• 2verdener
  • Lille Snefnug
  • Frk Vilstrup
  • De normale
  • Need and love
  • ···

Vi skal ha’ en baby!

  Hvordan Søren forbereder man bedst en lille bitte person, på ikke engang 2 år, på at hun skal være storesøster? 

Vi taler selvfølgelig om lillebror, den tykke mave og prøver at forklare at der er en slags drenge-Hilma inde i maven. 

Men det er jo så vanvittig abstrakt! 

Jeg forventer ikke at Svale kommer til at forstå hvad der skal ske, men jeg ønsker alligevel at forberede hende bare en lille bitte smule. Idag har jeg købt bogen “vi skal ha’ en baby!“. Historien er lidt for kompliceret til Svales alder, men vi har kigget på billederne og talt en masse om seje-Svale-storesøster og om baby-lillebror. Jeg aner ikke hvor meget der er sevet ind og helt ærligt, så var Svale 100 gange mere interesseret i at læse Mimbo-Jimbo for 7000 gang, men jeg bilder mig alligevel ind at bogen måske kan gøre en mikroskopisk forskel!

Bogen kan i hvert fald godt anbefales, især til lidt ældre børn! 

En hval i maven og en kylling i underbukserne

 Jeg føler mig som en hval. En blå-hval! eller jeg har det i hvert fald som om jeg har slugt noget på størrelse med en spækhugger! 

Sune kalder mig en flodhest og har det  vildt over hvor stor min røv er blevet! Han siger det fuldstændig ligeud og uden at skamme sig! Den anden dag udbrød han med overraskelse i stemmen ” hold kæft skat, din røv er jo gigantisk “. Så stor synes jeg nu ikke den er, men den er klart vokset. Jeg har også fået splat-lår, kæmpe boobs med mælk i ( hvad fanden sker der for øvrigt for det!?) og selvfølgelig en flot og struttende mave!

 Jeg føler mig egentlig meget godt tilpas i mit midlertidige hval-kostume. Jeg har ind til videre taget 11 kg på og det er jo ikke alverden. De 11kilo sidder som om der er en der har smurt et lag nutella i et jævnt lag over kroppen, men mest sidder de på bagdel, mave og bryster ( og lidt under hagen..) og det skal man da ikke brokke sig over. Jeg nyder faktisk at det er helt legalt at stritte med maven. Jeg plejer at have en delle, en delle som altid er der uanset hvor tynd jeg er, den delle er nu fuldstændig spændt ud og jeg kan i ni måneder stritte stolt med den istedet for at suge den ind! Desuden er det optur at have bryster igen. Jeg føler mig som den rene Dolly Parton og jeg kan godt lide Dolly!

Maven er blevet så stor at jeg ikke kan se noget som helst syd for navlen. Og hvad man ikke kan se, findes jo heldigvis ikke… Det resulterede i at Svale forleden dag, da jeg var kommet ud af badet, glad råbte kykelikyyyyyyy og pegede på min den der ting jeg tisser med (og aldrig ved hvad jeg skal kalde). Haha hun troede jeg havde min helt egen kylling i bukserne…!

Det er altid lidt grænseoverskridende når kroppen ændrer sig så markant og man pludselig fungerer som babycontainer frem for alt. Jeg har som sagt fundet mig godt til rette i det nu, men det har taget tid! Jeg har gået med skyklapper på og været lidt i fornægtelse. Jeg har bildt mig selv ind at den voksende mave var usynlig og er blevet lidt forarget hvis fremmede har komplimenteret maven eller spurgt til termin. 

Det er ganske kort tid siden det rigtig er gået op for mig at jeg skal være mor igen og at andre rent faktisk godt kan se det! Det skete efter en simpel tur på apoteket: 

For et par uger siden var jeg nede og hente noget medicin. farmaceuten spurgte mig venligt om jeg havde aftalt med en læge at det var OK at tage medicinen selvom jeg var gravid. Jeg blev næsten lidt fornærmet. Han skulle i hvert fald ikke kalde mig gravid og hvordan kunne han egentlig være så sikker på at jeg var det? Det skulle han i hvert fald ikke blande sig i! Og lignede jeg i øvrigt typen som havde haft sex? Den gris!!!!!

Bagefter gik jeg hjem og kiggede mig i spejlet og OK det var måske fair nok! Eller det var det i aller højeste grad! Der var altså også kun ca. 12 uger til min fødsel, så hvad fanden havde jeg egentlig regnet med? Min mave var kæmpe-tyk, ikke til at skjule og faktisk ret flot! Først der gik det op for mig at jeg var blevet virkelig gravid. Jeg vendte og drejede mig foran spejlet og blev rigtig rigtig glad. 

Jeg ER mega gravid, vi SKAL have endnu et barn og det er faktisk RIGTIG dejligt! Nogle gange er tingene lidt længere tid om at sive ind end andre og tak til farmaceuten for at han mindede mig om at jeg er gravid, at folk kan se det og at noget rigtig dejligt er i vente!

Hvalen i maven er velkommen, alle må gerne spørge til den og jeg er stolt af den. 

Kyllingen er jeg knap så stolt af, så den er blevet smidt på porten.

God søndag til jer 🙂

Jeg fik en baby! Optursfødsel!

        
Forløbet gik sådan her;

Jeg starter lige med at sige at jeg virkelig ikke havde lyst til at blive sat igang og prøvede virkelig med mine bedste salgsevner at komme udenom…

Fredag

Morten cyklede Vilfred i børnehave 8.30 og så tog vi på Rigshospitalet. Efter halvanden times ventetid kom den første jordemoder og lavede finger føleren og konstaterede at ydre livmoder var 2cm åben og inderste slet ikke. Godt så, ingen prikken hul den dag og afsted med os med modningspiller, 2 styk med det samme og 3×2 som skulle tages lørdag kl. 8-12-16.

Vi så film, gik ud og spiste på cafe Munk, (lækkert Indisk i øvrigt) og fik et glas vin og bare hyggede.

Lørdag

Sov skønt uden en treårig der sniger sig ind i vores seng om natten! Jeg måtte sætte alarm til at vække mig så jeg kunne tage førse omgang piller kl.8.

Vi hyggede igen, med film, vinduespudsning og en gåtur på Strøget. Da vi havde købt en ny dørtelefon kunne jeg da godt mærke at det  spændte hen over maven reglmæssigt men ikke noget på vej til fødsel. Nå men kl. 19.30 tog vi så på Riget igen, ventede den obligatoriske halvanden time og så blev jeg checket med jordmoderfingrene igen og var stadig ikke klar. Så blev vi sendt hjem igen med samme formular som i dag.

Søndag

Ingen baby den nat og jeg sov fantastisk igen. Seriøst dejlige nætter, når man bare er to voksne!;-) Ellers var det bare igang med pillerne igen og følte faktisk ikke der skete en dyt. Troede aldrig det ville blive til et baby.

Vi hyggede med film og tog til åbent hus på en lejlighed og fik en eftermiddagsøl på Charlies med Louise, Sune og Svale.

Så mødte vi op på Riget igen om aftenen og jordmoderen var lige ved at sige jeg skulle have et balonkateter over natten og så kunne vi prikke hul i morgen. Men så blev jeg undersøgt havde heldigvis åbnet mig lidt. Det lyder klamt, men jeg var lykkelig for de nyheder!

Så vi fik at vide at vi skulle komme tilbage mandag morgen og få prikket hul.

Mandag
Ingenting skete om natten, så ud på riget kl.9. Den blev måske 9.30, det korteste vi havde ventet! Jeg fik prikket hul, det gjorde ikke ondt og så fik jeg lov at gå rundt på hele hospitalet imens det føltes som om jeg tissede i bukserne. Jeg havde mest lyst til bare at sætte mig på et toilet.

Efterfølgene gik vi tilbage på fødegangen. Vi skulle lige en tur forbi ventepladserne igen før  vi fik tildelt en fødestue. Meget stenet, og så anderledes end den sidste fødsel!

Jeg fik veedrop ved 12.30 tiden og så blev der bare skruet op. Fra kl.15.30 nåede jeg både at brække mig, græde, ryste og alt det grimme som sidst. Jeg fik en epidural som ikke virkede og efter anden forsøg med epidural var baby på vej ud. Jeg havde brug for at stå op og det blev en stående fødsel. Av, ja det føltes stadig som at skide en vandmelon men det var befriende og kroppen syntes det føltes rigtigt!

Kl. 19.30 var baby ude i den virkelige verden og der var ikke behov for sygninger! Optur. Baby havde det perfekt og vi var hjemme samme aften.

Alt det jeg havde ønsket ved første fødsel! Jeg fik det!

Plus optursjordemoder. Takket være hende, er jeg kommet mig over mit fødselstraume!

Jeg tænker allerede … det kunne da godt være man kunne finde på det igen en dag.

 

Ventetiden keder mig!

    
Jeg er bare ikke ventetypen. Jeg keder mig! Jeg savner Vilfred. Vi har dog lagt egoismen til side og besluttet at han bare hygger og sover hos sin Oldemor med sin Mormor og Morfar (som er på besøg fra England) til lillesøster kommer til verden. Fredag morgen da han blev send afsted i børnehave sagde vi, ‘vi ringer til dig lige så snart lillesøster er her og så skal du kan skynde dig hjem og se hende’. Og nu er der gået to dage! Kommer der mon en baby?!

Hvad skal den lille dame hedde?

FullSizeRender 4 FullSizeRender FullSizeRender 2

Inden Vilfred blev født, lavede jeg en navneliste til vores lille bitte stuevæg derhjemme på Vesterbro. Se den her.

I dag har jeg lige hurtigt lavet en pige version, som vi lige kan nå at kigge lidt på i køkkenet, inden i morgen tidligt når vi drager afsted for at finde ud af hvad der mon skal ske!

Vi vil mega gerne have en masse navne med, så skriv endeligt løs i kommentar feltet, det bliver sjovt!:-)