Må jeg bede om en klon?

image1-13

 

 

Tiden flyver og jeg ville ønske at jeg havde en klon der kunne lave halvdelen af alt. Eller i hvert fald alt det praktiske som at tømme opvaskemaskine, ordne vaske tøj, handle og lave mad og så kunne den måske også hjælpe mig lidt med at hente og bringe et par gange om ugen. Udover det måtte den også gerne tage nattetjansen der stadig er 3-4 ture pr. nat, skifte bleer, og være god til at skille mine børn ad hver gang de er oppe at slås, som de er cirka 10 gange dagligt. Sidst men ikke mindst skulle den være special-programmeret til at stoppe Wilder når han i alt sin iver tonser igennem stuen med toiletbørsten i hånden. Imens klonen arbejdede kunne den rigtige mig så trække vejret helt ned i maven, drikke et glas bobler og hænge lidt mere løst og ikke være sådan en udkørt B-version af mig selv. Og så kunne jeg være lidt sejere og BLOGGE lidt mere! Det gad jeg godt!

Sommerferien er heldigvis lige om hjørnet, det bliver SÅ godt. Vi skal 2 uger til Spanien med 3 af mine storesøstre, deres mænd, børn og min far og hans kone. Vi har lejet et gigantisk hus på en gammel olivenplantage med egen tennisbane og kæmpe pool, det bliver SÅ godt… og lidt larmende måske…

Det er vidst ikke muligt at få sig en hjælpende klon i denne tidsalder og jeg klarer den nok også helt fint uden . Svale er nemlig ret god til at huske mig på at vi imellem tårne af opvask og sokker uden partnere skal huske at have det sjovt og lege. Igår blev det til noget lyserød prinsesse-leg med en meget utilfreds prins involveret – og ja, jeg har til min datters fryd en ægte syntetisk prinsessekjole i voksenstørrelse 🙂

 

Mandag morgen din bitch

Processed with VSCO with hb1 preset

Sure børn der er kommet for sent i seng, der står op før fanden får sko på, programmeret til at hærge fra de slår øjnene op.

Ramasjang på en lydstyrke for hørehæmmede og morgemadshuller (cheerios) og pasta klistret fast under sokkerne, fordi det er blevet en sport at kaste med dem når man er mæt…..og der er stadig 3 dage til rengørringsdamen kommer.

Ingen tid til bad, men anden lag deo under armene og lidt vand i fjæset. Jeg kigger i spejlet og møder en bleg rødmosset dejklump med en stram streg af en mund, burgerøjne og rodet hår, der i et oprør forårsaget af min midtlivskrise, er blevet farvet en anelse for lyst og lidt til den røde side. Et fedt lag concealer og lidt overdrevet brug af mascara redder det værste, i hvert fald hvis man kun lige kigger hurtigt og har glemt sine briller.

Ingen af øglerne vil have tøj på. Tvangspåklædning sker under skrig og skrål med mindsteøglen og Svale ender i et underligt outfit med sommerkjole uden på vintertøj i skrækkelige mønstre som hun selv synes spiller for vildt.

Jeg laver en kop kaffe og i mellemtiden har den ene taget alle sine underbukser uden på sit i forvejen specielle tøj og har nu en numse større end en orangutang og den anden har hældt en hel æske byggeklodser og et glas mælk ud på stuegulvet og er igang med at spise et par af de tidligere nævnte cheerios og tørre pastaskruer fra det beskidte gulv. Jeg sukker, sætter mig i sofaen og kigger på mit spøjse afkom imens jeg minder mig selv om at jeg skal huske at tage bukser på inden jeg går ud af døren. Det er allerede sket to gange at jeg har stået i vuggestuen i striktrøje og nylonstrømper, her kan du læse om den ene…Det skal helst ikke ske igen…

Jeg kan ikke længere ignorere at vi har møg-travlt. jeg hopper i et eller andet krøllet tøj jeg vidst nok har taget af igår, sluger kaffen og begynder at få øglerne i overtøjet. Svale går AMOK, hun vil have højhælede flamingo-sko på. Wilder skriger fordi Svale skriger og jeg tyrer de polkaprikkede danse-sko igennem gangen, prøver at holde tonen og beordrer AFGANG! Pædagogisk? NEJ!

I elevatoren napper vi lige et gruppekram og alle får tørret tårene væk.

Det øs-regner og jeg sveder som et svin. Wilder smider sig ned foran christianiacyklen og siger en høj utilfreds lyd der skærer gennem marv og ben og spræller hysterisk med arme og ben. “Se Wilder ligger i vandpytten og chiller” siger Svale og vi begynder heldigvis alle tre at grine. Vi når heldigvis skovbussen. Wilder bliver lyn-afleveret i vuggeren, han hulker da jeg går og jeg kommer for sent på arbejde, gennemblødt, nu med mine to ton mascara hængende under øjnene. Great.

Men hul i det, mandag morgen ER OVERSTÅET og tirsdag har været rimelig fed!

 

 

 

 

 

 

Uheldige Wilder

image3-12

Vild, vildere, Wilder. Min lille ulykkesfugl.

Sidste lørdag lavede Wilder endnu et af sine mange stunts.

Vi var i sommerhus og imens han stod og spillede fandango på terassen, skvattede han pludselig over sine egne ben. Han glemte at tage fra med armene og tog istedet fra med sin ene fortand. Han blødte ud af munden og skreg selvfølgelig i vilden sky. Fortanden var knækket og en spids vampyrtand sad tilbage hvor den ellers så fine, splinternye fortand lige var kommet ud. Damn  it!

Selvom jeg er sygeplejerske ved jeg absolut INTET om tænder. Jeg ringede til tandlægevagten som sagde at han skulle have blød kost og panodil og vi skulle gå til skoletandlægen mandag. Shit, der var pludselig lang tid til mandag og Sune og jeg havde det så skidt. Vi havde planlagt at drikke vin ved bålet og rigtig hygge, men istedet sad vi bare og havde ondt i maverne og gruede over hvad næste træk med den tand mon skulle være. Det gjorde Wilder imidlertid ikke. Han tog det pænt, selvom det måtte gøre skide ondt og han med garanti havde blottede nerve-ender, da det faktisk blødte ud gennem tanden. Han græd en del om natten, men søndag legede han og var glad, han tog sig en del til sin lille mund og sagde  aaaaaaawwww med sin hæse stemme, men så glemte han det igen og gik igang med en ny vild leg.

Mandag kom Wilder endelig til tandlægen og blev en tand fattigere. Den lille nye fortand blev simpelthen revet ud. Tanden var flækket helt op igennem roden.

Sune var ved at besvime under indgrebet og måtte efterfølgende ned og have en kold øl at falde ned på.

Wilder har taget det pænt, ikke en lyd har han sagt den lille Hulk. Han ligner nu den frækkeste dreng i KBH med sine flyveører, krøller og en manglende fortand. Nu passer det ydre til det indre, i hvert fald i de næste 5-6 år,  så vil en ny flot fortand forhåbentlig se dagens lys.

Min lille elskede vilde vilde Wilder.

Virkede vaccinen mod skoldkopper?

image1-4

For 3 uger siden valgte vi efter mange overvejelser at vaccinere Svale mod skoldkopper. Læs om vores grunde og tankerne bag beslutningen HER.

Svale blev vaccineret 4 dage efter eksponering, så det har været lidt spændende om vaccinen ville have fuld effekt eller om hun ville få skoldkopper i mild grad.

Men ved i hvad. Vaccinen virkede helt efter hensigten. Vi har ikke set skyggen af en skoldkop og hold op hvor er jeg, set i bakspejlet, glad for at vi vaccinerede. Først og fremmest fordi svale er blevet skånet. Hun har været så meget syg denne vinter og det ville være så synd med endnu en tur, når nu det kunne undgås. Dernæst ville skoldkopperne, hvis de var kommet, havde clashet med min Farfars sidste tid og jeg ville ikke havde haft samme mulighed for at være hos ham.

Hvor var det bare skide godt vi gjorde det!

Svale skal vaccineres igen om 3 ugers tid for at være sikret immunitet. Det er heldigvis ikke et problem, Svale er nemlig rimelig rå når det kommer til at blive vaccineret og vil gå meget langt for et farvestrålende plaster og en slikkepind 🙂

 

 

Kom vi afsted?

fullsizerender-52

Ja vi gjorde så!

Jeg besluttede efter mange lange overvejelser at følge planen og tage til Budapest med Sune.

Aftenen inden vi rejste sagde jeg endeligt og kærligt farvel til min døende farfar, velvidende at det var sidste gang jeg så ham. Kyssede ham, strøg hans hår, hviskede til ham i mørket og kneb et par tårer. Det var tungt og det var svært, men da jeg cyklede hjem i den regnvåde nat, følte jeg oprigtig ro i min beslutning.

Vi tog afsted og det var faktisk en lettelse, en stund, at være befriet fra det vakuum, vi som pårørende de sidste 7 dage har befundet os i. Det har været et trykket vakuum, men det har faktisk også været hyggeligt og rigtig godt for vores famile og gjort os tættere. Hvornår har man ellers tid til at være sammen i utallige timer hver dag, aften og nat og bare sludre om løst og fast, sjovt og alvorligt og sove sammen. Vi har faktisk hygget os og grinet en del.

Inden vi rejste aftalte jeg med min far, at han ville sende mig en besked så snart døden var indtruffet, men ved i hvad, den kom aldrig.

Det er helt utroligt, men i aftes sad jeg hos min farfar igen. Respirationen er gået ned af bakke og det er et spørgsmål om kort tid, før det er endeligt forbi. Den gamle oberst spiller os vidst et sidste pus, demonstrerer sin styrke eller i virkeligheden er han måske bare en vaskeægte superhelt, der ikke er sådan lige at slå ihjel?

I aften sover jeg hos ham igen og lytter endnu engang til det sagte åndedræt, men hold op hvor vil jeg ønske at hans snart får fred.

Sune og jeg nød faktisk vores weekend på trods af omstændighederne. Der blev talt meget om min farfar og døden i sig selv, men det var faktisk muligt at slappe af og være tilstede. Vi har grinet og kysset mere, end vi tilsammen har gjort, siden vi fik Wilder og vi har begge så optur over vores weekend og fantastiske Budapest. Lur mig om der ikke kommer et lille indlæg om turen og tips i nærmeste fremtid.

 

Older posts