Så er vores nye køkken endelig ved at være færdigt. Det er blevet så godt og mine øjne nyder at kigge på den lyserøde bordplade der spiller helt perfekt med de mørke skabe og messinggrebene. Der er en kæmpe forskel fra vores gamle og hæslige køkken, som var i huset da vi købte det. Et køkken fra 70érne der hang i laser i gulligt træ-laminat med plastikbordplade der prøvede at ligne granit og et kedeligt gulv af boligvinyl med et udefinerbart mønster. Nu har vi et køkken der mest af alt ligner en dessert bestående af mørk chokoladekage med jordbæris og karamelsovs. Vi har for enden af køkkenet fået lavet en stor bordplade, hvor der er plads til at sidde og snakke, få en drink eller tegne, imens der bliver lavet mad. Den store bordplade indbyder også til at lave mad med ungerne og forleden lavede vi hjemmelavede pynt-selv pizza og det var så dejligt at vores nye dessertfarvede køkken nu er samlingspunkt for hele familien. Vi (Sune), har stadig nogle hængepartier så som paneler, sokler og fuge-arbejde, men det kommer når det kommer. Døren ud til gangen i kan se på billedet tænker vi på at male i en farve. Jeg har lyst til at den skal være turkis, men er i tvivl om det bliver for meget. Hvilken farve synes i kunne være flot?

Jeg er bare så glad for mit køkken – JUHU 🙂

Køkken fra IKEA, Ekestad i røget eg.

Greb fra IKEA

Bordplade fra FUNDERMAX,

Gulv fra TARKETT, oak antique plank