Design crush : Jun kaneko

Jun Kaneko

Ian og jeg er begyndt at planlægge små renoverings-opgaver i vores hjem. I sommers fik vi ny bordplade i køkkenet, det har gjort at vi har fået meget mere arbejdesplads i vores ellers meget lille køkken. Nu er det kommet til vores soverværelse, hvor vi skal have nyt kædeskab og sat en dør op. I den forbindelse har jeg tilbragt ret meget tid på at kigge på interior. I går aftens fandt jeg den japanske kunster Jun Kaneko, der arbejder med keramik som materiale. Hans værker er kæmpe store og meget grafiske med stærke farver og mønstre.

Jeg er ret optaget af keramik for tiden og får nok desværre aldrig råd til noget lavet af Jan Kaneko, men hans ting er en fantastisk inspiration. Jeg har tidligere anbefalet at besøg CLAY i middelfart, hvis man interessere sig for keramisk kunst.

 

Jagten på den perfekte bolig #2

image1-2

Lad mig fortsætte hvor jeg slap i #1 om jagten på det perfekte bolig. Indlægget kan læses HER hvis du missede det 🙂

Jeg er noget bagud med at fortælle jer om alt det nye der sker i vores liv – for det er VIRKELIG meget, men det kommer det hele – det lover jeg.

En aften for et par uger siden var jeg ovre hos min far at spise. Vi spiste svenske kødboller, som er min fars hof-ret, imen vi sad og sludrede. Snakken faldt igen på hus-køb og vi vendte situationen om huset i Kvistgård. “Hvorfor kigger i ikke i Blovstrød?” Spurgte min Far ud af det blå… jeg måtte blankt indrømme at jeg ikke anede hvad Blovstrød var for et sted eller hvor på Sjælland det lå. Min Far fortalte at min Farfar i en årrække var ansat på kasernen i Blovstrød og at min far og hans bror har boet der en stor del af deres barndom. De har begge gået på Blovstrød skole, leget i skovene og de militære områder omkring og de har de bedste af deres barndomsminder derfra.

Det lød da ret hyggeligt, så vi slog straks op på boligsiden for at se hvad der var til salg. Min far fandt med det samme et hus i nærheden af hans barndomshjem. Et rødt 60’er drøn af et murstenshus der kun havde været til salg i 2 dage!

Vi aftalte at køre en tur til Blovstrød dagen efter. Jeg ville rigtig gerne se området min far talte så varmt om, men aller mest glædede jeg mig til at høre en røverhistorie eller to fra hans barndom.

Vi hyggede os i bilen, hørte radio og spiste gammel chokolade fra handskerummet, mens vi kørte ud af kongevejen. Min far åbnede for godteposen af barndomsminder og mens han pegede på søer han var faldet i og skove hvor han havde bygget huler, nærmede vi os vores destination.

Vi svingede af mod Blovstrød og jeg blev virkelig overrasket. Vi var landet i den hyggeligste lille landsby med gadekær, gamle gårde, landsbykirke og en smuk gammel skole, selvom vi blot var 25 minutter fra KBH K. Vi parkerede foran min fars barndomshjem og imens jeg sad og forestillede mig hvordan min farmor havde bagt kardemommeboller og renset min farfars uniformer i det lille gule hus, følte jeg mig allerede en lille smule hjemme. Vi trillede lidt videre og på vejen udpegede min far hvor slagteren og købmanden havde ligget. Et stenkast fra min fars barndomshjem lå det lille røde hus vi dagen i forvejen havde opdaget på boligsiden.“Det er skide godt det her, Louise…. skide godt” sagde min Far ivrigt.
Her sad vi i et parcelhus-kvarter i Blovstrød, foran et rødt etplanshus med træ i loftet, væg-til-væg gulvtæpper og et tag der lignede at det skulle være skiftet sidste år, men han havde ret – Det var faktisk skide godt!

Vi gik en tur i området, slentrede igennem skolen og min far viste mig hvor han havde siddet og kikket ud, på sin første skoledag. Han viste mig gadekæret hvor han op til flere gange var faldet gennem isen fordi han lige skulle spille fadango og skyde genvej….Han ville sikkert gøre det samme idag, kunne jeg ikke lade være med at tænke -for sådan er han bare, ha ha!

Hjemme igen fortalte jeg begejstret Sune om Blovstrød og i modsætning til min forventning synes han slet ikke det lød helt skidt. Han er selv vokset op i Allerød som er blot 3 km derfra. Men shit, det her var jo det modsatte af det vi egentlig ledte efter. Ingen udsigt over mark eller skov. Til gengæld rigtig meget udsigt til alle mulige andre et-planshuse…

Dagen efter ringede jeg til ejendomsmægleren og prøvede at overtale ham til at vise os huset samme eftermiddag, men det havde han simpelthen ikke tid til. Han opfordrede os til at møde op til åbent hus den følgende søndag, – og det kan jeg lige love jer for at vi gjorde….

Fortsættelse følger 🙂

kunst guide : Påske

Pernille Pontoppidan
værk af Pernille Pontoppidan, der bliver udstillet på CLAY

 

Aarhus kunsthal
Jeg har ikke været forbi kunsthallen i Aarhus endnu, men håber jeg når forbi her i påsken på vores vej hjem fra Aalborg. Siden sidste år i maj, har de haft en udstilling i deres Skulpturpark med en af mine ynglings kunst duoen Ronan & Erwan Bourullec !

Kunsten i Aalborg
Er på listen over ynglings museer, der er tegnet af Alvar Aalto som jeg tidligere har skrevet om her. I Påsken af der bla. en udstilling med Michael Kvium som jeg rigtig gerne vil se. Udover meget flotte udstillings rum, har de en super hyggelig cafe der er indrettet med Alvar Aaltos møbler og lamper, og en fin lille museums butik.

SMK i København
Der går langt imellem jeg besøger SMK, de har ellers altid så meget at se. Jeg er altid ret begejstret over deres skiftene udstillinger i X-rummet. Siden begyndelse af December har den tyske kunstner Nairy Baghramian udstillet i rummet, et stort skulpturelt værk der hedder Så længe det varer* – beskrivelsen på SMKs hjemmeside, lyder super flot. Hvis man alligevel tager forbi SMK, kan man lige så godt spise sin frokost i deres nye cafe, Kafereria.

Designmuseum Danmark I københavn
Holder meget af Designmuseet, og har tilbragt mange timer der. Alt fra deres udstillinger, cafeen til deres bibliotek er meget gennemført. Man skal se deres permanente udstilling hvis man interessere sig for dansk møbledesign, her har de nemlig en stor samling af designer stole. Tag forbi museet når det bliver lunt og solen skinner, og drik kaffe i havnen – det er en lille oase mit i byen.

CLAY i Middelfart
For et par år siden fik keramik museet i Middelfart helt nye bygninger, og nyt navn – jeg har aldrig været der og det er fornylig at jeg har hørt om stedet. CLAY er et museum der udstiller keramik kunst, og det jeg har hørt, lyder meget lovende. 2 April bliver udstillingen store formater – kloge hænder pakket ned, så hvis man skal nå forbi, skal det være her i påsken. På udstillingen kan man se keramik værker der er kæmpe store, af ialt 15 kunster fra Danmark og Norge, særlig en kunsters værker vil jeg meget gerne se, af den danske keramik kunster Pernille Pontoppidan.

 

* husk at det er gratis at besøge museerne på onsdage!

Jagten på den perfekte bolig

 

image1-2

 

Husjagten er i fuld gang.

Vi har hver især mange ønsker til vores kommende bolig, så det er skide spændende.
Sune vil helst have et hus langt ude på landet og gerne et hus som ligger helt for sig selv. Han ville elske at have skoven i baghaven, eller kunne spejde over åbne marker. Transporttiden betyder ikke så meget for ham, så han har været på udkig over det meste af Sjælland og har også fundet nogle ret interessante emner omkring Holbæk. Det skal lige siges at Sune bliver den som har bilen til dagligt og jeg kommer til at tage det offentlige, så jeg kan egentlig godt forstå ham. Manden elsker desuden at køre bil. Han nyder at have varme i numsen, høre radio og at få sig en kop køre-kaffe. Men Holbæk bliver det altså ikke, der er sgu for langt!
Jeg vil sådan set også gerne have skov og marker, men jeg vil også rigtig gerne have naboer og en skole i nærheden. Jeg tror jeg ville dø af skræk over at bo i en skov.  Jeg ville med garanti tro at blair witch var på vej ind og tage mig, hver gang en kvist knækkede udenfor, i hvert fald om natten. Jeg vil helst ikke mere end 45 minutter væk fra KBH, da jeg gerne vil beholde mit job. Jeg kommer til at tage toget eller min cykel – måske en kombi og derfor synes jeg at det er vigtigt med en station og indkøbsmuligheder i cykelafstand.
Vi har været til åbent hus både her og der.
Vi har forelsket os i et hus i Kvistgård uden at ane hvad Kvistgård egentlig er for et slags sted. Vi har været i banken for at låne penge til det – og fik lov.  Men så var der bare et eller andet inden i os, som ikke føltes 100 procent rigtigt. Måske fordi der ingen folkeskole er i Kvistgård. Der er heller ikke en station med tog til KBH. Udover det virkede der uendelig tomt. Ingen af de gange vi har været der, har der været mennesker på gaden og det er måske aller mest det som har holdt os lidt tilbage.  Til gengæld er Kvistgård tæt på motorvejen til KBH og også dejligt tæt på Hornbæk, hvor min Mor bor det meste af året. Vi har også min søster Stine i Espergærde, så på den led ville det være rigtig oplagt. Men som sagt, et eller andet var bare ikke helt rigtigt! Og det er altså på trods af at Kvistgård ligger omringet af skønne skove, huset var pænt, gult og tre-længet med en dejlig have og verdens pæneste vinduer og  så var prisen overordentlig fornuftig!
Nå, men vi valgte at slå koldt vand i blodet. Vi begyndte at spendere tid på diverse boligsider igen, vi har trods alt ikke susende travlt, vi skal bare nå at finde et hus før Svale skal starte i skole næste sommer.
I sidste uge tog vi hjem til min far og spiste,  og snakken faldt igen på bolig. Han foreslog os at kigge i Blovstrød hvor han selv er vokset op  – og det gjorde vi – og vi har muligvis fundet det helt rigtige. Det er meget spændende kan i tro…
Fortsættelse følger………..

Så flyt dog ud af byen kvinde!

66f1ac57-aa44-4a42-96cf-911bd22c1798


Jeg har i årevis sværget at jeg aldrig ville flytte fra København. At mine børn skulle være børn på stenbroen, vokse op i KBH K på godt og ondt.  Der har aldrig været tvivl om at vi bedst så os selv som inkarnerede københavner-forældre. En familie som fortsat brugte byen og nød alle dens facetter: Solskinsdagene i Kongens have, byens legepladser, aftensmad på cafe med de små og massere af byture hvor vi stadig skulle ud og svinge de rutinerede træben. Byens støj har altid lydt som musik i mine ører og jeg har siden jeg var 14 boet i KBH K og følt mig aller mest hjemme her.

Jeg ELSKER København og det faktum at København  rummer alt fra barn til olding og fra hjemløs til millionær.  Men imens København er favnende og rummelig er jeg ved at blive det modsatte. Jeg troede aldrig det skulle komme fra mig, men jeg er klar. Klar til at rykke ud af byen og prøve noget nyt!

For på  solskinsdagen i Kongens have nyder jeg ikke kun solens stråler, jeg bitcher samtidig over de stang-stive teenagere, det efterladte skrald og alle de rotter det tiltrækker.  Legepladserne når vi ikke  at bruge i hverdagen og forleden weekend rutchede Svale næsten ind i en kæmpe stor menneskelort og pis-pøl. Jeg nåede heldigvis lige at flå hende af, et splitsekund inden hun ramte herlighederne. Hun var svært skuffet over ikke at kunne rutche (havde plaget om legeplads siden kl. 6.05) og daskede over i legehuset for at lege købmand. I legehuset fandt hun endnu en bunke menneskelort og så ville hun altså gerne hjem! Jeg er sgu ikke så sart, men lige det der gjorde mig sgu lidt stram i betrækket!

Cafe-besøg med børn ha ha – det er ret sjovt at jeg seriøst tænkte at det ville være et hyggeligt og afslappet alternativ til aftensmaden derhjemme, det kan jeg hurtigt afsløre at det IKKE er – og det sker ALDRIG. Og det med byturene…. ja, der er i bogstaveligste forstand virkelig langt mellem snapsene. Før jeg fik børn var min ultimative yndlingsbeskæftigelse at vælte rundt på Københavns clubber og brune værtshuse med en smøg i munden – jo højere promille jo bedre! Det var en fest. Det var skide skægt. Men den æra er forbi. For med moderskabet fulgte ansvar, kærlighed og en helt ny og ukendt træng til at være hjemme og nulre mit afkom. De er jo det dejligste i hele verdensrummet! Når det er sagt synes jeg gamle øl-hund selvfølgelig det er fornøjeligt at blive luftet i ny og næ, men ikke i en grad at det er et must at være nabo til bobi,wessels og byens kro. En farlig trekant hvor man, lige som den i Bermuda, hurtigt kan blive væk og samtidig miste både hæmninger og nøgler.

Byens støj lyder ikke sødt og lokkende i mine gamle ører længere. Byens støj vækker mine børn og giver mig endnu flere grå hår og rynker rundt om øjnene end absolut nødvendigt. Jeg undrer mig over hvorfor fulde folk skal råbe SÅ højt kl. 5 om morgenen, hvorfor de har boomblastere med i byen (den er da ikke særlig handy…)? og hvorfor er det lige at en eller anden skiderik skal knalde en prostitueret åbenlyst på bænken foran vores vindue kl. 7.30 søndag morgen? Da sidstnævnte episode fandt sted, reagerede jeg ved at åbne køleskabet og lede efter nogle æg jeg kunne kaste efter skiderikken, men dem havde vi desværre spist!  Det skete på min fødselsdag og jeg følte at jeg blev nøjagtig 103 år gammel!

Hvis den tidligere mig, mødte den nutidige mig, ville jeg pænt bede mig om at flytte ud af byen med mit brok! For bare to år siden skrev jeg det HER indlæg, hvor jeg SLET ikke fattede at mine venner var begyndt at flytte. Jeg tog på daværende tidspunkt total afstand fra tanken og jeg husker tydeligt hvordan jeg synes et rækkehus i forstaden lød som det skrækkeligste og mest småborgerlige man kunne byde sig selv . Men man har åbenbart en holdning til man får en ny, for nu forstår jeg det så uendelig godt! Jeg vil skide højt og flot på at være urbane københavner-forældre. Lige nu lyder småborgerlig helt OK. Vi drømmer om at havne i et hus på landet eller sågar et etplanshus med lortefarvede klinker på badeværelset i et villa-kvarter. I dont care, for prioriteterne har rykket sig gevaldigt. Nu betyder ro, have og en god folkeskole i nabolaget mere end alt muligt andet!

Så vi er sgu gået på boligjagt. Det er ikke mange kroner vi har at gøre godt med, men det er utroligt hvad man kan få for pengene hvis man rykker uden for København og de nærmeste forstæder. Vi kigger primært i Nordsjælland og omkring Roskilde og en gang imellem flirter jeg lidt med tanken om at trække stikket totalt og købe et luksus-palæ til 600.000 på Bornholm! Lad os se hvad der sker 🙂