Uheldige Wilder

image3-12

Vild, vildere, Wilder. Min lille ulykkesfugl.

Sidste lørdag lavede Wilder endnu et af sine mange stunts.

Vi var i sommerhus og imens han stod og spillede fandango på terassen, skvattede han pludselig over sine egne ben. Han glemte at tage fra med armene og tog istedet fra med sin ene fortand. Han blødte ud af munden og skreg selvfølgelig i vilden sky. Fortanden var knækket og en spids vampyrtand sad tilbage hvor den ellers så fine, splinternye fortand lige var kommet ud. Damn  it!

Selvom jeg er sygeplejerske ved jeg absolut INTET om tænder. Jeg ringede til tandlægevagten som sagde at han skulle have blød kost og panodil og vi skulle gå til skoletandlægen mandag. Shit, der var pludselig lang tid til mandag og Sune og jeg havde det så skidt. Vi havde planlagt at drikke vin ved bålet og rigtig hygge, men istedet sad vi bare og havde ondt i maverne og gruede over hvad næste træk med den tand mon skulle være. Det gjorde Wilder imidlertid ikke. Han tog det pænt, selvom det måtte gøre skide ondt og han med garanti havde blottede nerve-ender, da det faktisk blødte ud gennem tanden. Han græd en del om natten, men søndag legede han og var glad, han tog sig en del til sin lille mund og sagde  aaaaaaawwww med sin hæse stemme, men så glemte han det igen og gik igang med en ny vild leg.

Mandag kom Wilder endelig til tandlægen og blev en tand fattigere. Den lille nye fortand blev simpelthen revet ud. Tanden var flækket helt op igennem roden.

Sune var ved at besvime under indgrebet og måtte efterfølgende ned og have en kold øl at falde ned på.

Wilder har taget det pænt, ikke en lyd har han sagt den lille Hulk. Han ligner nu den frækkeste dreng i KBH med sine flyveører, krøller og en manglende fortand. Nu passer det ydre til det indre, i hvert fald i de næste 5-6 år,  så vil en ny flot fortand forhåbentlig se dagens lys.

Min lille elskede vilde vilde Wilder.

Virkede vaccinen mod skoldkopper?

image1-4

For 3 uger siden valgte vi efter mange overvejelser at vaccinere Svale mod skoldkopper. Læs om vores grunde og tankerne bag beslutningen HER.

Svale blev vaccineret 4 dage efter eksponering, så det har været lidt spændende om vaccinen ville have fuld effekt eller om hun ville få skoldkopper i mild grad.

Men ved i hvad. Vaccinen virkede helt efter hensigten. Vi har ikke set skyggen af en skoldkop og hold op hvor er jeg, set i bakspejlet, glad for at vi vaccinerede. Først og fremmest fordi svale er blevet skånet. Hun har været så meget syg denne vinter og det ville være så synd med endnu en tur, når nu det kunne undgås. Dernæst ville skoldkopperne, hvis de var kommet, havde clashet med min Farfars sidste tid og jeg ville ikke havde haft samme mulighed for at være hos ham.

Hvor var det bare skide godt vi gjorde det!

Svale skal vaccineres igen om 3 ugers tid for at være sikret immunitet. Det er heldigvis ikke et problem, Svale er nemlig rimelig rå når det kommer til at blive vaccineret og vil gå meget langt for et farvestrålende plaster og en slikkepind 🙂

 

 

Kom vi afsted?

fullsizerender-52

Ja vi gjorde så!

Jeg besluttede efter mange lange overvejelser at følge planen og tage til Budapest med Sune.

Aftenen inden vi rejste sagde jeg endeligt og kærligt farvel til min døende farfar, velvidende at det var sidste gang jeg så ham. Kyssede ham, strøg hans hår, hviskede til ham i mørket og kneb et par tårer. Det var tungt og det var svært, men da jeg cyklede hjem i den regnvåde nat, følte jeg oprigtig ro i min beslutning.

Vi tog afsted og det var faktisk en lettelse, en stund, at være befriet fra det vakuum, vi som pårørende de sidste 7 dage har befundet os i. Det har været et trykket vakuum, men det har faktisk også været hyggeligt og rigtig godt for vores famile og gjort os tættere. Hvornår har man ellers tid til at være sammen i utallige timer hver dag, aften og nat og bare sludre om løst og fast, sjovt og alvorligt og sove sammen. Vi har faktisk hygget os og grinet en del.

Inden vi rejste aftalte jeg med min far, at han ville sende mig en besked så snart døden var indtruffet, men ved i hvad, den kom aldrig.

Det er helt utroligt, men i aftes sad jeg hos min farfar igen. Respirationen er gået ned af bakke og det er et spørgsmål om kort tid, før det er endeligt forbi. Den gamle oberst spiller os vidst et sidste pus, demonstrerer sin styrke eller i virkeligheden er han måske bare en vaskeægte superhelt, der ikke er sådan lige at slå ihjel?

I aften sover jeg hos ham igen og lytter endnu engang til det sagte åndedræt, men hold op hvor vil jeg ønske at hans snart får fred.

Sune og jeg nød faktisk vores weekend på trods af omstændighederne. Der blev talt meget om min farfar og døden i sig selv, men det var faktisk muligt at slappe af og være tilstede. Vi har grinet og kysset mere, end vi tilsammen har gjort, siden vi fik Wilder og vi har begge så optur over vores weekend og fantastiske Budapest. Lur mig om der ikke kommer et lille indlæg om turen og tips i nærmeste fremtid.

 

Random badeværelses-snak med en 3-årig

image1-42

Svale kan rigtig godt lide at gå med mig på badeværelset for tiden. Især når jeg skal i bad. Det kommer der ret mange mærkelige samtaler ud af. Forleden foregik det nogenlunde sådan her:

Svale kigger forundret på mig imens jeg tager tøjet af, som om der er noget der ikke er helt som det skal være. Jeg kan godt se, at det er min mave den er gal med og den lille holder sig selvfølgelig ikke tilbage.

Svale: Du har jo spist ALT for meget mad! Eller er det bare en ny lillebror, eller en lillesøster. Er det tvillinger?

Mig: Nej jeg har nok bare spist lidt for meget skat. Synes du da det er så slemt?

Svale: JA, det er altså meget meget meget slemt tykke-mor.

Jeg kigger ned af mig selv. OK sandt nok. Det er langt fra et vaskebræt jeg render rundt med, nok nærmere et spækbræt, jeg fatter ikke hvorfor alt mit fedt sætter sig lige der, som en slatten badering. Imens jeg står og tænker lidt over hvilken motionsform der kan forvandle spæk, til vaskebræt, stiller Svale sig bag mig, med fjæset helt oppe i min rumpe.

Svale: Du har en skønhedsplet på numsen, jeg kan se den igennem dine underbukser. Du har to… Nå nej det er jo en skoldkop!!! Er der My Little Pony på dine underbukser?

Mig: Jeg tror ikke det er en skoldkop Svale, det er nok bare en lille knop af en art og nix, jeg har ikke My Little Pony på underbukserne…

Svale: ER der Elsa på? Eller Anna? Olof?

Mig: Nej.

Svale: Nå, kedeligt! Du lugter af lort.

Mig: Ok, Svale, så er det da rigtig heldigt at jeg er på vej i bad!

Jeg går i et lyn-bad, imens jeg til Svales fryd tegner smileys, hjerter og stjerner i duggen på glasset i brusekabinen. Hun elsker det. Da jeg kommer ud af badet betragter Svale mig igen, imens jeg tørrer mig. Så flækker hun af grin.

Svale: Ej, Mor, fniiiiiiiiis. Du har jo skæg under armene.

Mig: Ha Ha, Ja det har jeg.

Svale: Du skal da tage det væk, NU!

Mig: Jeg gør det i morgen….

Svale ryster på hovedet, snuser hurtigt til mig og rækker mig mine trusser og en enkelt sok.

Svale: Mmmmmm nu lugter du dejligt, af blomster. Skal du lave en stor tissebunke før du skal have underbukser på?

Mig: Nej jeg skal ikke tisse skat, men giv mig bare de der kedelige underbukser.

Svale: Ej Mor, dine underbukser driller, de sidder jo helt oppe i numsen (og så kan jeg mærke en lille finger der kilder)

Mig: Nej Svale, hold lige op, det er faktisk meningen.

Svale: Ej mor det er det faktisk SLET SLET ikke. Men vil du se mit numsehul?

Mig: Nej det behøver jeg ikke. Er det også noget du går og siger ovre i børnehaven?

Svale: JA! Må jeg da se dit numsehul?

Mig: Nej, da.

Svale: Nå, mit numsehul er grønt med blåt med lyserødt, må jeg slet ikke se hvad farve dit har? Er det gult?…

Den lod jeg lige hænge og så var interresen for mit morgenbad heldigvis forduftet. Svale løb ind i stuen og fortalte ivrigt Wilder om Smileys og farvestrålende numsehuller. Jeg glæder mig til jeg en dag skal i bad, helt alene 🙂

 

 

Vi vaccinerer Svale mod skoldkopper.

image1-40

Så er vi også blevet ramt af skoldkopper. Det er noget helvede har skabt! Wilder har haft feber et par dage, men det er ikke så meget det. Det er selve skoldkopperne der klør og generer og holder ham søvnløs om natten. Han har fået et par store på kroppen og så ellers noget væskende rødt udslæt omkring munden, i mundhulen og i ble-området. Det er ikke rart og han er temmelig medtaget.

Jeg kan næsten ikke overskue tanken om at Svale også skal have skoldkopper, at hun skal igennem det samme. Det smitter som bare pokker, så den kommer vi helt klart ikke udenom.

Med mindre vi vælger at vaccinere hende!

Og det gør vi! Jeg har allerede bestilt vaccinen hos serum instituttet og hun får sit første shot i morgen, så snart jeg modtager den. I mange lande er skoldkoppe-vaccinen en fast del af børnevaccinationsprogrammet, men ikke i DK. Det er der flere årsager til. Dels ved man endnu ikke om vaccinen giver fuld immunitet, så danskerne ser lige hvordan det spænder af i de øvrige lande, før vi selv overvejer at opgradere vaccinationsprogrammet. Desuden anses skoldkopper ikke for at være en farlig sygdom som nogle af de andre børnesygdomme, der i værste fald kan have døden til følge. Ydermere tænker jeg der også må være et samfundsøkomiske aspekt, det bliver røv-dyrt hvis alle danske børn skal vaccineres, men på den anden side, er det vel næsten dyrere at forældrene, hver gang et barn har skoldkopper er væk fra arbejdet imellem 7-10 dage?

Jeg har tidligere været lidt skeptisk når folk ville vaccinere deres børn imod skoldkopper. Behøver man virkelig det, tænkte jeg? Det behøver man selvfølgelig ikke, man kan få skoldkopper i forskellig grad og jo yngre barnet er jo mildere plejer symptomerne at være, og der er som sagt intet farligt i en omgang skoldkopper. Men efter jeg har set hvor sløje og medtagede både Hilma og Vilfred var, begyndte jeg at overveje at vaccinere.

Jeg nåede ikke til den endelige beslutning før Wilder pludselig havde sin første skoldkop. Nu er jeg ikke skeptisk mere og jeg ville sådan ønske jeg havde taget min beslutning lidt før, så Wilder også kunne være foruden denne her tur.

Jeg er som i nok kan høre fortaler for vaccinationer. Det kan virkelig bringe mit pis i kog når forældre vælger ikke at vaccinere deres børn. Det er egoistisk da det, at minimere fx. mæslinger, er en opgave vi som forældre løfter i flok, hvor vi beskytter den lille gruppe af udsatte børn, der af den ene eller anden årsag ikke kan blive vaccineret. Det bekymrer mig ligeledes at forældre er begyndt at vælge deres døtres HPV vacciner fra, grundet en farse i medierne med dårlig omtale af vaccinen, som på ingen måde er videnskabeligt bevist.

Jeg tager, i mit job som sygeplejerske,  dagligt celleprøver på kvinder i alle aldre og især hos den gruppe kvinder der ikke er vaccineret er antallet af svar med celleforandringer højt.

Det gør mig bekymret! Men det var lidt af et sidespring.

Tilbage til Svale. Hun får sin vaccination i morgen. Fordi vi giver den så sent efter hun er blevet eksponeret, er der ingen sikkerhed for at hun kan slippe helt. Og vi ved jo heller ikke med sikkerhed om hun er blevet eksponeret tidligere end beregnet og så er det jo hip som hap. Hvis vi når at give den i tide, vil hun højst sandsynligt kun få besøg af skoldkopperne i mild grad, men lad os nu se….

Jeg lover at komme med en update om et par uger.

 

Older posts