Når ha’-syge giver dårlig samvittighed

Vi har haft den dejligste ferie på Bali! Vi var overvældede over, hvor smukt der var. Ingen af os havde drømt om at komme til Indonesien før Julie og Dom flyttede dertil. Vi har begge rejst mange steder, og jeg ved ikke hvorfor, men Indonesien har bare ikke stået og blinket på kortet som et ønske-rejsemål. Hvilken fejl! Bali var smukt, børnevenligt, maden var virkelig god, det var nemt at rejse rundt, folk var søde og imødekommende og der var ingen sex-turisme (lyder nok mærkeligt at nævne, men vi har rejst en del i Thailand, og det er én af de ting ingen af os er så vilde med at overvære). Bali er også virkelig billigt og man kan få alt muligt for ingen verdens penge. Vi snakker fx poser med farvede hårklemmer og ‘scrunchies’, slippers, legetøj (der går hurtigt i stykker) lego, smukke sarronger og tæpper, hudpleje, t-shirts, alt hvad hjertet kan begære til tegning og krealeg i høj kvalitet, osv, osv. Jeg elsker at shoppe og få noget nyt med hjem og æblet falder jo ikke langt fra sammen, så vi har alle sammen været ramt af ha’-syge. Jeg er virkelig glad for alt, hvad jeg har købt, og vil nyde det i fulde drag, måske undtagen noget af det plastik “ragelse” børnene har fået. MEN samtidig har jeg dårlig samvittighed og kvalme over al den materialisme og forbrug. På Bali er der skrald mange steder, plastik i lange baner, der ligger i vejkanter og på strande, og man bliver hurtigt mindet om, at verden har et kæmpe miljø og skraldeproblem. Verden kan ikke komme af med alt det skrald og især ikke alt det plastik, der bliver produceret, heller ikke selv om vi genbruger det. Jeg får skyldfølelse over, at jeg er en gris – en gris der er mere optaget af selv at få fine hårspænder end at stoppe mit overforbrug og passe på den verden mine børn skal vokse op i. En gris som køber 3 pakker med 12 hårklemmer, fordi man ikke kunne købe dem enkeltvis, og jeg hellere vil have 36 klemmer end ingen. Velvidende at jeg nok ikke kommer til at bruge dem alle. En gris der tænker på mig selv og lader mig styre af min ha’-syge og lærer mine børn at gøre det samme – for vi ved jo godt at vores børn lærer af det vi gør, og ikke det vi siger…

Lige nu har jeg ikke så meget lyst til december med mere forbrugsfest og ha’-syge. Samtidig føles det nogen gange som et hjul, der triller afsted i fuld fart, og det er svært at stå af. Svært at stoppe op og vælge noget fra. Jeg kommer hurtigt til at føle mig magtesløs og forvirret over, hvad der egentlig gør den store mærkbare forskel. Hvordan kan jeg få syndsforladelse for at være en overforbrugende gris?  Hvad skal jeg stoppe med? Spise kød? Købe plastik? Købe nyt tøj? flyve hele vejen til Bali og forbruge som en tosse, mens jeg er der? 

Hvis ikke det er realistisk at stoppe med det hele? Hvor skal jeg så starte? 

Nu vil jeg gå hjem og læse på den grønne tænketank CONCITOs hjemmeside, og så vil jeg forsøge at samle lidt syndsforladelse sammen i den næste periode… 

/Ida

Wilder får nyt navn…….igen!

Ja, det er sandt. Wilder får endnu engang nyt navn!

Denne gang har Wilder ikke fået nyt fornavn, men han har fået det fineste mellemnavn i verden. Den lille skat hedder nu Wilder Olof. Olof efter min elskede far som hed Jens Olof Hegnhøj. Wilders nye sundhedskort er netop kommet med posten og det luner i en kold tid, at se min fars navn ved siden af Wilders. Min far var så stolt af navnet Olof, stolt af, at det ikke var Oluf ligesom så mange andre.

Svale er misundelig, hun tror nemlig lige præcis at det er Oluf og som den store frozen-fan hun er, synes hun der er dødsens tarveligt at hun ikke kan få lov til at hedde Svale Elsa.

Wilder er selv vild med sit nye navn og siger det med stjerner i øjnene, når man spørger hvad han hedder.

Sidste gang Wilder skiftede navn var det fornavnet der blev byttet ud, det kan du læse om HER. Nu er vi 100 procent sikre i vores sag og Wilder har nu det helt rigtige navn.

Wilder Olof, det er bare helt perfekt!

 

Ferie eller workation?

Vi er stadig på Bali og holder ferie sammen med en af mine aller bedst veninder (Julie som blogger her) og hendes mand og deres to drenge. Det er helt vidunderligt at være på ferie sammen med andre voksne og ikke mindst andre børn! I det store hele underholder vores børn hinanden dagen lang, og når man tænker på deres alder, synes jeg egentlig, at der er utroligt få konflikter. Én af de ting jeg har følt, siden vi fik to børn er, at ferie bare var arbejde med børn – jeg kalder det workation. Det skal forstås  med et glimt i øjet. Det er bare ment sådan, at vores ferier går med at fise rundt efter børn og dejse helt udmattede om, om aftenen. Jeg har haft de samme to bøger med frem og tilbage på ferie de sidste 3,5 år uden at få læst en eneste side. Der har været ferier, hvor Morten og jeg har kigget på hianden og sagt i kor: “jeg glæder mig til at komme tilbage på kontoret”. Det er ikke fordi, vores børn er særligt slemme, det er bare et fuldtidsarbejde at opdrage dem og mægle konflikter. Vi har tit været så underdrejede, at vi ikke har haft overskud til at give hinanden fritid i ferierne.

Men ikke denne ferie! Nu er vi 4 voksne til 4 børn og det betyder, at der kan blive frigivet noget voksentid, hvor man kan lave nogle ting uden børn og holde helt fri. Jeg har været ude at spise og drikke drinks med Julie, vi har lavet yoga, fået ordnet negle, shoppet og i går fik vi to timers massage, ansigtsbehandling og bodyscrub. Der var himmelsk! For mig er der noget helt lyksageligt ved at blive forkælet og masseret velvidende, at jeg ikke “skylder” noget på omsorgskontoen og at der ikke forventes af mig, at jeg lige om lidt skal give igen. Det er ikke fordi Morten siger, at nu skylder jeg noget, men når vi begge er i underskud i hverdagen, kan jeg hurtigt komme til at bruge tiden, mens han nusser mig på at tænke på, at han har et ligeså stort behov som mig og at jeg “bør” nusse ham bagefter. På den måde er det svært for mig at nyde det og slappe helt af. Det er fjollet, jeg ved det godt, men sådan får jeg det hurtigt. Så i går var det himmelsk bare at ligge der og nyde at blive æltet igennem. Og bagefter følte jeg mig helt glad og overskudsagtig og havde al overskud i verden til at få sendt Morten afsted på en heldags dykketur, som jeg ved han elsker.

Den her ferie minder mig om, hvor vigtigt det er at huske at give hinanden “fri” i hverdagen til at gøre noget, der skaber mere energi, glæde og overskud til at give noget tilbage. Måske man også kunne forsøge sig med at aftale, at man engang i mellem gerne bare må blive nusset uden at skulle returnere fornøjelsen lige bag efter??

hvad gør I for at skabe overskud i hverdagen? Er i gode til at nyde uden at føle, at I skylder noget på omsorgskontoen?

/Ida

Jeg er overvældet af forståelse og varme tanker!

I varmer sgu virkelig mit knuste hjerte!

Jeg har modtaget så mange søde mails, smsér og opkald fra nær og fjern. Fra helt fremmede, fra venner, fra bekendte jeg ikke har set i årevis og selvfølgelig fra mine allernærmeste. Hvis der er noget jeg ikke føler mig, så er det ensom og hvis der er noget jeg føler mig, så er det elsket. Tænk at jeg har så stærkt et netværk, der er parat til at gribe mig, når jeg virkelig falder. Jeg er dybt beæret.

Der kan man bare se, hvad det gør at åbne munden og fortælle hvordan man har det, istedet for at gemme det i sig selv og være ensom i smerten!

Fredag blev Sune sendt på en velfortjent fisketur, for det er også en tung tid for ham og han har brug for pauser. Men vups, kom min søster Rikke forbi, med ingredienser til spaghettibolo som hun hurtigt fik bikset sammen. Hun hyggede med Svale og Wilder og lærte dem at tegne hjerter og stjerner og da Sune kom hjem, strøg hun videre til koncert. Lørdag var Svale først hos hendes bedste veninde Lulu, hvis forældre også havde tilbudt deres hjælp og senere sprang Sandra til og nappede begge ungerne til en overnatning. Sune fik mig på højkant, vi gik en tur i skoven, drak lidt kaffe fra termokande og fandt lidt kantareller. Om aftenen ringede det pludselig på døren, det var min veninde Freja. Det havde hun aftalt med Sune, fordi de begge vidste at jeg ville sige “nej tak” til besøg. Hun havde alle mulige lækkerier med: slik, the, hjemmesko til at holde fødderne varme, en “art for mindfulness” malebog og en kop hvor der stod “super mom”. Det føler du dig ikke som lige nu, sagde hun sødt imens hun nulrede mig i håret, men det er du virkelig!

Hvor heldig har man lov at være?

Sune og jeg fik en weekend for os selv. En weekend hvor jeg ikke havde dårlig samvittighed over ikke at leve op til min rolle som mor, en weekend hvor det eneste vi skulle var at slappe af.  Jeg har fået noget antidepressiv medicin som gør mig sindsygt sløv, så jeg har endelig fået sovet, faktisk både dag og nat. Sune har også fået zonet ud, det var også tiltrængt.

Jeg hænger i, selvom det er så skide tungt at det ikke er til at beskrive. Jeg orker absolut ingenting og det kræver alt energi i universet at stå ud af sengen og komme igennem dagen. At få diagnosen PTSD slog mig først ud. Men på den anden side har jeg nu et standpunkt at gå ud fra. Et standpunkt  som gør min uhyre ked-af-det-hed og manglende evne til at komme videre legal. Med den diagnose forstår jeg bedre,  at jeg ikke kan komme ud af det forfærdelige inferno af ubehagelige følelser og billeder omkring ulykken. Det er jo netop en af hovedsymptomerne ved PTSD. Nu starter jeg i kyndig behandling på torsdag og så arbejder jeg mig stille og roligt igennem denne her bunke lort, og ved i hvad? Det kan jeg godt, med min egen styrke og med så mange gode mennesker og alle de lune og forstående hilsner der pludselig popper op i mit liv.

Tak for at gribe mig, tak for jer, tak for alt den kærlighed.

Kram L

PS. I fredags da jeg var til psykolog købte jeg en gave til mig selv. Det syntes jeg at jeg fortjente. Det er plakaten i ser øverst i indlægget, et foto af to af mine yndlingsting: Blomster og øl. Den er fra Poppy Kalas og den gør mig glad.

Fødselsdag på Bali

Så er vi ankommet til Bali. Flyveturen gik over al forventning og børnene var mega seje! Vi kørte den ind med slik, legetøj og masser af iPad og lidt søvn, og pludselig var vi fremme. Det er så mærkeligt hvordan det ofte sker,når jeg siger mine bekymringer højt, så bliver de ikke til noget.

Jeg blev 37 år, dagen efter vi var ankommet. Julie og hendes mand og Morten havde arrangeret mega lækker morgenmad. Jeg fik en ‘Smoothie bowl’ med drage frugt, som har jeg aldrig smagt før, men nu er jeg nærmest afhængig… Og jeg fik fine gaver. Jeg fik nogle lækre hudplejesager som er lavet på Bali. De er med få lækre ingredienser og de dufter som en drøm. Bodylotion dufter af lavendel og bergamot og shampoo med kokos og rosmarin – mums!  Af Morten og mine børn fik jeg lov at vælge en halskæde som, jeg har ønsket mig, som i skal se, når den er leveret.

Derefter gik dagen med at få ordnet negle på hænder og fødder, jeg fik lyserøde glimmer negle, som Olivia er rimelig misundelig på, og det forstår jeg godt. Bagefter fik vi dejlig frokost mens børnene legede, vi var på stranden og samle skaller, og senere hang vi ved poolen med kolde øl hjemme hos Julie og Dom. Jeg fik også købt mig et par candyfloss farvede plastik slippers som jeg er vild med. Alt i alt en helt perfekt fødselsdag!