Kan jeg rejse fra en døende?

image

Jeg er i syv sind. Min søde Farfar er her stadig, fanget i et limbo imellem liv og død.

Imorgen skulle Sune og jeg egentlig rejse på kæreste-tur til Budapest, men jeg er fuldstændig splittet indeni?

For, kan jeg det?

Mentalt er den gamle oberst væk. Han sover tungt og vil aldrig vågne igen. Kroppen derimod nægter at stå af, hjertet slår og der er fortsat en sagte respiration. Han ligger i skrivende stund i sin fine lyseblå skjorte med perlemorsknapper og bliver aet på hovedet af min søster. Her er fuldt hus og det vil der være til det sidste. han får så uendelig meget kærlighed.

Jeg vil på den ene side virkelig gerne afsted med Sune, vi har begge glædet os i flere måneder og levet på vores snarlige flugt, hver gang tingene har været ved at brænde sammen. Vi trænger til at pleje vores forsømte kærlighed og børnene glæder sig til  at komme på mini-ferie i min mors sommerhus.

Jeg har heldigvis været rigtig meget hos min søde Farfar. Jeg har tilbragt alt min fritid her og jeg har sovet hos ham hver nat, siden han er blevet erklæret terminal. Det har været hårdt at se ham syne hen dag for dag, men det har også været dejligt at være tæt på ham. Jeg har hver nat ligget og lyttet til hans hæse åndedræt der for mig er ganske dyrebart, da det er en lyd jeg snart aldrig vil komme til at høre igen.

Mit hjerte er tungt som en elefants. Jeg kan næsten ikke bære at jeg ikke skal holde hans hånd varme hånd igen, stryge hans grå hår og lytte til hans rolige åndedrag. Men i bund og grund handler det om, om jeg selv er klar til at tage MIN afsked med ham! Om jeg kan sige MIT eget farvel, der måske bliver før hans og om jeg vil kunne nyde vores tur, på trods…….?

Snart cykler jeg hjem og kysser mine børn og pakker en taske, som jeg ikke ved om kommer i brug eller ej. I aften sidder jeg hos min farfar igen.

Gid han snart må få fred.

Så kommer sorgen, men den må godt komme med på tur.

 

 

 

 

Random badeværelses-snak med en 3-årig

image1-42

Svale kan rigtig godt lide at gå med mig på badeværelset for tiden. Især når jeg skal i bad. Det kommer der ret mange mærkelige samtaler ud af. Forleden foregik det nogenlunde sådan her:

Svale kigger forundret på mig imens jeg tager tøjet af, som om der er noget der ikke er helt som det skal være. Jeg kan godt se, at det er min mave den er gal med og den lille holder sig selvfølgelig ikke tilbage.

Svale: Du har jo spist ALT for meget mad! Eller er det bare en ny lillebror, eller en lillesøster. Er det tvillinger?

Mig: Nej jeg har nok bare spist lidt for meget skat. Synes du da det er så slemt?

Svale: JA, det er altså meget meget meget slemt tykke-mor.

Jeg kigger ned af mig selv. OK sandt nok. Det er langt fra et vaskebræt jeg render rundt med, nok nærmere et spækbræt, jeg fatter ikke hvorfor alt mit fedt sætter sig lige der, som en slatten badering. Imens jeg står og tænker lidt over hvilken motionsform der kan forvandle spæk, til vaskebræt, stiller Svale sig bag mig, med fjæset helt oppe i min rumpe.

Svale: Du har en skønhedsplet på numsen, jeg kan se den igennem dine underbukser. Du har to… Nå nej det er jo en skoldkop!!! Er der My Little Pony på dine underbukser?

Mig: Jeg tror ikke det er en skoldkop Svale, det er nok bare en lille knop af en art og nix, jeg har ikke My Little Pony på underbukserne…

Svale: ER der Elsa på? Eller Anna? Olof?

Mig: Nej.

Svale: Nå, kedeligt! Du lugter af lort.

Mig: Ok, Svale, så er det da rigtig heldigt at jeg er på vej i bad!

Jeg går i et lyn-bad, imens jeg til Svales fryd tegner smileys, hjerter og stjerner i duggen på glasset i brusekabinen. Hun elsker det. Da jeg kommer ud af badet betragter Svale mig igen, imens jeg tørrer mig. Så flækker hun af grin.

Svale: Ej, Mor, fniiiiiiiiis. Du har jo skæg under armene.

Mig: Ha Ha, Ja det har jeg.

Svale: Du skal da tage det væk, NU!

Mig: Jeg gør det i morgen….

Svale ryster på hovedet, snuser hurtigt til mig og rækker mig mine trusser og en enkelt sok.

Svale: Mmmmmm nu lugter du dejligt, af blomster. Skal du lave en stor tissebunke før du skal have underbukser på?

Mig: Nej jeg skal ikke tisse skat, men giv mig bare de der kedelige underbukser.

Svale: Ej Mor, dine underbukser driller, de sidder jo helt oppe i numsen (og så kan jeg mærke en lille finger der kilder)

Mig: Nej Svale, hold lige op, det er faktisk meningen.

Svale: Ej mor det er det faktisk SLET SLET ikke. Men vil du se mit numsehul?

Mig: Nej det behøver jeg ikke. Er det også noget du går og siger ovre i børnehaven?

Svale: JA! Må jeg da se dit numsehul?

Mig: Nej, da.

Svale: Nå, mit numsehul er grønt med blåt med lyserødt, må jeg slet ikke se hvad farve dit har? Er det gult?…

Den lod jeg lige hænge og så var interresen for mit morgenbad heldigvis forduftet. Svale løb ind i stuen og fortalte ivrigt Wilder om Smileys og farvestrålende numsehuller. Jeg glæder mig til jeg en dag skal i bad, helt alene 🙂

 

 

Vi vaccinerer Svale mod skoldkopper.

image1-40

Så er vi også blevet ramt af skoldkopper. Det er noget helvede har skabt! Wilder har haft feber et par dage, men det er ikke så meget det. Det er selve skoldkopperne der klør og generer og holder ham søvnløs om natten. Han har fået et par store på kroppen og så ellers noget væskende rødt udslæt omkring munden, i mundhulen og i ble-området. Det er ikke rart og han er temmelig medtaget.

Jeg kan næsten ikke overskue tanken om at Svale også skal have skoldkopper, at hun skal igennem det samme. Det smitter som bare pokker, så den kommer vi helt klart ikke udenom.

Med mindre vi vælger at vaccinere hende!

Og det gør vi! Jeg har allerede bestilt vaccinen hos serum instituttet og hun får sit første shot i morgen, så snart jeg modtager den. I mange lande er skoldkoppe-vaccinen en fast del af børnevaccinationsprogrammet, men ikke i DK. Det er der flere årsager til. Dels ved man endnu ikke om vaccinen giver fuld immunitet, så danskerne ser lige hvordan det spænder af i de øvrige lande, før vi selv overvejer at opgradere vaccinationsprogrammet. Desuden anses skoldkopper ikke for at være en farlig sygdom som nogle af de andre børnesygdomme, der i værste fald kan have døden til følge. Ydermere tænker jeg der også må være et samfundsøkomiske aspekt, det bliver røv-dyrt hvis alle danske børn skal vaccineres, men på den anden side, er det vel næsten dyrere at forældrene, hver gang et barn har skoldkopper er væk fra arbejdet imellem 7-10 dage?

Jeg har tidligere været lidt skeptisk når folk ville vaccinere deres børn imod skoldkopper. Behøver man virkelig det, tænkte jeg? Det behøver man selvfølgelig ikke, man kan få skoldkopper i forskellig grad og jo yngre barnet er jo mildere plejer symptomerne at være, og der er som sagt intet farligt i en omgang skoldkopper. Men efter jeg har set hvor sløje og medtagede både Hilma og Vilfred var, begyndte jeg at overveje at vaccinere.

Jeg nåede ikke til den endelige beslutning før Wilder pludselig havde sin første skoldkop. Nu er jeg ikke skeptisk mere og jeg ville sådan ønske jeg havde taget min beslutning lidt før, så Wilder også kunne være foruden denne her tur.

Jeg er som i nok kan høre fortaler for vaccinationer. Det kan virkelig bringe mit pis i kog når forældre vælger ikke at vaccinere deres børn. Det er egoistisk da det, at minimere fx. mæslinger, er en opgave vi som forældre løfter i flok, hvor vi beskytter den lille gruppe af udsatte børn, der af den ene eller anden årsag ikke kan blive vaccineret. Det bekymrer mig ligeledes at forældre er begyndt at vælge deres døtres HPV vacciner fra, grundet en farse i medierne med dårlig omtale af vaccinen, som på ingen måde er videnskabeligt bevist.

Jeg tager, i mit job som sygeplejerske,  dagligt celleprøver på kvinder i alle aldre og især hos den gruppe kvinder der ikke er vaccineret er antallet af svar med celleforandringer højt.

Det gør mig bekymret! Men det var lidt af et sidespring.

Tilbage til Svale. Hun får sin vaccination i morgen. Fordi vi giver den så sent efter hun er blevet eksponeret, er der ingen sikkerhed for at hun kan slippe helt. Og vi ved jo heller ikke med sikkerhed om hun er blevet eksponeret tidligere end beregnet og så er det jo hip som hap. Hvis vi når at give den i tide, vil hun højst sandsynligt kun få besøg af skoldkopperne i mild grad, men lad os nu se….

Jeg lover at komme med en update om et par uger.

 

Sådan smed Svale sutten!

 

image3

 

 

Processed with VSCO with hb2 preset

image1-1

Det er efterhånden et par måneder siden Svale smed sutten.

Hun var den vildeste sutte-junkie. Hun har aldrig sovet med sovedyr og sutterne har været hendes tryghed siden hun var helt spæd og hun sov i et hav af dem. Men sutte-bidet var ved at blive stort og hun var begyndt at have et dårligere sprog end sine jævnaldrende, så der var ikke rigtig nogen vej udenom.

Jeg havde frygtet sutte-stoppet et stykke tid og udsat det med utallige dårlige undskyldninger: Det var hårdt at få en lillebror, sygdom, dårlige nætter og så videre. Men Sune var mere standhaftig end mig og han holdt fast ved at sutterne skulle ud, det skulle være en kold tyrker og det skulle være dagen efter øglens 3 års fødselsdag.

Som sagt så gjort. Den 4 december bandt vi alle svales lyserøde og lilla sutter sammen i en tung klase.  Vi havde en samtale om hvad der skulle ske og at alle de  blå og grønne sutter, der var tilbage,  var Wilders. Wilders virkelig klamme sutter, fyldt med babysavl, AD. Vi gik allesammen ned til sutte-træet i Østre Anlæg, fandt det efter lang tids søgen og Svale hang selv sutterne på. Hun var ret kæk og skulle lige have et sidste bap. Efter at havde suttet lidt og vinket farvel begav vi os mod legetøjsbutikken for at købe en gave, men vi var ikke nået mere end 20 meter før øglen spurgte efter en sut. Hun ville tilbage og hente dem, den var slet ikke sivet ind!

Svale skreg som en stukken gris hele vejen til Fætter BR og var fuldstændig våd af sved da vi endelig nåede frem. Det var jeg for øvrigt også. Svale valgte en ovenud hæslig skrig-lilla abe og to små babyer til den. Den store abe havde en lillebitte sut om halsen.

Og så hørte vi ikke mere om de sutter. Jeg troede det var løgn!

Ved sengetid spurgte hun ikke engang efter dem, men lå sødt og suttede på den hæslige abes mini-sut, der er på størrelse med et blåbær. Og det var simpelthen det! Fra den dag af var sutter i Svales optik for babyer og pattebørn!

Jeg forstår stadig slet ikke at det gik så nemt!

Older posts