En speciel arv

 

Et bord fuld af frø til alverdens træer og planter. Det er en af de ting jeg har arvet efter min far. Han elskede planter og kunne hvert et navn på både dansk og latin og elskede hvis han kunne brillere med lidt plante-snak. I den store stue i mit barndomshjem, var der vinduer fra gulv til loft, og der groede min far sin helt egen urskov under specielle varme og lyslamper. Jeg husker tydeligt hvordan han hyggede sig med at gå og nusse om sine planter, han sprøjtede dem nænsomt med en lille lysegrøn forstøver med messinghåndtag, mens han beundrede dem med en rolig, men alvorlig mine. Jeg tror det var hans måde at slappe af på, komme lidt væk fra den travle hverdag som læge og familiefar og bare være sammen med sine planter. En gang om måneden dumpede “kaktusser og andre sukkulenter” et medlemsblad for kaktus-elskere ind ad brevsprækken og det blev studeret nøje. Min far tog altid plante-stilkninger, et stykke af en kaktus eller løjerlige frø med hjem fra alle verdenshjørner når han var ude og opdage verden, som han så ofte var. Og dem sidder jeg så og kigger på nu.

Jeg aner ikke hvad jeg skal gøre med frøene og jeg har ingen ide om hvor lang tid de har stået på min fars reol, men jeg tror det er længe. Men de har stået tørt og ved stuetemperatur. Der er frø til baobabtræer, brasilianske silketræer og utallige frø med flotte latinske navne, som når jeg googler dem, er fuldstændig ukendte for mig, men meget eksotiske og virkelig flotte

Jeg har læst mig frem til at frø ikke holder så lang tid. De fleste er bedst før 2 år og er helt ubrugelige efter 10 år, men jeg aner intet om det og derfor vil jeg alligevel prøve at plante dem og se hvad der sker. Det er højst sandsynligt ikke planter der kan leve her, men jeg gad mega godt at få bare et par af dem til at spire og gro i mit drivhus. Mit drivhus der mangler to ruder, er gråt af skidt og lige nu bliver brugt som cykel-skur….Men det skal der laves om på, for jeg er sikker på at min far, et sted fra det høje, vil synes det er alle tiders, hvis jeg får et par af de her krabater til at gro.

Nu har jeg lagt et par af de mest spændende frø til en “spireprøve” på noget vådt køkkenrulle, dækket det over med film og sat det under vores radiator. Tænk hvis det virker, jeg er meget spændt!

Så…..hvis der er nogen af jer derude der har forstand på frø, holdbarhed eller tips og tricks til hvordan jeg skal få dem til at spire, så tager jeg imod med kyshånd.

God søndag til jer. kram Louise

pompomér til fastelavnsriset

Herhjemme er vi i fuld gang med at kreere pynt til årets fastelavnsris. Jeg troede at fastelavn lå her midt i februar, men nej, ikke i år, det er først fastelavn 3. marts! Men så er vi i gang og det er godt, for den skal have gas i år.

Siden jeg var barn har jeg elsket fastelavn, jeg synes der er noget magisk over fastelavnsfesten, hvor man kan være lige den man ønsker for en dag.  Jeg er også vild med at man skal banke sine forældre op fastelavnsmorgen mens man skråler ” boller op, boller ned”, og så er jeg tosset med farvestrålende pynt og griber enhver lejlighed til at folde mig ud i den genre og der er fastelavn ingen undtagelse. Fastelavn er et overflødighedshorn af farver, konfetti, palietter, fjer, slikkepinde, kattekonger og dronninger, det er grin, det er larm, det er fantasiens fest.

Jeg er endelig et sted hvor jeg begynder at have lidt overskud til at være mig selv igen og til at være mor. Jeg elsker at lave krea-ting med Svale, så det er virkelig dejligt endelig at have energi og ikke mindst lyst, til at lave den slags sammen. Når jeg kigger på hendes små fingre der nænsomt folder silkepapiret, imens tungen stikker næsten ned til hagen, af bare koncentration, bliver jeg glad helt ind i hjertet. Hun gør sig så umage og hun gør mig så stolt og jeg bliver mindet om at livet er varmt og kærligt selvom jeg befinder mig midt i sorgens skygge.

Netop derfor har jeg også brug for fastelavn, eller retter sagt for glad pynt. Jeg vil overmale sorgen med regnbuefarver og bare være legende let for en stund. En stund med klip og klister, hygge, smil og så lige et lille glas rosé. Jeg drømmer om at have en kasse med flot fastelavnspynt man kan tage frem igen og igen, år efter år, så til denne fastelavn er planen, at vi gør os lidt umage.

Igår har vi lavet mini-pompomér. De er imellem 3 og 6 cm i diameter og lavet af silkepapir. Jeg har købt en ordentlig stak i Panduro Hobby. Det kræver lidt tålmodighed at lave pompomér, men ungerne kan sagtens være med til at folde og klippe og hvis de er af de fingernemme typer også sagtens folde dem ud. Pompomén ændrer udtryk afhængigt af hvordan du klipper enderne. Du kan lade være at klippe dem, som min grønne og blå, du kan klippe dem takkede som min røde og den nederste lyserøde, eller rund, så bliver den lidt blomsteragtig, som min øverste lyserøde og den gule – der er frit slag. Jeg laver dem i 6-8 lag silkepapir og binder dem sammen med sytråd, det er smadder nemt. Jeg har set en tutorial på youtube, dog på en stor pompom, men det er samme princip, du laver dem bare så silkepapiret måler ca. 4 x 10.

En af de næste dage er planen at vi skal lave katte, spiraler, masker og kvaste. Er der andre gode ideer til fastelavnspynt, så modtager jeg dem med kyshånd 🙂

Rigtig god weekend til jer.

stort kram Louise