Vi har adopteret en skildpadde…eller to faktisk!

For lidt tid siden besøgte vi et skildpaddecenter her på Bali. En virkelig hyggelig ting at lave med børn.

Der findes flere af denne type centre på øen. Det vi besøgte hedder Turtle Conservation Education Center og ligger tæt på Sanur.

Centeret fungerer både som et dyrehospital for havskildpadder, der er blevet sårede, og arbejder for at bevare havskildpadder, som er en truet art.

Desuden har de et område hvor skildpaddeæg udklækkes, så man kan se og holde helt nyudklækkede skildpadder og de er bare så søde og bittesmå.

Centeret er drevet ved hjælp af donationer og de fleste ansatte arbejder frivilligt. Hvis man ønsker at støtte centeret og dets gode formål, kan man adoptere en af de nyudklækkede skildpadder og sætte den ud i havet, når den er klar. Det gjorde vi. Drengene adopterede hver en og fik lov til at give den et navn inden den skulle slippes fri i det store hav.

Når man har adopteret sin skildpadde bliver man kørt til den nærliggende strand, en køretur på ca 5 minutter, medbringende skildpadden i en lille spand med vand.

På stranden bliver man guidet til det sted hvor skildpadderne skal sættes ud. For os krævede det et par forsøg at sætte skildpadderne ud, da de er så små og bølgerne er stærke, hvilket betød skildpadderne blev skyllet tilbage et par gange. Til sidst lykkedes det og der svømmer nu to havskildpadder rundt ved navn Gojack og José i det Indiske ocean.

Man får et diplom og en fin halskæde med sig, når man adopterer en skildpadde.

Besøget hos centeret var en rigtig fin oplevelse for både store og små og kan helt klart anbefales, hvis man er på Bali. Og så støtter man oven i købet en god sag samtidig.

Centeret har ikke en hjemmeside, men man kan læse om andres oplevelser på tripadvisor og besøge centerets facebookside.

/Julie

 

 

Når livet tager en uventet drejning

For 17 dage siden mistede vi min svigerfar. Han døde af et hjerteanfald og det kom som et kæmpe chok for os. Dominic fløj hjem for at være sammen med sin familie og jeg blev her på Bali med børnene. Det har været nogle hårde og meget triste uger og pludselig føles Bali som meget langt væk. Det er ikke sjovt at skulle splittes som familie, når noget som dette sker, men vi vurderede alligevel, at det var den bedste løsning for alle.

Det var meget ensomt, da Dominic rejste. Pludselig stod jeg på Bali med to børn, et ret lille netværk og et kæmpe chok. Men, der er noget med de mennesker man møder, når man rejser. Der skabes et særligt bånd. Måske fordi alle er i samme båd og ved, hvor vigtigt det er, at man er der for hinanden, når nu gamle venner og familie er så langt væk. Og det viste sig, at vores lille netværk var fuldstændig klar til at hjælpe mig og drengene, både med trøst, men også mere praktiske gøremål, såsom at jage slanger væk og lukke rottehuller…gisp!

Mens Dominic var væk, var det faktisk også Hugos 3-års fødselsdag. Det skulle selvfølgelig fejres. Jeg var ikke lige den mest overskudsagtige mor og kunne ikke se hvordan jeg skulle få stablet en fødselsdag på benene midt i det hele, så da nogle dejlige venner vi har i Singapore, inviterede os dertil, sagde jeg ja tak. Det tager kun to timer at flyve til Singapore og det var lige til at overskue. Vi havde nogle virkelig gode dage sammen i Singapore på trods af savn og sorg. Hugo blev fejret efter alle kunstens regler og vi vendte tilbage til Bali med mere overskud og glæde på kontoen end da vi tog afsted.

Nu er Dominic tilbage hos os på Bali. Vi er enige om, at vi fortsætter vores lille eventyr. Tingene er dog sat endnu mere i perspektiv, end de var før. Livet skal leves nu og her. Men Gud hvor er det dog også bare skrøbeligt, det liv!

Jeg vil fortsat skrive om vores oplevelser i løbet af vores (familie)sabbatår. Vi har sorgen og grandad med os og lige præcis grandad, altså min svigerfar, ville have ønsket at vi fortsatte dette år, som først planlagt.

Og midt i både sorg, savn og glæden over at være i live ser vi lige nu frem til at få besøg af Ida (som også skriver her på bloggen) og hendes mand og børn. Så stay tuned, for vi kommer til at skrive om hvad og hvor man kan opleve alt det sjove, når  man rejser med børn.