede fandango på terassen, skvattede han pludselig over sine egne ben. Han glemte at tage fra med armene og tog istedet fra med sin ene fortand. Han blødte ud af munden og skreg selvfølgelig i vilden sky. Fortanden var knækket og en spids vampyrtand sad tilbage hvor den ellers så fine, splinternye fortand lige var kommet ud. Damn  it!

Selvom jeg er sygeplejerske ved jeg absolut INTET om tænder. Jeg ringede til tandlægevagten som sagde at han skulle have blød kost og panodil og vi skulle gå til skoletandlægen mandag. Shit, der var pludselig lang tid til mandag og Sune og jeg havde det så skidt. Vi havde planlagt at drikke vin ved bålet og rigtig hygge, men istedet sad vi bare og havde ondt i maverne og gruede over hvad næste træk med den tand mon skulle være. Det gjorde Wilder imidlertid ikke. Han tog det pænt, selvom det måtte gøre skide ondt og han med garanti havde blottede nerve-ender, da det faktisk blødte ud gennem tanden. Han græd en del om natten, men søndag legede han og var glad, han tog sig en del til sin lille mund og sagde  aaaaaaawwww med sin hæse stemme, men så glemte han det igen og gik igang med en ny vild leg.

Mandag kom Wilder endelig til tandlægen og blev en tand fattigere. Den lille nye fortand blev simpelthen revet ud. Tanden var flækket helt op igennem roden.

Sune var ved at besvime under indgrebet og måtte efterfølgende ned og have en kold øl at falde ned på.

Wilder har taget det pænt, ikke en lyd har han sagt den lille Hulk. Han ligner nu den frækkeste dreng i KBH med sine flyveører, krøller og en manglende fortand. Nu passer det ydre til det indre, i hvert fald i de næste 5-6 år,  så vil en ny flot fortand forhåbentlig se dagens lys.

Min lille elskede vilde vilde Wilder.

Older posts